Hvordan defineres FN's klimamål?
FN's klimamål er de mål, som verdens lande er nået til enighed om efter forhandlinger i verdensorganisationen. Siden 1992 har FN været hjemsted for internationale forhandlinger om, hvordan verdens lande skal forholde sig til klimaforandringerne, og det er fortsat i FN-regi, at verdens lande mødes for at forhandle og formulere verdens klimamål. Derfor er FN's klimamål lig med verdens klimamål, og derfor er der stort fokus på, hvor ambitiøse og juridisk bindende målene er. Formålet med klimamålene er at begrænse udledningen af drivhusgasser, sådan at den globale opvarmning kan bremses, og de menneskeskabte klimaændringer kan forhindres. I de senere år har der desuden været øget fokus på, hvordan klimaforandringer skader den sociale og økonomiske udvikling, og et knudepunkt i forhandlingerne om klimamålene har ofte været, hvordan verdens lande kan sikre en økonomisk og socialt bæredygtig udvikling, såvel som den klimamæssige udvikling.
Hvad er de gældende FN-mål på klimaområdet?
I 2015 nåede de 196 lande, der forhandler om klimaet i FN, til enighed om to aftaler, der i dag dikterer FN's klimamål. Den vigtigste af disse aftaler er Paris-aftalen, som indeholder FN's – og dermed verdens – officielle klimamål. Aftalen trådte i kraft i 2020 og afløser Kyoto-protokollen (se under Del 2: Historie og baggrund). Ud over målene i Paris-aftalen har FN også sat sig en række klimamål under aftalen om Verdensmål for bæredygtig udvikling, som verdens lande forhandlede sig til enighed om i 2015. Her er der fokus på at sikre, at alle lande – også ulande – er modstandsdygtige og evner at tilpasse sig til klimaforandringer såsom ekstremt vejr og naturkatastrofer, og at sikre fortsat økonomisk og social udvikling i alle lande verden over.