Uddybning af Københavns bombardement

Hvorfor var det vigtigt at bevare Danmarks neutralitet?

Neutraliteten var af økonomisk betydning for Danmark. Fra sidste halvdel af 1700-tallet steg landets handelsindtægter. Den økonomiske fremgang afhang af, at de danske købmænd frit kunne handle mellem og med de krigsførende lande. Som det beskrives i historiker Ole Feldbæks bøger om dansk søfartshistorie (se kilder), opererede man internationalt med begrebet ”frit skib gør fri ladning”. Det betød, at skibe under neutralt flag frit kunne handle med lande, der var i krig, og undgik at blive opbragt (tilbageholdt) af de krigsførende nationers skibe.

Som Ole Feldbæk også understreger, blev den danske neutralitet dog ikke altid accepteret. Hverken englænderne eller franskmændene ønskede, at andre lande skulle tjene godt på at handle med krigsførende nationer. Kronprins Frederik indgik derfor i oktober 1800 et væbnet neutralitetsforbund med tre andre nationer, der også ønskede at holde sig neutrale, nemlig Rusland, Preussen og Sverige. Aftalen var, at 30 linjeskibe, en slags krigsskibe, skulle håndhæve medlemmernes neutralitet. England opfattede det væbnede neutralitetsforbund som en trussel. I et forsøg på at få Danmark til at vælge side angreb de København i Slaget på Reden i april 1801.

Hvad skete der mellem Slaget på Reden og bombardementet af København?

I årene 1801-1803 var der fred mellem England og Frankrig, og handlen blomstrede atter op. Englænderne accepterede i begyndelsen den danske neutralitet, og som det beskrives i bogen ”København 1807 – Bombardement og belejring” (se kilder), kom Frankrig i stedet til at udgøre den største trussel mod Danmark. Den franske kejser Napoleon havde erobret kongeriget Hannover og befandt sig tæt på grænsen til Danmark. Kronprins Frederik sendte derfor en hær på 20.000 mand til Holsten, og i 1805 flyttede han og udenrigsminister Bernstorff fra København til Kiel. Her befandt de sig stadig, da København blev bombet i 1807.
I 1806 besatte og besejrede Napoleon Preussen og forsøgte samtidig at afskære de britiske øer fra resten af Europa. Alle havne i fransk besiddelse skulle blokere handel med englænderne og dermed tvinge den engelske økonomi i knæ. Den danske neutralitet blev nu igen et problem for englænderne, der ville have kronprinsen til at vælge side og stille flåden til rådighed.