
De fire astronauter, som skal i kredsløb om Månen med Artemis 2, som forventes opsendt i starten af februar 2026. Kennedy Space Center, 17. januar 2026.
Foto: Phil Mcauliffe/Polaris/Ritzau Scanpix
De fire astronauter, som skal i kredsløb om Månen med Artemis 2, som forventes opsendt i starten af februar 2026. Kennedy Space Center, 17. januar 2026. Foto: Phil Mcauliffe/Polaris/Ritzau Scanpix
Kapløbet om Månen
Læsetid: 2 min
Cases
Ny kilde til energi

Udover sjældne jordarter, er der et andet grundstof, som potentielt kan være interessant at hente fra månen til jorden. Det er Helium 3 – en variant af grundstoffet Helium. Helium 3 findes stort set ikke på jorden. Til gengæld findes det i langt højere grad på månen. Det skyldes, at månen ikke har en atmosfære, som beskytter den. Månen bliver derfor bombarderet med solvinde, der indeholder Helium 3.
Helium 3 er interessant, fordi det potentielt kan anvendes til at producere fusionsenergi. Helium 3 efterlader desuden ikke radioaktivt affald, som kan påvirke generationer i tusindvis af år. Teknologien til at udvinde energi fra Helium 3 er endnu ikke på plads, men det har ikke forhindret flere lande i at lægge planer om at skabe minedrift på månen med henblik på at hente Helium 3.
Læs mere om Helium 3 hos Illustreret Videnskab i artiklen "Kina har opdaget et eftertragtet mineral på Månen."
En rumstation om månen

USA, EU, Japan, Canada og De Forenede Arabiske Emirater arbejder sammen om rumprogrammet Artemis. I 2022 blev en ubemandet mission, kaldet Artemis I, sendt i kredsløb om jorden. Det er målet at sende en bemandet mission afsted i kredsløb rundt om månen, kaldet Artemis II. Amerikanerne vil gerne sætte astronauter på månen i 2026-2027. Det skulle gerne ske med Artemis III-missionen og Lunar Gateway-projektet.
Lunar Gateway er en rumstation som skal i kredsløb om månen. Det er meningen, at astronauter, der opholder sig på rumstationen, skal teste, hvor længe mennesker kan opholde sig i det ydre rum, da strålingen på månen minder om strålingen i resten af universet. Stationen skal også sikre strøm, som skabes via solpaneler, og så skal den være en kommunikationsplatform mellem månen og jorden. Ifølge NASA skal Lunar Gateway desuden danne grundlag for menneskets rejse til planeten Mars.
Læs mere om Gateway Space Station på NASA’s hjemmesid.
Artemis 2 – Den første bemandede måneflyvning i over 50 år

Artemis 2 bliver NASAs første bemandede rejse mod Månen siden Apollo‑æraen. Missionen markerer endnu et centralt skridt i Artemis‑programmet, der skal bringe mennesker tilbage til Månen og lægge fundamentet for fremtidige rejser til Mars.
NASA havde planlgt at opsende Artemis 2 tidligst den 6. februar 2026, men opsendelsen er foreløbigt udskudt til marts 2026. Missionen varer omkring 10 dage og sender de fire astronauter på en rundtur forbi Månen uden at lande.
Artemis 2 bygger videre på erfaringerne fra den ubemandede Artemis 1‑testflyvning i 2022 og fungerer som en ”generalprøve” på menneskets tilbagevenden til Månen med Artemis 3, som efter planen skal lande på Månen i 2027. Artemis‑programmet har langsigtede mål, bl.a. at etablere en varig tilstedeværelse nær Månen gennem månerumstationen Gateway, som senere skal støtte bemandede missioner til Mars.
Læs mere hos videnkab.dk