Hvorfor stiger behovet for energi?
Jordens befolkning vokser med stor hast. I 2050 vil vi være knap 10 milliarder mennesker på Jorden. Det betyder, at der skal produceres meget mere energi, for at vi i fremtiden kan dække vores energibehov. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, vil verdens samlede energibehov vokse med næsten en tredjedel fra i dag frem til 2040. Det kan man læse på hjemmesiden fremtidensenergi.dk (se kilder). Samtidig skaber omlægningen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi nye behov for at omlægge energinettet. F.eks. står Danmarks behov for strøm til at blive mere end fordoblet over de næste 20 år, fordi flere elbiler på vejene og varmepumper i de danske villaer vil presse det eksisterende elnet til det yderste. Det fremgår af artiklen ”Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning” på Vid&Sans.dk (se kilder).
Hvordan ser energiforsyningen ud i Danmark i dag?
I 2020 faldt forbruget af olie, kul og naturgas med henholdsvis 15,3%, 16,4% og 5,9% i forhold til 2019, og forbruget af vedvarende energi m.m. steg med 5,7%. Af det samlede faktiske energiforbrug blev der skabt 236 PJ (1 petajoule svarer til 1 billion kilojoule) af olie, 84 PJ af naturgas, 33 PJ af kul og koks, 19 PJ af ikke-bionedbrydeligt affald og 260 af vedvarende energi, mens 25 PJ el blev importeret, viser Energistyrelsens årlige rapport Energistatistik fra 2020.
2/3 af Danmarks samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, fremgår det på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder), og bioenergi er en vigtig brik i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Mange eksisterende kraftvarmeværker er blevet lagt om fra afbrænding af fossil energi til afbrænding af træpiller, træflis eller halm.
Hvor mange har fjernvarme?
Cirka 65 procent af de danske husstande får deres varme fra fjernvarme. Samlet er der 60.000 kilometer fjernvarmenet i Danmark.
Fra 1990’erne til nu er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme, fremgår det af Energistatistik 2020 (se kilder). Forbruget af kul til produktion af fjernvarme er faldet fra knap 50 procent til i dag 4,3 procent. Andelen baseret på vedvarende energi er derimod steget fra omkring 20 procent til i 2020 at dække 69,3 procent af fjernvarmeproduktionen. Heraf udgør biomasse (træ, bionedbrydeligt affald, halm m.m.) 88 procent af den anvendte vedvarende energi.
Varmen bliver skabt på de danske fjernvarmeanlæg i et kraftværk, hvorfra vandet, som værket opvarmer, løber ud til boligerne via et rørsystem i jorden. En politisk aftale mellem regeringen og dens støttepartier afsatte i foråret 2021 340 millioner kroner til udbygning af de danske fjernvarmeanlæg. Det sker som en del af bestræbelserne på at udfase danskernes olie- og gasfyr. Både Klimarådet og Det Økonomiske Råd har peget på udbygning af grøn fjernvarme som en af de mest effektive indsatser, hvis vi skal indfri 2030-klimamålet om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Tilskud skal sætte tempo på udbygning med fjernvarme” på danskfjernvarme.dk (se kilder).
Hvilke sektorer bruger mest energi?
Transportsektoren er en af de største energislugere i Danmark. Den dækker over både lastbiler, fly, skibsfart, personbiler, tog og busser – al transport. Den næstmest energislugende sektor er de danske husholdninger. Selvom danskerne generelt er blevet mere bevidste om at spare på energien, er forbruget i hjemmet steget med 4,8 procent siden 1990. Det er bl.a. anskaffelsen af f.eks. ny elektronik, der har fået danskernes energiforbrug i privaten til at stige. Industrisektoren har derimod formået at sænke energiforbruget med 18,4 procent siden 1990, bl.a. som følge af, at mere tung industri er flyttet til udlandet eller erstattet af højteknologiske produktionsformer og robotter. Den fjerdemest energitunge sektor er handels- og servicesektoren, det vil sige alt fra butikker og restauranter til fitnesscentre. Fra 1990 til 2017 er handelssektorens energiforbrug steget med 10 procent. Samlet set er Danmarks energiforbrug steget med 5,4 procent siden 1990. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Hvem bruger mest energi?” fra Dansk Industri (se kilder).
Hvordan påvirker energiforsyningen klimaet?
Vores energiforsyning påvirker i høj grad klimaet. Men det er forskelligt, hvor meget de forskellige former for energiproduktion skader klimaet. De langt mest CO2-belastende energikilder er olie, kul og gas, hvorimod såkaldte naturlige vedvarende energiformer som vindenergi, solenergi og tildels biomasse udleder markant mindre CO2. Det kan du læse meget mere om i faktalinkartiklerne ”Energi og brændstof” og ”Vedvarende energi”.