Hvad er energi?
Vi kan ikke se energien, men vi kan se, hvad den kan. For eksempel kan den skabe varme i hjemmet, lys i pæren, varme i ansigtet osv. Meget forsimplet kan man sige, at energi er noget, som kan udføre et stykke arbejde, fx ved at få noget til at flytte sig eller ved at opvarme noget. Videnskabeligt set er energi et fysisk begreb, der optræder i forskellige former som kemisk energi, kerneenergi eller elektricitet. Opfinderen James Watt (1736-1819) og fysikeren James Prescott Joule (1818-1889) stod bag de to vigtigste begreber, når vi skal forstå energi: watt og joule.
Joule er måleenheden for energi. Watt er måleenheden for effekten af energien. Du kender måske watt fra elektriske pærer og lysstofrør. Watt er udtryk for energimængden i joule, som fx en pære bruger pr. sekund. Når en pære har en effekt på 7 watt, betyder det, at den omdanner 7 joule elektrisk energi pr. sekund til lys og varme. En gammeldags glødepære omdanner kun en lille del til lys, mens hovedparten af energien omdannes til varme. Derfor er den ikke lige så effektiv som en moderne energipære, som omdanner størstedelen af energien til lys. Vores forbrug af energi fra elværket måles i kilowatt-timer (kWh), hvor 1 kWh er den energi, der i løbet af en time omsættes af et apparat, der har en effekt på 1000 watt, fx en mikrobølgeovn. En typisk dansker bruger omkring 1500 kWh energi om året til el-apparater i hjemmet.
Hvor kommer energien fra?
Energi findes i mange former. Fælles for dem alle er, at de ikke kan forsvinde, men at de kan omdannes til andre energiformer. Der findes:
- kerneenergi (også kaldet atomkraft)
- bevægelsesenergi (kinetisk energi, som f.eks. opstår, når vand bevæger sig ned ad en flod)
- beliggenhedsenergi (potentiel energi, som opstår, når vand opdæmmes)
- mekanisk energi
- elektrisk energi (som opstår, når energi bliver skubbet fra elektron til elektron i et ledende materiale)
- termisk energi (energi, som opstår, når en genstand har oplagret varme)
- kemisk energi (som er oplagret i fast stof som f.eks. benzin, olie og mad, og som omdannes ved forbrænding)
- strålingsenergi (som er elektromagnetiske bølger).
Fra solen kommer strålingsenergi, som planterne på Jorden udnytter i fotosyntesen. Man kan læse mere om de forskellige energiformer på Økolariets skoletjenestes hjemmeside, okolariet.dk (se kilder).
Hvilke energikilder findes der?
Der findes mange forskellige kilder til energi. Man inddeler de forskellige energikilder i to kategorier:
1) Fossile brændstoffer, som også kaldes sort energi. Fossile brændstoffer er energikilder, der er blevet dannet over millioner af år af planterester og organisk materiale. Med tiden er de rester blevet udsat for stort tryk og høje temperaturer under jordoverfladen, og via kemiske processer er de blevet omdannet til kul, olie eller gas. Fossile brændstoffer udgør i dag ca. 64 procent af verdens strømforbrug. Men verdens lande arbejder på at nedbringe forbruget – dels fordi afbrænding af fossile brændstoffer frigiver store mængder af CO2, dels fordi de fossile brændstoffer er begrænsede. På et tidspunkt løber vi tør. Derfor er vi nødt til at omstille os til alternative former – såkaldt vedvarende energi.
2) Vedvarende energikilder er defineret ved, at de er uudtømmelige – vinden vil altid blæse, solen vil brænde, vand vil strømme. Der findes adskillige former for vedvarende energi. Vindenergi, solenergi, vandenergi, biobrændsel og atomkraft er de mest almindeligt anvendte. Læs mere i Faktalink-artiklen Vedvarende energi.