Det er en grundregel i journalistik, at man ikke må skrive noget, der ikke er korrekt. En nyhed skal være troværdig. Man må ikke opfinde historier, og man må ikke citere folk for at sige noget, de ikke har sagt. Derfor har aviser en redaktion, der tjekker nyhederne for fejl. Men i dag får mange deres nyheder fra sociale medier som f.eks. facebook. Her er der ikke altid nogen, der undersøger, om en historie er sand eller falsk. Det gør det nemt at sprede løgne og rygter. For de falske nyheder ligner til forveksling de rigtige, og folk deler dem, uden at vide at det, der står, ikke passer. Og det udnytter folk bag politiske kampagner, og andre der ønsker at fremme en bestemt sag.
Hvilken rolle har Donald Trump spillet i debatten om fake news?
En stor del af debatten om falske nyheder har handlet om den amerikanske præsident Donald Trump. Det har vist sig at falske nyheder med påstande om hans modkandidat Hillary Clinton blev brugt til at påvirke vælgerne under valgkampen til Donald Trumps fordel. Men Donald Trump har selv flittigt brugt falske nyheder til at beskylde medierne for usande påstande når de har bragt kritiske historier der ikke passede ham. På sin twitter profil har han flere gange anklaget medierne for at have en hadefuld dagsorden baseret på falske nyheder. F.eks. tweetede han i sommeren 2017 følgende: De falske nyhedsmedier har aldrig tidligere taget så meget fejl eller været så beskidte. Bevidst ukorrekte historier og falske kilder, der skal underbygge deres ”hadefulde dagsorden”, kan man læse i mediet Mandag Morgen.
Hvilke typer falske nyheder er der?
Der er forskellige slags falske nyheder. Man skelner mellem om en nyhed er:
- helt falsk
- forvirrende
- partisk, det vil sige, at nyheden kun fortæller historien fra en side
- clickbait eller klik-lokkemad. Clickbait er overskrifter, der prøver at lokke dig til at klikke frem for at informere om, hvad der gemmer sig bag. Det er derfor ikke altid, at overskrift og indhold passer sammen.
- satire (https://faktalink.dk/titelliste/satire)
Hvordan ved man, om en nyhed er falsk?
Det kan være svært at vide, om en nyhed er sand eller falsk. Men det hjælper, hvis man er kritisk. Man kan spørge:
- Hvor kommer nyheden fra? Hvem har skrevet den? Kan du stole på dem? Er det f.eks. en avis eller en tv-station, du kender?
- Har nyheden en underlig www-adresse? De fleste danske hjemmesider ender på .dk. Hvis hjemmesiden ender på nogle mærkelige bogstaver, er nyheden måske falsk.
- Hvem udtaler sig? Er det nogen, du kender? Og er det de mest oplagte at spørge?
- Er historien for god til at være sand?