Introduktion til Grundloven 1849

Hvad er Grundloven 1849?

Grundloven 1849 beskriver de politiske rammer for kongeriget Danmark. Grundloven betød, at landets borgere bl.a. fik ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed samt en række juridiske rettigheder, som sikrer den enkelte borgers rettigheder over for retsvæsenet, f.eks. forbud mod vilkårlig fængsling. Du kan se grundloven i sin fulde længde med kildeintroduktion under ”Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849” på danmarkshistorien.dk (se kilder).

I filmen ”Grundloven – vedtagelsen af Danmarks første grundlov 1849” (se kilder) kan du lære om optakten til grundloven og kampen om grundloven og høre et bud på, hvordan man har fortolket Grundloven 1849 i eftertiden.

Hvilken styreform havde man i Danmark før 1849?

Det område, som vi i dag forstår som Danmark, var fra 1660 til 1848 en del af det danske rige under en enevældig dansk monark. Et enevældigt monarki betyder, at al magt og myndighed formelt var placeret hos kongen. Frederik d. 7. var konge i det danske kongerige fra 1848, men han var også hertug over Slesvig, Holsten og Lauenborg. Under den danske krone hørte også bilandene Island, Grønland og Færøerne samt de oversøiske kolonier i Vestindien, der i dag kaldes Virgin Islands. Du kan læse mere om enevælden i artiklen ”Enevælden 1660-1849” på danmarkshistorien.dk (se kilder).

Hvilken styreform fik man med Grundloven 1849?

I 1848 blev enevælden afskaffet og udskiftet med det, der kaldes et konstitutionelt monarki. Det blev stadfæstet, da kong Frederik den 7. underskrev grundloven den 5. juni 1849. Det konstitutionelle monarki er ifølge Den Store Danske (se kilder) kendetegnet ved, at man har en monark (en konge eller en dronning), og samtidig en konstitution, dvs. en forfatning, og at monarken er bundet af denne forfatning.

Med Grundloven af 1849 indførte man også det, som kaldes ’magtens tredeling’. Mens al magt indtil da havde ligget hos den enevældige konge, var magten efter 1849 delt mellem:

· en lovgivende magt

· en udøvende magt

· en dømmende magt

Den del af folket, som havde stemmeret, valgte repræsentanter i Rigsdagen (Folketing og Landsting), som sammen med kongen udgjorde den lovgivende magt. Den udøvende magt lå hos kongen, der regerede gennem ministre, der var ansvarlige for regeringsførelsen. Den dømmende magt lå hos domstolene. Grundloven 1849 indeholdt bestemmelser om, hvordan den lovgivende, udøvende og dømmende magt skulle fungere. Du kan læse mere om magtens tredeling i artiklen ”Grundloven 1849” fra danmarkshistorien.dk (se kilder).