Hvad var de økonomiske grunde til ophævelsen af slavehandlen?
I slutningen af 1700-tallet opstod nogle forskellige strømninger imod slaveri. Strømningerne kan opdeles i to kategorier: de økonomiske og de humanistiske.
De økonomiske argumenter imod slavehandlen kom bl.a. fra den skotske filosof Adam Smith (1723-1790), som i eftertiden er blevet kendt som ’opfinder’ af den politiske ideologi liberalismen. Smith mente, at slaveri var mindre produktivt end arbejde udført af frie mennesker, og at man derfor kunne øge omsætningen – altså tjene flere penge – ved at afskaffe slaveriet. Et andet økonomisk argument var, at slavehandlen faktisk var en underskudsforretning for Danmark. Administrationen og de militære udgifter til kolonierne i Afrika var store, og trekantshandlen var langt fra så effektiv som den havde ry af. Det betød, at den danske stat ofte mistede penge på slavehandlen. Den danske stat havde derfor stærke argumenter for at erstatte slavehandlen med en bæredygtig slavebestand på De Dansk Vestindiske Øer. Du kan læse mere om de økonomiske argumenter imod slavehandlen i Kåre Laurings bog ”Slaverne dansede og holdt sig lystige” (se kilder).
Hvad var de humanistiske grunde til ophævelsen af slavehandlen?
De humanistiske argumenter mod slavehandel og slaveri kom fra de såkaldte abolitionistiske (anti-slaveri-) selskaber, som opstod i løbet af 1700-tallet i Frankrig og England. I Frankrig var argumenterne imod slaveriet især bundet op på tankerne omkring naturgivne rettigheder, hvor det at holde mennesker som slaver ses som i strid med selve naturens orden. I England havde kritikken af slaveriet i højere grad afsæt i en religiøs overbevisning. Særligt det religiøse samfund kvækerne mente, at det var moralsk forkert at kunne eje andre mennesker. Abolitionismen fik aldrig samme gennemslagskraft i Danmark som i Frankrig og England. Alligevel mener historikere, at finansminister den danske Ernst Schimmelmann var påvirket af både de humanistiske og økonomiske tanker, da han fik lavet loven imod slavehandlen. Du kan læse mere om abolitionisme i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (se kilder).
Hvad var den politiske baggrund for ophævelsen af slavehandelen?
Danmarks ophævelse af slavehandlen var også et resultat af politiske overvejelser. I 1791 stemte det engelske parlament om et forbud mod slavehandlen. Forslaget blev nedstemt, men mange mente, at det kun var et spørgsmål om tid, før englænderne ville indføre forbuddet. England var i 1700-tallet den suverænt største flådemagt i verden, og det ville være vanskeligt for Danmark at fortsætte handlen med slaver uden England.
Ved at indføre ”forordningen om negerhandel” i 1792 gav Danmark sig selv mulighed for at være på forkant med udviklingen og sikre en solid slavebestand i kolonierne før et evt. engelsk forbud ville gøre slavehandlen umulig. England forbød dog først slavehandel i 1807, og på det tidspunkt var den (lovlige) danske handel med mennesker over Atlanten stoppet. Du kan læse mere om de politiske grunde til ophævelsen af slavehandlen på Danmarkshistorien.dk (se kilder).