Hvem var Christian IV?
Christian IV (1577-1648) var konge i Danmark og Norge. I Danmark omtales han populært som Christian Firtal, mens man i Norge kalder ham Christian Kvart. Han er især kendt for at have iværksat en række ikoniske bygningsværker i København. Mindre kendt er det, at det var Christian IV, der fik etableret postvæsenet i Danmark-Norge.
Arkitekturen fra Christians IVs tid har i nyere tid vundet stor anerkendelse. Christian IV var selv en ivrig bygherre og interesseret i tidens arkitektur, og hver en detalje i byggeriet fra ide til udførelse havde han en finger med i. Ifølge temaet ”Christian 4s København” på hjemmesiden Historie (se kilder) trak hans bygningsværker den danske hovedstad ud af middelalderen og gjorde byen til en europæisk metropol.
Blandt hans mange succesfulde byggerier kan nævnes Børsen med dens særprægede spir, slottet Rosenborg med dets farverige barokke udseende og Rundetårn med sin sneglegang. Ifølge ”Christian 4s København” (se kilder) var kongen så optaget af Københavns forvandling, at han kontrollerede håndværkernes arbejde personligt. Christian IV var dog ikke kun aktiv som bygherre i København; han grundlagde også adskillige byer andre steder i sit rige, heriblandt Christianstad (nu Kristianstad) i Skåne og Christiania (nu Oslo) i Norge.
Præsentation af de bygninger, som Christian IV fik opført.
Hvordan blev Christian IV konge?
Christian IV var kun 11 år, da hans far Frederik II døde i 1588. Christians opdragelse og forberedelse til kongegerningen var et statsanliggende og blev hurtigt genstand for politisk strid. Hans mor, enkedronningen Sophie, og Rigsrådet (kongens nærmest rådgivende forsamling) stod i direkte opposition til hinanden; begge fløje ønskede størst mulig indflydelse på den unge prins og dermed på den førte politik. Ifølge historikeren Steffen Heibergs bog ”Christian 4. – en europæisk statsmand” (se kilder) svandt enkedronningens politiske indflydelse efterhånden, og i 1594 blev hun tvunget til trække sig tilbage til sit enkesæde på Nykøbing Slot på Falster.
I 1596 blev Christian IV erklæret myndig og udnævnt til konge af Danmark og Norge samt hertug af Slesvig-Holsten. Hans fulde titel lød herefter: Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst.
Han regerede indtil den 28. februar 1648, hvor han døde på Rosenborg Slot i København.
Hvem var Christian IV’s ægtefæller, elskerinder og børn?
Christian IV er kendt for sine mange byggerier, men også for at have været gift to gange og haft adskillige elskerinder – og for at have fået mindst 23 børn med forskellige kvinder. Han giftede sig første gang i 1597 med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Med hende fik han seks børn, deriblandt Frederik (1609-1670), der senere blev kong Frederik III.
Allerede inden dronningens tidlige død i 1612 som 37-årig havde Christian IV indledt et forhold til kammerpigen Kirsten Madsdatter. Dronningen og elskerinden lå i barselsseng samtidig og fødte med en enkelt dags mellemrum sønnerne Hertug Ulrik og Christian Ulrik Gyldenløve. Kirsten Madsdatter døde allerede i 1613. Ifølge historikeren Michael Bregnsbos bog ”Til venstre hånd: Danske kongers elskerinder” (se kilder) fik Christian IV samme år sit første barn med en anden elskerinde, Karen Andersdatter. Karen Andersdatter forlod hoffet, da kongen mødte den adelige Kirsten Munk, som han giftede sig med til venstre hånd (dvs. ikke-kongeligt) den 31. december 1615. Hun fødte 11 eller 12 børn.
Blandt Kirsten Munks børn med Christian IV var Leonora Christina, der som 15-årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester, Corfitz Ulfeldt – begge blev siden dømt for forræderi. Kongens og Kirsten Munks mangeårige, stormfulde forhold endte med en dramatisk skilsmisse i 1628, hvor de begge anklagede den anden for at have været utro.
Sit livs sidste og længste forhold havde kongen til den borgerlige Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 til sin død i 1648.