Hvad var gået forud for Stormen på Bastillen?
I 1780erne var den franske befolknings modstand mod kongehuset og især imod dronning Marie Antoinette stigende. Mange opfattede det franske kongehus og adelen som rene undertrykkere, hvis luksusliv og overforbrug stod i skærende kontrast til befolkningens fattigdom. Samtidig producerede politiske modstandere af kongehuset (de såkaldte republikanere, der ønskede en republik i stedet for et kongedømme) propaganda i form af udgivelser af smædeskrifter og udbredelse af sladder om specielt dronningen.
Men faktum er, at indbyggerne i store dele af Frankrig sultede, og kornkamrene var mange steder tomme. Befolkningen havde forsøgt at få kongen i tale, men uden held. Utilfredsheden havde længe ulmet, og i foråret 1789 var der uroligheder og optøjer i Paris, og en slags bymilits eller borgerværn var blevet dannet. At Bastillen rummede politiske fanger menes at være en af hovedforklaringerne på, at den vrede folkemængde marcherede netop dertil og stormede fængslet, men der kan også være andre grunde.
Hvad var de umiddelbare årsager til selve stormen?
Det vides ikke med sikkerhed, hvad der præcist førte til Stormen på Bastillen, eller hvem ”folkemængden” bestod af. Men blandt andet skulle den fængslede franske forfatter Marquis de Sade 2. juli 1789 have råbt til folk uden for fængslet, at man var begyndt at dræbe fangerne derinde. Det fik de allerede utilfredse og vrede parisere til at pønse på at slå til mod det forhadte fængsel. Marquis de Sade blev umiddelbart efter overflyttet til sindssygehuset Charenton.
En anden årsag til angrebet på Bastillen kan have været, at borgen rummede et større våben- og ammunitionslager. Bastillen var ikke bygget til at modstå belejring og i 1789 havde den kun madlagre til to dage og ingen drikkevandsforsyning overhovedet. På den måde kan det også have været muligheden for at få fat på våben, der fik folkemængden til at angribe fængslet.