Hvilken udenrigspolitik førte Christian IV?
Christian IV var jævnligt på kant med rigsrådet, især hvad angik landets udenrigspolitik. Kongen ønskede at gå i væbnet konflikt med Sverige for at bevare og styrke Danmarks magt i Norden. Sverige havde nemlig erobret flere af Østersøhandelens vigtige preussiske havne samt dele af kystområder og byer i Livland (i dag en del af Estland og Letland), Polen og Nordtyskland.
Rigsrådet ønskede derimod ifølge historikerne Steffen Heiberg og Poul Eller i opslaget ”Christian 4.” i Dansk Biografisk Leksikon (se kilder) at beskytte de aftaler, der var indgået mellem rigerne ved Stettinfreden i 1570. I 1611 lykkedes det imidlertid Christian IV at gennemtvinge Kalmarkrigen mod Sverige, der varede til 1613.
Ifølge Heiberg og Eller (se kilder) var kongen kendt for at være tapper, når han var med i krig – modsat mange andre regenter – men han var ikke specielt dygtig som militær leder. Den militære balance mellem Danmark-Norge på den ene side og Sverige på den anden ændrede sig ikke afgørende med krigen.
Ved freden i Knærød (Knäred) 1613 kom Sverige dog til at betale en betydelig krigsskadeerstatning. Bl.a. måtte Sverige opgive alle krav på det norske Nordland og Finnmarken.
Hvad var 30-årskrigen?
I 1625 overhørte Christian IV alle advarsler fra sine rådgivere og trak Danmark-Norge ind i 30-årskrigen, som var et resultat af religiøse og politiske stridigheder rundt om i Europa. Danmark led et stort nederlag, både militært og økonomisk, og Sverige benyttede lejligheden til at angribe Danmark i 1643.
Under krigen ledede den 67-årige Christian IV i 1644 et søslag på Kolberger Heide. Her mistede han synet på sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden – derfor har kongen klap for øjet på mange af de kendte malerier af ham. Et år senere var dansk dominans i Norden afsluttet, da freden i Brömsebro 1645 betød, at Danmark-Norge måtte afgive store landområder til Sverige, heriblandt Halland.
Ifølge temaet ”Christian 4s København” på hjemmesiden Historie (se kilder) kan man om Christian IVs udenrigspolitik og konsekvenserne af den sige, at han overtog en stormagt, men efterlod et land, som havde sat sin position over styr for altid.
Hvordan var Christian IV’s personlige adfærd?
Christian IV levede uden de store udskejelser til daglig, men ved gilder og særlige lejligheder var der skruet op for mad, drikke, forlystelser og underholdning. Dengang skulle festerne i tidens fyrstehuse være et symbol på magt og formue, og ved Christian IVs hof var der masser af storslåede dragter og udsmykning, overdådige drikke- og ædegilder og underholdning i form af turneringer, sang, musik og optrædener.
Kongelige bryllupper, begravelser og dåbshandlinger var et helt kapitel for sig. De udviklede sig ofte til overdådige folkefester. I virkeligheden betalte folket selv for fornøjelsen, da de blev pålagt en særskat, hver gang der skulle holdes sådan en kongelig fest.
Da Christian IV i 1597 ægtede Anna Cathrine af Brandenburg, medbragte hun, som det var almindeligt dengang, en imponerende medgift. Ifølge medgiftsregnskabet – beskrevet i ”Regnskab på klæder til de kongelige frøkener til Det store Bilager i 1634” (se kilder) – kostede alene hendes huer mere end den ekstra bryllupsskat, som rigets to største byer, København og Malmø, havde betalt tilsammen.