Danmarks energiforsyning skal være helt uafhængig af fossile brændsler i 2050. Avedøreværket syd for København – med vindmølle i forgrunden – er et multibrændselsanlæg. Anlæggets hovedbrændsler er træpiller og halm. Træpillerne kommer med skib fra de baltiske lande. Halmen kommer fra lokale landmænd på Sjælland og Lolland- Falster.
Foto: Jens Astrup / Ritzau Scanpix

Energiforsyning

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, DBC april 2022.
Top image group
Danmarks energiforsyning skal være helt uafhængig af fossile brændsler i 2050. Avedøreværket syd for København – med vindmølle i forgrunden – er et multibrændselsanlæg. Anlæggets hovedbrændsler er træpiller og halm. Træpillerne kommer med skib fra de baltiske lande. Halmen kommer fra lokale landmænd på Sjælland og Lolland- Falster.
Foto: Jens Astrup / Ritzau Scanpix

Indledning

Energiforsyningen i Danmark baserer sig – ligesom i resten af verden – fortsat hovedsageligt på olie, gas og kul suppleret med vedvarende energi. Mens behovet for energi stiger, og vi bliver mere bevidste om, hvordan og hvor meget energiproduktionen belaster klimaet, stiger kravet om omstilling til grønnere energi. Men der er mange og stærke dagsordener på spil i klimapolitikken, ikke mindst økonomiske: Fossile brændstoffer, som f.eks. olie- og gasproduktion fra Nordsøen, har stadig stor økonomisk værdi som handelsvarer.

Ikke desto mindre har Danmark sammen med 195 andre lande underskrevet den klimapolitiske Paris-aftale og dermed forpligtet sig til at nedbringe udledningen af CO2 og holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius. Som led i den omstilling har Danmark høje ambitioner for udbygningen af alternativ energi. Samtidig presser rekordhøje prisstigninger på fossile brændstoffer både forbrugere, virksomheder og politikere til at sætte skub i omstillingen til grønnere energiformer. Ruslands trusler om at lukke for gasledningen Nord Stream 2 til Europa har rystet de globale energimarkeder og sat yderligere skub i omlægningen af energiforsyningen.

Verdensmål 7: Bæredygtig energi. Verdensmålene, 2021-08-10.

Artikel type
faktalink

Energi – udbud og efterspørgsel:

Print-venlig version af dette kapitel - Energi – udbud og efterspørgsel:

Hvorfor stiger behovet for energi?

Jordens befolkning vokser med stor hast. I 2050 vil vi være knap 10 milliarder mennesker på Jorden. Det betyder, at der skal produceres meget mere energi, for at vi i fremtiden kan dække vores energibehov. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, vil verdens samlede energibehov vokse med næsten en tredjedel fra i dag frem til 2040. Det kan man læse på hjemmesiden fremtidensenergi.dk (se kilder). Samtidig skaber omlægningen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi nye behov for at omlægge energinettet. F.eks. står Danmarks behov for strøm til at blive mere end fordoblet over de næste 20 år, fordi flere elbiler på vejene og varmepumper i de danske villaer vil presse det eksisterende elnet til det yderste. Det fremgår af artiklen ”Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning” på Vid&Sans.dk (se kilder).

Hvordan ser energiforsyningen ud i Danmark i dag?

I 2020 faldt forbruget af olie, kul og naturgas med henholdsvis 15,3%, 16,4% og 5,9% i forhold til 2019, og forbruget af vedvarende energi m.m. steg med 5,7%. Af det samlede faktiske energiforbrug blev der skabt 236 PJ (1 petajoule svarer til 1 billion kilojoule) af olie, 84 PJ af naturgas, 33 PJ af kul og koks, 19 PJ af ikke-bionedbrydeligt affald og 260 af vedvarende energi, mens 25 PJ el blev importeret, viser Energistyrelsens årlige rapport Energistatistik fra 2020.

2/3 af Danmarks samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, fremgår det på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder), og bioenergi er en vigtig brik i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Mange eksisterende kraftvarmeværker er blevet lagt om fra afbrænding af fossil energi til afbrænding af træpiller, træflis eller halm.

Hvor mange har fjernvarme?

Cirka 65 procent af de danske husstande får deres varme fra fjernvarme. Samlet er der 60.000 kilometer fjernvarmenet i Danmark.

Fra 1990’erne til nu er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme, fremgår det af Energistatistik 2020 (se kilder). Forbruget af kul til produktion af fjernvarme er faldet fra knap 50 procent til i dag 4,3 procent. Andelen baseret på vedvarende energi er derimod steget fra omkring 20 procent til i 2020 at dække 69,3 procent af fjernvarmeproduktionen. Heraf udgør biomasse (træ, bionedbrydeligt affald, halm m.m.) 88 procent af den anvendte vedvarende energi.

Varmen bliver skabt på de danske fjernvarmeanlæg i et kraftværk, hvorfra vandet, som værket opvarmer, løber ud til boligerne via et rørsystem i jorden. En politisk aftale mellem regeringen og dens støttepartier afsatte i foråret 2021 340 millioner kroner til udbygning af de danske fjernvarmeanlæg. Det sker som en del af bestræbelserne på at udfase danskernes olie- og gasfyr. Både Klimarådet og Det Økonomiske Råd har peget på udbygning af grøn fjernvarme som en af de mest effektive indsatser, hvis vi skal indfri 2030-klimamålet om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Tilskud skal sætte tempo på udbygning med fjernvarme” på danskfjernvarme.dk (se kilder).   

Hvilke sektorer bruger mest energi?

Transportsektoren er en af de største energislugere i Danmark. Den dækker over både lastbiler, fly, skibsfart, personbiler, tog og busser – al transport. Den næstmest energislugende sektor er de danske husholdninger. Selvom danskerne generelt er blevet mere bevidste om at spare på energien, er forbruget i hjemmet steget med 4,8 procent siden 1990. Det er bl.a. anskaffelsen af f.eks. ny elektronik, der har fået danskernes energiforbrug i privaten til at stige. Industrisektoren har derimod formået at sænke energiforbruget med 18,4 procent siden 1990, bl.a. som følge af, at mere tung industri er flyttet til udlandet eller erstattet af højteknologiske produktionsformer og robotter. Den fjerdemest energitunge sektor er handels- og servicesektoren, det vil sige alt fra butikker og restauranter til fitnesscentre. Fra 1990 til 2017 er handelssektorens energiforbrug steget med 10 procent. Samlet set er Danmarks energiforbrug steget med 5,4 procent siden 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Hvem bruger mest energi?” fra Dansk Industri (se kilder).     

Hvordan påvirker energiforsyningen klimaet?

Vores energiforsyning påvirker i høj grad klimaet. Men det er forskelligt, hvor meget de forskellige former for energiproduktion skader klimaet. De langt mest CO2-belastende energikilder er olie, kul og gas, hvorimod såkaldte naturlige vedvarende energiformer som vindenergi, solenergi og tildels biomasse udleder markant mindre CO2. Det kan du læse meget mere om i faktalinkartiklerne ”Energi og brændstof” og ”Vedvarende energi”.   

Energiforsyningen i Danmark:

Print-venlig version af dette kapitel - Energiforsyningen i Danmark:

Hvor kommer energien fra i Danmark?

Den energi, vi bruger i Danmark, kommer både fra vedvarende energi som vindkraft, solenergi og biomasse og fra fossile brændsler som olie og gas. Det kan du læse mere om i faktalinkartiklerne ”Energi og brændstof” og ”Vedvarende energi”.   

Hvordan og hvorfor er energiforsyningen i Danmark reguleret ved lov?

Det er Energistyrelsen, der regulerer energiforsyningen i Danmark. F.eks. fastlægger loven om elforsyning, at de danske fjernvarmeselskaber ikke må tjene penge på salg af varme til de danske husstande. Tilsvarende fastlægger loven om elforsyning forskellige regler for virksomhederne, der leverer el, for at sikre, at anlæggene opfylder en række krav til produktionen, og for at sikre, at virksomhederne er tilstrækkeligt robuste til at drive el-produktionsvirksomhed. Denne statslige kontrol skal sikre, at vi som samfund har stabile og sikre leverancer af el og energi. De love, som Energistyrelsen administrerer, skal også sikre, at den europæiske lovgivning om energiforsyning bliver implementeret i Danmark, og fremme produktion af vedvarende energiforsyning. Det kan man læse om på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder).  

Hvilke politiske aftaler og mål er der for energiforsyningen?

Væsentlige dele af lovgivningen og rammerne på energiområdet er baseret på aftaler mellem skiftende danske regeringer og de øvrige politiske partier i Folketinget. Eller mellem regeringen og energiselskaberne. Den seneste aftale er “Klimaaftale for energi og industri” fra 2020 (se kilder), der er den første del af den nuværende socialdemokratiske regerings klimahandlingsplan, og som skal sikre en ambitiøs grøn omstilling af industrien. Aftalen indeholder en række initiativer, heriblandt etablering af verdens første energiøer (se mere herunder), grøn omlægning af varmeafgifter, grøn fjernvarme, udfasning af olie- og gasfyr med mere, fremgår det af aftalen. På Energistyrelsens hjemmeside under overskriften ”Politiske aftaler på energiområdet” kan man finde de politiske aftaler tilbage fra 1980’erne op til i dag (se kilder).

Energiøer er kunstigt anlagte øer, der kan fungere som et grønt kraftcenter på havet, og som bliver forbundet til omkringliggende havvindmølleparker og til flere landes el-net. Energiøer vil altså samle og fordele strømmen direkte til forbrugerne i flere lande. Det kan man læse i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets faktaartik om energiøer (se kilder).

Hvorfor stiger priserne på energi og brændstof?

Der er flere årsager til, at priserne på energi og brændstof stiger, og at vi i foråret 2022 oplever historisk høje energipriser.

En af årsagerne er, at mange leverandører af bl.a. naturgas nedjusterede produktionen under coronapandemien, fordi verden i høj grad lukkede ned, og man forventede langt mindre forbrug over en længere periode. Men efter coronapandemien kom der langt hurtigere end forventet rigtig godt gang i verdensøkonomien, efterspørgslen på brændstof steg, og leverandørerne har haft svært ved at følge med.

Dernæst er afgifter for udledning af CO2 med til at presse priserne i vejret. De er nemlig blevet fordoblet det seneste år som led i den grønne omstilling.

Endnu en årsag er manglende vand i de nordiske vandmagasiner, der producerer vandkraft, fordi det har regnet mindre, end det plejer. Vandmagasinerne har kun haft 25 procent af det vand, de normalt har. Vi har også haft mindre vind, og det har resulteret i mindre produktion af vindkraft. Det kan man læse under overskriften ”Hvorfor stiger elpriserne?” på Dansk Energis hjemmeside (se kilder).

Endelig er Ruslands invasion af Ukraine med til at presse priserne på energimarkedet i vejret. Dels fordi meget af Europas gas kommer fra Rusland, og der som følge af krigen er opstået usikkerhed om, hvorvidt leverancen af gas fra Rusland vil fortsætte, bl.a. fordi Rusland har truet med at lukke for gasledningen til Europa. Men også bare fordi krigen i sig selv skaber en generel usikkerhed om fremtidsudviklingen, som påvirker energimarkedet og får priserne til at stige. Det fremgår af artiklen ”Energipriserne: Sådan påvirkes de af krigen i Ukraine” på Energidanmark.dk (se kilder).

Derfor stiger priserne på energi. Green Power Denmark, 2021-12-07.
Video af Green Power Danmark, der er en interesseorganisation for hovedparten af den danske elproduktion og arbejder for grøn omstilling gennem elektrificering.