donald trump
Foto: Anna Moneymaker / New York Times / Ritzau Scanpix

Donald Trump (Faktalink light)

cand.mag. Nina Trige Andersen, Bureauet, september 2019.
Top image group
donald trump
Foto: Anna Moneymaker / New York Times / Ritzau Scanpix

Indledning

Donald Trump er USA’s 45. præsident og medlem af Republikanernes Parti. Han indtog præsidentposten den 20. januar 2017. Inden Donald Trump meldte sig som præsidentkandidat, var han en kontroversiel forretningsmand og tv-personlighed. Hans parole som præsidentkandidat var ’Make America Great Again’, og som præsident er han blevet kendt for at komme med udokumenterede påstande og for selv at kalde oplysninger og meninger, han ikke bryder sig om, ’falske nyheder’. Hans politiske linje er præget af nationalisme, populisme og fjendtlighed over for blandt andre muslimer og mexicanere.
Den 2.-3. september 2019 skulle Donald Trump have besøgt Danmark – efter at have inviteret sig selv. Men han aflyste, fordi statsminister Mette Frederiksen afviste at diskutere Trumps ide om at ”købe Grønland”.

Artikel type
faktalinklight

Hvem er Donald Trump?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvem er Donald Trump?

Donald Trump er født i 1946 og vokset op i New York. I 1971 arvede han sin families ejendomsvirksomhed. Han omdøbte virksomheden til The Trump Organization og begyndte særligt at investere i kasinoer, hoteller, skyskrabere og golfbaner. Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har vurderet at Donald Trumps formue er på over tre milliarder dollar – dvs. omkring 20 milliarder kroner. Selv om Donald Trump altså hører til de absolut rigeste i USA, præsenterede han sig selv som det arbejdende folks præsidentkandidat – eller mere præcist som de hvide amerikanske arbejderes kandidat.

 

Donald Trumps egen YouTube-kanal

 

Hvad lovede Donald Trump i sin præsidentkampagne?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad lovede Donald Trump i sin præsidentkampagne?

Donald Trump havde – som den første præsident i USA’s historie – ingen erfaring som folkevalgt politiker før han stillede op til posten som landets præsident. Derfor var mange i tvivl om hvad hans politiske program gik ud på. I løbet af valgkampen lovede han blandt andet at han ville 

- skære ned på antallet af offentlig ansatte

- give skattelettelser til virksomheder og middelklassen

- genforhandle eller trække de internationale handelsaftaler tilbage

- indføre toldmure der skal forhindre udflytning af arbejdspladser fra USA

- deportere to millioner migranter

- suspendere indrejse for personer fra lande der opfattes som terrortrusler

- bygge en mur mellem USA og Mexico for at forhindre flere indvandrere i at komme ind i USA.

Hvad er Donald Trumps politiske mærkesager som præsident?

Donald Trump er kendt for at give globalisering og migranter skylden for arbejdsløshed og fattigdom i USA. Han har udtalt sig meget negativt om særligt mexicanere, og nogle mener at det har været med til at få andre hvide amerikanere til at overfalde og dræbe personer fra Latinamerika og Mexico. I løbet af sommeren 2019 dræbte hvide amerikanske mænd inden for få døgn 22 personer i El Paso, Texas og 4 personer i Orange County, Californien, og derudover blev personer med latinamerikanske rødder angrebet i flere mindre byer.

Donald Trump har også kritiseret Kina for ikke være fair i handlen mellem de to lande. Derfor har Trump truet med at indføre særlig moms på bestemte kinesiske varer, og det har sat en handelskrig i gang. Kina har svaret igen ved at true med at lægge moms på amerikanske varer.

Et andet land, som Trump har brugt en del energi på i sin periode som præsident, er Nordkorea. Han har flere gange mødtes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-Un, og drøftet muligheder for at begrænse Nordkoreas militære udvikling.