barn ved computer
Unge skal lære at afsløre løgn på nettet, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen.
Foto: Steffen Ortmann / Scanpix

Fake News (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. Marts 2017. Opdateret af journalist og cand. comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet august 2019.
Top image group
barn ved computer
Unge skal lære at afsløre løgn på nettet, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen.
Foto: Steffen Ortmann / Scanpix

Indledning

Nyheder informerer os om hvad der sker i verden. Men hvad sker der hvis de historier folk læser slet ikke passer? I dag får flere og flere deres viden fra de sociale medier, og det har skabt problemer med falske nyheder. Men også de etablerede nyhedsmedier spreder falske nyheder, der fordrejer fakta, viser en ny dansk undersøgelse. Det er historier som ligner nyheder, men som enten er opdigtede eller fordrejer sandheden. Den amerikanske præsident Donald Trump er en central figur i debatten om fake news.

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er falske nyheder?

Det er en grundregel i journalistik, at man ikke må skrive noget, der ikke er korrekt. En nyhed skal være troværdig. Man må ikke opfinde historier, og man må ikke citere folk for at sige noget, de ikke har sagt. Derfor har aviser en redaktion, der tjekker nyhederne for fejl. Men i dag får mange deres nyheder fra sociale medier som f.eks. facebook. Her er der ikke altid nogen, der undersøger, om en historie er sand eller falsk. Det gør det nemt at sprede løgne og rygter. For de falske nyheder ligner til forveksling de rigtige, og folk deler dem, uden at vide at det, der står, ikke passer. Og det udnytter folk bag politiske kampagner, og andre der ønsker at fremme en bestemt sag.

Hvilken rolle har Donald Trump spillet i debatten om fake news?

En stor del af debatten om falske nyheder har handlet om den amerikanske præsident Donald Trump. Det har vist sig at falske nyheder med påstande om hans modkandidat Hillary Clinton blev brugt til at påvirke vælgerne under valgkampen til Donald Trumps fordel. Men Donald Trump har selv flittigt brugt falske nyheder til at beskylde medierne for usande påstande når de har bragt kritiske historier der ikke passede ham. På sin twitter profil har han flere gange anklaget medierne for at have en hadefuld dagsorden baseret på falske nyheder. F.eks. tweetede han i sommeren 2017 følgende: De falske nyhedsmedier har aldrig tidligere taget så meget fejl eller været så beskidte. Bevidst ukorrekte historier og falske kilder, der skal underbygge deres ”hadefulde dagsorden”, kan man læse i mediet Mandag Morgen.

Hvilke typer falske nyheder er der?

Der er forskellige slags falske nyheder. Man skelner mellem om en nyhed er:

  • helt falsk
  • forvirrende
  • partisk, det vil sige, at nyheden kun fortæller historien fra en side
  • clickbait eller klik-lokkemad. Clickbait er overskrifter, der prøver at lokke dig til at klikke frem for at informere om, hvad der gemmer sig bag. Det er derfor ikke altid, at overskrift og indhold passer sammen.
  • satire (https://faktalink.dk/titelliste/satire)

Hvordan ved man, om en nyhed er falsk?

Det kan være svært at vide, om en nyhed er sand eller falsk. Men det hjælper, hvis man er kritisk. Man kan spørge:

  • Hvor kommer nyheden fra? Hvem har skrevet den? Kan du stole på dem? Er det f.eks. en avis eller en tv-station, du kender?
  • Har nyheden en underlig www-adresse? De fleste danske hjemmesider ender på .dk. Hvis hjemmesiden ender på nogle mærkelige bogstaver, er nyheden måske falsk.
  • Hvem udtaler sig? Er det nogen, du kender? Og er det de mest oplagte at spørge?
  • Er historien for god til at være sand? 

Hvem skriver de falske nyheder?

Der kan være forskellige grunde til at skrive falske nyheder. Ofte vil det være for at tjene penge eller for at få nogle til at skifte mening. Falske nyheder kommer tit fra hjemmesider og blogs, der lader som om, de er rigtige nyhedsmedier. De deler deres historier på de sociale medier. Når en falsk nyhed bliver delt, bliver de reklamer, som er på siden, også delt, og det kan man tjene rigtig mange penge på.

 

YouTube

Et nyt projekt skal skal træne skoleelever til at navigere uden om falske nyheder og mobning på de sociale medier. Foto: Lucy Nicholson / Scanpix

Er der falske nyheder i Danmark?

Én dag om året kan man læse falske nyheder i de danske aviser. Den 1. april laver flere medier nemlig aprilsnar. De skriver skøre, fantasifulde historier, som står i aviserne mellem de rigtige nyheder. Også TV-AVISEN narrer seerne den 1. april. I 1983 bragte de f.eks. historien om en slikfabrikant, som solgte nogle særlige chokoladeæg, hvor der var levende kyllinger i. Det var selvfølgelig ikke rigtigt. 

Men det er en underholdende tradition som læserne kender. De problematiske falske nyheder er nyheder, som er blevet skrevet med bevidst mål om at påvirke læsernes holdninger, med afsæt i falsk eller fordrejet information. I foråret 2019 undersøgte et ekspertpanel af forskere i journalistik de danske nyhedsmedier for såkaldt bevidst vildledning af læserne. I dagbladet Politiken kan man læse at ni danske nyhedsmedier, ifølge forskernes vurdering, leverede vildledende nyheder. Forskerne kaldte de ni medier for junkmedier, og forskerne kalder det et demokratisk problem at medierne på falsk grundlag påvirker danskernes holdninger.  

Hvorfor er falske nyheder et problem?

Det er et problem for samfundet, hvis de politikere, der bliver valgt til at lede, bliver valgt på baggrund af falsk viden. Det er der flere, der mener, skete ved præsidentvalget i USA i 2016. F.eks. fik historien, om at paven støttede Donald Trump, mange mennesker til at stemme på ham. Men det var en falsk påstand. Det er i det hele taget et problem hvis falske nyheder påvirker mediebrugernes holdninger med påstande og falske oplysninger præsenteret som fakta. Undersøgelsen af danskernes medievaner fra DR Medieforskning viste i 2018 at 68 procent af danskerne har høj eller meget høj tillid til nyhedsmedierne. Derfor bliver fake news og junkmedier endnu mere problematiske.

Et andet problem ved falske nyheder er at de kan være svære at stoppe, når de først er blevet spredt. Facebook har forsøgt at give falske nyheder en mærkat. Men det tager lang tid, fordi nyhederne først skal læses og vurderes. Ofte er de falske nyheder allerede delt til rigtig mange mennesker før de bliver stemplet som falske.