Dannelse (Faktalink light)

Hvordan ordet dannelse skal forstås, afhænger meget af, hvem man spørger. Gennem tiden har der været mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være et dannet menneske.

Der er mange, der har forsøgt at definere dannelse. For eksempel har den svenske forfatter og pædagog Ellen Key sagt, at dannelse er det, der er tilbage, når man har glemt alt det, man har lært.

Typisk skelner man mellem to former for dannelse:

• Hvordan man opfører sig. F.eks. hvordan man er opdraget
• Hvor oplyst man er. Det vil sige, hvor meget man ved om mange forskellige ting

At en person er dannet kan altså betyde, at han eller hun er høflig, kan spise uden at smaske og holder døren for andre. Men det kan også betyde, at personen har en bred viden om bl.a. kunst, natur og historie. Ordet dannelse kommer fra det plattyske ord ’dan’, der betyder at gøre noget.

De mange forskellige fag, man i Danmark har i skolen, skaber tilsammen en helhed. Derfor siger man, at skolen er alment dannende. I andre lande, f.eks. USA, er der ikke den samme tradition for, at alle skal have mange forskellige fag. Der kan de studerende nemmere specialisere sig tidligt i deres uddannelse, ved f.eks. kun at vælge naturvidenskabelige fag.

Skolen er med til at danne folk, men uddannelse og dannelse er ikke det samme. Normalt tager man en uddannelse i ét fag. Det er et forløb, der er struktureret og målrettet. Hvis man f.eks. læser til sygeplejeske, er uddannelsens mål, at de studerende lærer at kunne arbejde på et hospital.

Dannelse er mere bredt end et enkelt fag. Man kan sige, at almendannelse er en vifte af viden.

Hvis man f.eks. ikke lavede andet, end at spille fodbold hele dagen, så kunne man godt blive lidt snæversynet. Derfor skal man også læse bøger, se film, gå i skole og i det hele taget interessere sig for viden og verdenen. Det mener f.eks. den danske filosof Anders Fogh Jensen.

Hver ny ting man lærer, bygger man oven på det, man allerede vidste. På den måde bliver man mere og mere reflekteret, jo flere nye ting man lærer. F.eks. bliver det nemmere at lære spansk, hvis man allerede taler fransk, italiensk, engelsk og portugisisk. Man kan sammenligne en person, der ikke er dannet med en kyklop. En kyklop er en kæmpe, der kun har et øje, og derfor er nem at snyde, fordi den ikke ser så godt.

Ideen om dannelse kan spores langt tilbage i historien. Det har ændret sig over tid, hvad man mente, at der skulle til for, at en person var dannet. I oldtiden var det i Grækenland et ideal at være god til musik og gymnastik. Samtidig var det en fordel, hvis man var god til at overtale andre. Det var derfor vigtigt at lære grammatik og kunne holde en god tale.

Filosoffen Platon så mennesket som tænkende og fornuftigt. Han mente, at sproget var et middel til erkendelse. I middelalderen var sprog stadig vigtigt. Man var dannet, hvis man kunne tale og skrive latin. Det var det sprog, kirken brugte. Samtidig skulle man gerne være religiøs og from. Fra at dannelse havde drejet sig om forholdet til Gud, begyndte dannelse i 1500-tallet at handle om mennesket. Fra 1700-tallet og frem begyndte dannelse at handle mere om, hvordan man var tolerant og venlig over for andre.

Dannelsestanken er tanken om, at hvert menneske har en plads i verden. For at kunne udfylde den plads bedst muligt må man forbedre sig selv hele livet. Tanken stammer fra starten af 1800-tallet fra den periode, der kaldes Romantikken.  

I Romantikken var det meget populært at tage på dannelsesrejser. Det var rejser, hvor man tog væk hjemmefra i længere tid for at lære sig selv at kende. Ideen var, at når man mødte nye mennesker fra andre kulturer, kunne man bedre finde ud af, hvem man selv var. Forfatteren H.C. Andersen var en af dem, der tog på dannelsesrejse. Hele 30 gange rejste han ud i verden for at få inspiration og møde fremmede mennesker og kulturer.

N.F.S. Grundtvigs tanker har haft stor indflydelse på, hvordan vi forstår dannelse i Danmark. Grundtvig var en præst, politiker, forfatter m.m., der levede fra 1783 til 1872. Han mente, at alle har ret til at blive en del af fællesskabet, få en uddannelse og danne sig.

På Grundtvigs tid blev der undervist på latin i skolerne, og Grundtvig foreslog, at man i stedet lavede en ”livets skole”, hvor der blev undervist på dansk. Han fik også ideen til højskoler, hvor folk fra alle lag i samfundet kunne mødes, og hvor bønderne kunne få adgang til den viden, som ellers ofte var forbeholdt borgere og byfolk. De fleste højskoler og efterskoler i dag er baseret på Grundtvigs tanker om fri oplysning til folket. I begyndelsen var højskolerne kun for mænd, men fra 1861 kunne også kvinder modtage undervisning.

Dannelse forbindes ofte også med, at man kan opføre sig høfligt og hensynsfuldt over for andre mennesker. I starten af 1900-tallet udkom der flere af de såkaldte etikettebøger. Det var bøger, der vejledte i, hvordan man skulle tale, hvad man skulle gøre, og hvordan man skulle klæde sig i hverdagen, og når man var til fest. Den mest berømte af disse bøger er ”Takt og tone”. Den er skrevet af Emma Gad i 1918, og i den står der bl.a.:

• at børn ikke må afbryde voksne
• at forældre ikke skal give børn dyre julegaver
• at hvis man får et uartigt brev, skal man ikke svare på det

Emma Gads ønskede med sin bog ”Takt og tone” at undgå, at folk blev uvenner. Enkelte af hendes råd bruges stadig, men de fleste vil nok blive opfattet som gammeldags. Takt og tone ændrer sig nemlig over tid og er forskellig fra kultur til kultur.

I dag er reglerne for, hvordan vi er sammen med andre mennesker mere løse end tidligere. Men der findes stadig mange uskrevne regler for, hvordan man bør opføre sig. Og efter at internettet og mobiltelefoner er blevet udbredt, er der opstået en ny form for dannelse: den digitale dannelse.

Digital dannelse er det, man ved om at bruge mobiltelefoner, tablets og andre digitale hjælpemidler. Men det er også, hvordan man bruger dem på en god måde, så man ikke får problemer eller gør andre kede af det ved f.eks. at skrive grimme eller truende ting til andre på chat-fora eller lign.

Center for Digital Dannelse

På Center for Digital Dannelses hjemmeside kan du læse om, hvilke dilemmaer der kan opstå på internettet, og hvordan man kan håndtere dem.

N.F.S. Grundtvig

På historiefagets hjemmeside kan du læse om N.F.S. Grundtvig. Du skal bruge et Unilogin for at få adgang.

Danskfaget

På danskfagets hjemmeside kan du tage tjekke din viden om Grundtvig ved at tage en lille quiz.

Ultranyt

Ultranyt giver gode råd til, hvordan du undgår at gøre andre kede af det på internettet.

Dannelse i Danmark

I filmen bliver filosof Vincent Hendricks interviewet om, hvad dannelse betyder:

Dannelseskløften

I filmen fortæller forfatter og journalist Kristian Ditlev Jensen om sine forældre, og hvordan de har påvirket hans dannelse.

Danskere: Dannelse er ikke kun skolens ansvar

Filmen spørger folk på gaden om, hvem der skal danne danskerne.

Digital dannelse

Ultranyt har lavet et lille filmindslag om, hvordan du bruger internettet på en god måde. Det er nemlig ikke alt, du kan læse på internettet, der er sandt.

Ultranyt

Ultranyt har lavet en film om, hvordan du sikkert deler dine billeder på nettet.