Hvad vil der ske med verdensøkonomien?
Om du skal bestille en taxa, booke et fly, købe noget over nettet, lytte til musik, se film eller spille et spil, er det nu noget, du alt sammen kan klare fra din telefon eller computer – på samme tid. Det er et eksempel på, hvordan den fjerde industrielle revolution allerede spiller ind i de fleste forbrugeres liv, hvis de har råd til den teknologi, der gør det muligt. Og det er der flere og flere, der har.
Den fjerde industrielle revolution kan for alvor skubbe til verdensøkonomien. Den hastigt udviklende teknologi kan øge det globale indtægtsniveau og drastisk forbedre livskvaliteten for milliarder af mennesker. Stigende automatisering i erhvervslivet kan øge effektiviteten og produktiviteten. Transport- og kommunikationsomkostninger kan falde, og handel blive billigere. Tilsammen kan det skabe rammerne for en styrket økonomisk vækst og sætte gang i nye markeder, vurderer World Economic Forum.
Men feltet af mennesker, der kommer til at nyde godt af revolutionens økonomiske vækst, kan vise sig væsentligt snævrere end før. Mens robotterne vinder frem på markedet, er det nemlig dem, der ejer robotterne, som kommer til at tjene flest penge: tech-industrien. Det betyder med andre ord, at den fjerde industrielle revolution også kan skabe betydelig økonomisk ulighed i samfundet. For mens de, der opfinder og investerer i robotter, kan tjene mange penge på dem, kan de mennesker, der bliver erstattet af robotter på arbejdsmarkedet, miste betydeligt med økonomisk og social tryghed, skriver World Economic Forum (se kilder).
Hvordan bliver arbejdsmarkedet påvirket?
Siden industrirobotterne blev introduceret på fabrikkerne, har folk frygtet, at robotter ville overtage menneskers job. Men eksperterne er uenige om, hvorvidt det kommer til at ske i betydeligt omfang. I rapporten ”Digitally-enabled automation and artificial intelligence” fra konsulentvirksomheden McKinsey lyder analysen f.eks., at automatisering vil skabe 150.000 nye job inden 2030 (se kilder). I takt med at virksomhederne automatiseres, får de nemlig råd til flere højtuddannede ansatte, som kan hjælpe med at udvikle og styre teknologien. Omvendt konkluderer Oxford-forskerne Frey og Osborne i en anden rapport, at op i mod hver anden amerikaner er i fare for at miste sit job til en robot inden for de næste 20 år (se kilder).
Arntz, Gregory og Zierahn fra Center for European Economic Research (se kilder) har gennemgået rapporten fra Frey og Osborne og vurderer, at kun omkring 9% af amerikanerne vil blive erstattet af robotter på arbejdsmarkedet inden for de næste to årtier. Men det er stadig mange. Ifølge rapporten er det 26% af den fattigste del af befolkningen i USA, der risikerer at miste arbejde.
Analyserne er altså modsatrettede: Ifølge den ene stjæler robotter job, og ifølge den anden vil robotterne skabe flere job. Men de to scenarier udelukker ikke nødvendigvis hinanden.
Danmark er et af mest automatiserede lande i verden, ifølge en rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet (se kilder). Men arbejdsløsheden er samtidig historisk lav. Det er der flere grunde til. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets rapport ”Stort automatiseringspotentiale hos små og mellemstore virksomheder” har automatiseringen af arbejdspladserne givet plads til, at flere højtuddannede kunne ansættes. Og fordi teknologien er blevet billigere, er outsourcing – når arbejdspladser rykkes til udlandet – mindre udbredt i dag end tidligere. Det betyder, at finanskrisens mange tabte arbejdspladser faktisk med tiden kan vindes tilbage, konkluderer rapporten.
Det er ikke kun i fabriksindustrien, at den fjerde industrielle revolution har konsekvenser. Blandt andet dagbladet Information har skrevet om, hvordan et nyt internetdrevet arbejdsmarked er vundet frem i takt med, at teknologien er udviklet (se kilder). Arbejdsmarkedet er af den amerikanske økonom, Tyler Cowen, blevet døbt som the gig economy, og det tillader arbejdstagere at finde beskæftigelse over internettet – med distance til de traditionelle arbejdspladser og kontorer. Der er oplagte fordele ved, at man nu kan udføre arbejde langt væk hjemmefra, men også ulemper. Det nye arbejdsmarked har nemlig skabt en ny økonomisk klasse; det såkaldte “prekariat”.
Har vi en jobløs fremtid i vente? Kan robotterne helt skubbe os ud af arbejdsmarkedet? Det har Vox lavet en video om.
Hvad er prekariatet?
Prekariatet består af freelancere og løstansatte, som løser arbejdsopgaver én ad gangen for forskellige arbejdsgivere. Det betyder, at de ofte får mindre i løn end fastansatte, at de er dårligere sikret mod fyring, og at de går glip af vigtige fordele ved en fastansættelse, såsom sygesikring, pension, barnets første sygedag, osv. Så selvom den fjerde industrielle revolution skaber nye job, er et stigende andel af dem lavtlønnede deltidsjob.
I eurozonen er der kommet 5,4 millioner nye job siden 2013, ifølge Eurostat. Men de er næsten alle lavtlønnede, og fire ud af fem er enten på deltid eller midlertidige, har Ugebrevet A4 skrevet (se kilder). Ifølge en rapport fra LO (se kilder) arbejdede hver fjerde danske lønmodtager på deltid i 2017.
Se nærmere i faktalink-artiklen ”Prekariatet”.