Hvilke skandaler har Donald Trump været sat i forbindelse med?

Blandt de seneste skandaler omkring præsident Donald Trump er drabene på latinamerikanere i El Paso (nævnt ovenfor) som nogle mener at Trump, på grund af sine negative udtalelser om latinamerikanere, var medskyldig i. Dertil kommer hans politik om meget striks grænsekontrol og om at tilbagesende migranter eller holde dem lukket inde i lejre. Forholdene i disse lejre er så usle at adskillige migranter er døde, mens de har været spærret inde. Nogle har sammenlignet lejrene med nazisternes koncentrationslejre, og mange har kritiseret at børn skilles fra deres forældre ved grænseovergangene.
I foråret 2019 var Donald Trump under efterforskning for adskillige sager, heriblandt:

· at have mødtes med russiske agenter under valgkampen

· at have tjent penge på sit præsidentembede

· at bestikke tidligere elskerinder til tavshed

· forsøg på at påvirke justitsministeriets efterforskning af ham selv

I august 2019 gjorde han sig desuden bemærket ved først at invitere sig selv på statsbesøg i Danmark, dernæst forelå at ”købe Grønland” i samme anledning, for til slut at aflyse sit besøg – på Twitter – fordi den danske statsminister Mette Frederiksen blankt afviste, at Grønland var til salg (og at Danmark overhovedet har ret til at sælge Grønland).