Hvad kom Stormen på Bastillen til at betyde?
Selve Stormen på Bastillen var i virkeligheden en ganske lille begivehed, hvor der kun deltog få hundrede mennesker i alt. Men angrebet på det forhadte fængsel gav startskuddet til store ændringer i det franske samfund og efterfølgende mange andre steder i verden.
Kritikerne af det franske kongehus kunne hurtigt bruge Stormen på Bastillen som et symbol på, at folket var blevet træt af fattigdom og undertrykkelse og ønskede forandringer. Der blev tidligt produceret historier om Bastillen som regimets forlængede arm mod folket. Dele af gamle rustninger, der befandt sig i borgen, blev påstået at have tjent som tvangstrøjer af jern, og en del af en trykpresse blev fremvist som torturinstrument. I 1789 sad der imidlertid kun syv fanger indespærret, heraf var de fire dømt efter straffeloven, mens de tre sidste, inklusiv Marquis de Sade, var sindslidende.
Stormen på Bastillen var altså ikke nogen stor militær begivenhed; den gav ikke i sig selv mening, hvis folkemængden ville gå direkte efter den militære magt og efter at vælte kongen. Borgen og fængslet havde nemlig ingen særlig militær betydning og var ikke vigtig for kongen. Men ifølge “The Bastille” (se kilder) gav Stormen på Bastillen alligevel mening som et symbol for oprørerne, fordi fængslet havde været brugt til politiske fanger i omtrent hundrede år. Den symboliserede derfor undertrykkelsen af folket og af kongemagtens politiske modstandere. Derfor blev Stormen på Bastillen noget, befolkningen lagde stor vægt på. Deltagerne i angrebet blev udråbt til Revolutionens helte. Begivenheden viste, at borgerne i Paris kunne stå sammen i deres modstand, og at de kunne tvinge kongemagten til at bøje sig. Den Franske Revolution, der fulgte efter Stormen på Bastillen, endte da også med at afsætte kongeparret og fjerne adelens magt og særstatus.
Hvad skete der med Bastillen efter Stormen på den?
Kort efter Stormen på Bastillen blev fængslet revet ned. Stedet, i dag kendt som Bastillepladsen, blev siden et samlingspunkt for fejring af ikke bare Bastilledagen, men af Den Franske Revolution som sådan. Siden 1789 er den 14. juli blevet fejret som Frankrigs nationaldag. Det var ellers først den 22. september 1792, at den første republik (Première République) blev etableret. En republik betyder, at det nu ikke længere var kongemagten der regerede, men en folkevalgt ledelse. Selv om kongemagten mistede sin magt under Den Franske Revolution fik den franske kongeslægt Bourbon alligevel kæmpet sig tilbage nogle år efter. Julirevolutionen er betegnelsen for den revolte i Frankrig i sommeren 1830, som endeligt styrtede den franske kongeslægt Bourbon fra magten i Frankrig.
I 1840 blev der på Bastillepladsen opstillet en mindesøjle for Julirevolutionens ofre.