3d kranium
3D-print af et kranium bruges til ansigtbehandling i kirurgien.
Foto: Jonas Jacquel / Science Photo Library / ritzau

Den fjerde industrielle revolution

journalist Thomas Aagaard, Bureauet, maj 2018.
Top image group
3d kranium
3D-print af et kranium bruges til ansigtbehandling i kirurgien.
Foto: Jonas Jacquel / Science Photo Library / ritzau

Indledning

Selvkørende biler. Møbler, der kan kommunikere med hinanden. 3D-printere. Kunstigt intelligente robotter, som kan føre hele samtaler. Hvad der for blot få år siden ville have lydt som plottet i en sci-fi-film om en fjern fremtid, udspiller sig nu overalt omkring os. Den hastige teknologiske udvikling, der finder sted i disse år, bliver kaldt for den fjerde industrielle revolution, og den kan fundamentalt ændre verden, som vi kender den. Men hvordan forbereder man sig bedst på forandringerne? Det bliver diskuteret intenst blandt især politikere, forskere og ledere i erhvervslivet.

 

World Economic Forum giver en introduktion på engelsk til fjerde industrielle revolution.

Artikel type
faktalink

Baggrund om den fjerde industrielle revolution

Hvad er den fjerde industrielle revolution?

Robotter kan overtage velfærdsopgaver på sygehuse og plejehjem, 3D-printere kan printe hele huse, så murerne kan spares væk, mens droner kan levere materialer hurtigere end nogen lastbilchauffør.

Sådan lyder nogle af fremtidsprognoserne, når snakken falder på den fjerde industrielle revolution – det paradigmeskifte, som vi ifølge World Economic Forum (det internationale diskussionsforum dedikeret til udforskning af verdens økonomiske problemstillinger) lige nu står på tærsklen til.

Den fjerde industrielle revolution er nemlig en total “integration mellem den digitale verden og den fysiske produktion”, fremgår det af IDA Universe, Ingeniørforeningens site for vidensudveksling (se kilder).

Det er f.eks. tilfældet, når robotter udfører job på bilfabrikker, eller når robotter bliver til ben eller arme for mennesker med handicap. Revolutionen griber ind i næsten alle verdens industrier og kan radikalt ændre dem, verdensøkonomien og det globale arbejdsmarked; fra tech-industrien, hvor smartphones, robotter, apps og ny teknologi udvikles, til fabriksindustrierne og sundhedsindustrien.

I de følgende to afsnit defineres nogle centrale begreber, som er knyttet til Den fjerde industrielle revolution.

Hvad er kunstig intelligens?

Definitionen af kunstig intelligens har ændret sig gennem årene og vil muligvis også ændre sig fremover. Men kort fortalt bruges udtrykket “kunstig intelligens” om maskiner, der kan træffe beslutninger på egen hånd.

Det er for eksempel tilfældet, når din mobiltelefon kommer med forslag til, hvordan du skal formulere dig, når du skriver sms’er, eller når en drone flyver på missioner uden pilot.

Det er også kunstig intelligens, når computerprogrammer – som eksempelvis det meget omtalte Watson (se kilder) – hjælper hospitaler og læger med at behandle kræftpatienter ved at gennemgå patientjournaler og rapporter for så at foreslå en bestemt medicinsk behandling på baggrund heraf.

Se nærmere i faktalink-artiklen ”Kunstig intelligens”.

Hvad er automatisering?

Automatisering er en handling, der får systemer til at operere på egen hånd. I industrien betyder det typisk, at produktion eller dele af en produktionsproces kan udføres uden menneskers direkte medvirken. Der er f.eks. tale om automatisering, når industrirobotter i stigende grad bliver brugt i fabriksarbejde til at udføre hele arbejdsprocesser.

Danmark er et af de mest automatiserede lande i OECD (den internationale Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets rapport ”Stort automatiseringspotentiale hos små og mellemstore virksomheder” (se kilder). I 2016 var der således 5.900 operationelle industrirobotter i Danmark. Det placerer os på en sjetteplads over mest automatiserede lande, ifølge Dansk Metals artikel ”Danmark i top 10 blandt robotnationer i verden” (se kilder).

Der er forskel på kunstig intelligens og automatisering. De fleste industrirobotter tænker ikke selv, men er programmeret til at styre bestemte processer. Begge er dog symptomatiske for den fjerde industrielle revolution.

Hvad kom før den fjerde industrielle revolution?

Der har været tre andre industrielle revolutioner, som har haft gennemgribende indflydelse på verden – både politisk, socialt og økonomisk.

Den første slog igennem omkring år 1784, da dampmaskinen kom på markedet og gjorde det muligt at anvende maskinkraft i produktionen. Knapt et århundrede senere, i 1870, banede samlebåndet vej for en mere omfattende masseproduktion. Og yderligere knapt 100 år senere, i 1969, var det stigende automatisering og brug af computere, der revolutionerede industrien for tredje gang.

 

I 1913 blev de første bevægelige samebånd introduceret på Ford-fabrikkerne med produktionen af Model T.

 

 

I 1700-tallets England begyndte udviklingen af dampmaskinen.

 

Siden da har teknologien taget kvantespring fremad, hurtigt. Og det er blandt andet netop hastigheden i udviklingen, der adskiller den fjerde revolution fra den tredje. Hastigheden af nutidens teknologiske landvindinger har ingen historiske fortilfælde, ifølge World Economic Forum (se kilder). Under tidligere revolutioner har den teknologiske udvikling fulgt en lineær kurve. Men i den fjerde industrielle revolution er der tale om en eksponentiel udvikling.

Læs nærmere om den industrielle revolution i faktalink-artiklen ”Industrialiseringen”.

Hvor langt er vi inde i den fjerde industrielle revolution?

Revolutionen har allerede manifesteret sig overalt omkring os. Når du læser om droner og selvkørende biler, benytter dig af Siri på din iPhone, kører en tekst gennem Google Translate eller får foreslået serier og film på Netflix, er det alt sammen eksempler på, hvordan den fjerde industrielle revolution har ændret vores dagligdag.

På det årlige topmøde i World Economic Forum, hvor verdens statsoverhoveder og virksomhedsledere mødes for at diskutere verdensøkonomiens udfordringer og udvikling, stod den nye revolution i 2017 særligt højt på dagsordenen. Og deltagerne ved mødet diskuterede blandt andet, hvordan den fjerde industrielle revolution vil ændre menneskers tilværelse, og hvad man kan gøre for at tackle disse ændringers, så de bliver en fordel.

 

Kunstig intelligens og automatisering kan fundamentalt ændre det moderne samfund. Magasinet Wired har her lavet en gennemgang af, hvordan det er gået til – og gætter på, hvor vi bevæger os hen.

Konsekvenser af den fjerde industrielle revolution

Hvad vil der ske med verdensøkonomien?

Om du skal bestille en taxa, booke et fly, købe noget over nettet, lytte til musik, se film eller spille et spil, er det nu noget, du alt sammen kan klare fra din telefon eller computer – på samme tid. Det er et eksempel på, hvordan den fjerde industrielle revolution allerede spiller ind i de fleste forbrugeres liv, hvis de har råd til den teknologi, der gør det muligt. Og det er der flere og flere, der har.

Den fjerde industrielle revolution kan for alvor skubbe til verdensøkonomien. Den hastigt udviklende teknologi kan øge det globale indtægtsniveau og drastisk forbedre livskvaliteten for milliarder af mennesker. Stigende automatisering i erhvervslivet kan øge effektiviteten og produktiviteten. Transport- og kommunikationsomkostninger kan falde, og handel blive billigere. Tilsammen kan det skabe rammerne for en styrket økonomisk vækst og sætte gang i nye markeder, vurderer World Economic Forum.

Men feltet af mennesker, der kommer til at nyde godt af revolutionens økonomiske vækst, kan vise sig væsentligt snævrere end før. Mens robotterne vinder frem på markedet, er det nemlig dem, der ejer robotterne, som kommer til at tjene flest penge: tech-industrien. Det betyder med andre ord, at den fjerde industrielle revolution også kan skabe betydelig økonomisk ulighed i samfundet. For mens de, der opfinder og investerer i robotter, kan tjene mange penge på dem, kan de mennesker, der bliver erstattet af robotter på arbejdsmarkedet, miste betydeligt med økonomisk og social tryghed, skriver World Economic Forum (se kilder).

Hvordan bliver arbejdsmarkedet påvirket?

Siden industrirobotterne blev introduceret på fabrikkerne, har folk frygtet, at robotter ville overtage menneskers job. Men eksperterne er uenige om, hvorvidt det kommer til at ske i betydeligt omfang. I rapporten ”Digitally-enabled automation and artificial intelligence” fra konsulentvirksomheden McKinsey lyder analysen f.eks., at automatisering vil skabe 150.000 nye job inden 2030 (se kilder). I takt med at virksomhederne automatiseres, får de nemlig råd til flere højtuddannede ansatte, som kan hjælpe med at udvikle og styre teknologien. Omvendt konkluderer Oxford-forskerne Frey og Osborne i en anden rapport, at op i mod hver anden amerikaner er i fare for at miste sit job til en robot inden for de næste 20 år (se kilder).

Arntz, Gregory og Zierahn fra Center for European Economic Research (se kilder) har gennemgået rapporten fra Frey og Osborne og vurderer, at kun omkring 9% af amerikanerne vil blive erstattet af robotter på arbejdsmarkedet inden for de næste to årtier. Men det er stadig mange. Ifølge rapporten er det 26% af den fattigste del af befolkningen i USA, der risikerer at miste arbejde.

Analyserne er altså modsatrettede: Ifølge den ene stjæler robotter job, og ifølge den anden vil robotterne skabe flere job. Men de to scenarier udelukker ikke nødvendigvis hinanden.

Danmark er et af mest automatiserede lande i verden, ifølge en rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet (se kilder). Men arbejdsløsheden er samtidig historisk lav. Det er der flere grunde til. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets rapport ”Stort automatiseringspotentiale hos små og mellemstore virksomheder” har automatiseringen af arbejdspladserne givet plads til, at flere højtuddannede kunne ansættes. Og fordi teknologien er blevet billigere, er outsourcing – når arbejdspladser rykkes til udlandet – mindre udbredt i dag end tidligere. Det betyder, at finanskrisens mange tabte arbejdspladser faktisk med tiden kan vindes tilbage, konkluderer rapporten.

Det er ikke kun i fabriksindustrien, at den fjerde industrielle revolution har konsekvenser. Blandt andet dagbladet Information har skrevet om, hvordan et nyt internetdrevet arbejdsmarked er vundet frem i takt med, at teknologien er udviklet (se kilder). Arbejdsmarkedet er af den amerikanske økonom, Tyler Cowen, blevet døbt som the gig economy, og det tillader arbejdstagere at finde beskæftigelse over internettet – med distance til de traditionelle arbejdspladser og kontorer. Der er oplagte fordele ved, at man nu kan udføre arbejde langt væk hjemmefra, men også ulemper. Det nye arbejdsmarked har nemlig skabt en ny økonomisk klasse; det såkaldte “prekariat”.

 

Har vi en jobløs fremtid i vente? Kan robotterne helt skubbe os ud af arbejdsmarkedet? Det har Vox lavet en video om.

Hvad er prekariatet?

Prekariatet består af freelancere og løstansatte, som løser arbejdsopgaver én ad gangen for forskellige arbejdsgivere. Det betyder, at de ofte får mindre i løn end fastansatte, at de er dårligere sikret mod fyring, og at de går glip af vigtige fordele ved en fastansættelse, såsom sygesikring, pension, barnets første sygedag, osv. Så selvom den fjerde industrielle revolution skaber nye job, er et stigende andel af dem lavtlønnede deltidsjob.

I eurozonen er der kommet 5,4 millioner nye job siden 2013, ifølge Eurostat. Men de er næsten alle lavtlønnede, og fire ud af fem er enten på deltid eller midlertidige, har Ugebrevet A4 skrevet (se kilder). Ifølge en rapport fra LO (se kilder) arbejdede hver fjerde danske lønmodtager på deltid i 2017.

Se nærmere i faktalink-artiklen ”Prekariatet”.

Perspektiv på den fjerde industrielle revolution

Hvor står Danmark overfor de nye problemstillinger?

Mens det globale arbejdsmarked ændres drastisk, har flere lande meget at miste. Et land som Kina, der har tjent penge på at blive ’hele verdens fabrik’, kan f.eks. miste væsentlige opgaver fra vestlige virksomheder, nu hvor teknologien begynder at vise sig billigere og mere fleksibel end outsourcing. Det mener i hvert fald den danske erhvervsleder Jim Hagemann Snabe, som i 2016 gav et interview til Berlingske Business (se kilder) om den fjerde industrielle revolution. Han har siddet som bestyrelsesmedlem i en række store danske og tyske virksomheder og sidder i dag i ledelsen af World Economic Forum. Han mener, at Danmark har meget at vinde på den fjerde industrielle revolution. Det kræver dog en politisk indsats, som kan skabe rammerne for investeringer i de industrier, hvor Danmark har en chance for at skille sig ud fra resten af verden, mener han. Det gælder især inden for fødevare-, software-, energi- og medicinalindustrien.

I 2017 nedsatte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det såkaldte Disruptionsråd. Det består af fagforeningsfolk, topchefer i danske virksomheder, professorer og kunstnere, som diskuterer den nye teknologi, hvordan den kan påvirke arbejdsmarkedet, økonomien og danskernes tilværelse – og hvad den danske regering kan gøre for at følge med udviklingen. På den måde kan Danmark nemlig forhåbentlig undgå at blive “disrupted”, som det formuleres. 

Hvad er disruption?

Disruption er et ord, lånt fra engelsk, som oprindeligt betød “forstyrrelse” eller “afbrydelse”, men i dag bliver brugt til at betegne, hvordan ny teknologi kan underminere hele brancher og industrier.
Når musik- og filmbranchen undergår store forandringer og mange af virksomhederne i disse brancher har svært ved at klare sig, er det f.eks., fordi brancherne er blevet digitaliseret, og folk er begyndt at downloade musik i stedet for at købe den. Når hotelbranchen skranter, er det bl.a. pga. internettjenesten Airbnb, som tillader folk at leje deres lejligheder ud. Og når taxachauffører pludselig har svært ved at tjene penge, er det, fordi nogen har lavet en app, der hedder Uber.
Det er eksempler på disruption, og det er nøjagtigt det, Disruptionsrådet arbejder for at ruste brancherne til at kunne håndtere. Den 1. maj 2018 skrev Lars Løkke Rasmussen (V) hos Altinget, at meningen med Disruptionsrådet netop er at sikre, at “ingen hægtes af” arbejdsmarkedet “midt i en robottid” (se kilder).

I 2018 udgav den danske regering med hjælp fra rådet en strategi for Danmarks digitale indsats, hvori 1 mia. kr. blev afsat til digitale initiativer frem mod 2025. Den skal forberede danskerne – på tværs af erhvervsliv, sundhedssektor og uddannelsessystemet – bedre på de kommende teknologiske landvindinger.

I april 2018 blev der indgået den første overenskomst i landet for ansatte på en digital platform. Her lavede fagforeningen 3F og rengøringsplatformen Hilfr.dk en ny type overenskomstaftale som et 12 måneders pilotprojekt. Ifølge artiklen

”Første platformsaftale i Danmark” på altinget.dk (se kilder) siger Tina Møller Madsen, der er formand for 3F's Privat Service, Hotel og Restauration-gruppe: ”Det er et helt nyt arbejdsmarked, og det har været en udfordring i forhandlingerne. Derfor har vi også brug for at indsamle erfaringer”. Da den nye aftale blev præsenteret skrev Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Twitter:

”Ny teknologi med respekt for den danske model. En ny aftale i en gammel tradition.”

Se nærmere i faktalink-artiklen ”Disruption”.

Baggrundskilder

Bøger

Scwhab, Klaus: The Fourth Industrial Revolution. Crown Business, 2017-01. Bog om den fjerde industrielle revolution, skrevet af stifteren af og formanden for World Economic Forum.

Tv

BBC Four 2017-07. Tv-serie i to afsnit om robotternes udvikling.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på den fjerde industrielle revolution

Kilder citeret i artiklen

Rapporter

OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No. 189. OECD Publishing, Paris.