Tomt klasselokale på skole i Svendborg, d. 16. marts 2020.
Tomt klasselokale på skole i Svendborg, d. 16. marts 2020. Skolen er lukket på grund af coronavirus.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Coronavirus (Faktalink light)

journalist Sune Navntoft, Bureauet, marts 2020.
Top image group
Tomt klasselokale på skole i Svendborg, d. 16. marts 2020.
Tomt klasselokale på skole i Svendborg, d. 16. marts 2020. Skolen er lukket på grund af coronavirus.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indledning

Coronavirus fylder alt i øjeblikket. Alle taler om det i fjernsynet, i aviserne og på internettet. Skoler, børnehaver og de fleste arbejdspladser er lukkede det næste stykke tid. Og mange turister kan ikke længere komme ind og besøge Danmark. Men hvad er coronavirus egentlig for noget, og hvad skal man gøre for at passe på sig selv og hinanden?

 

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde sammen med Alexander Husum om unge og corona.

Artikel type
faktalinklight

Hvad er coronavirus?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad er coronavirus?

Kort fortalt er det en smitsom virus, der minder om influenza. De fleste af dem, der bliver smittede, bliver raske igen. Men sygdommen kan være farlig for ældre folk og mennesker, der i forvejen har et dårligt helbred f.eks. kræftpatienter.

Hvordan smitter coronavirus?

Hvis en syg person kommer til at hoste eller nyse, så flyver der små usynlige dråber af spyt og snot ud i luften. Og hvis der står en anden person lige ved siden af, så kan han eller hun blive smittet.

Hvor kommer coronavirus fra?

Man ved ikke præcist, hvordan sygdommen er opstået. Den allerførste person, der blev smittet, var en kinesisk mand i december 2019. Han arbejdede på et madmarked i byen Wuhan i den østlige del af Kina. På markedet bliver der solgt fisk, men også levende dyr. Forskerne mener, at virus fra nogle af de levende dyr kan have smittet de mennesker, der arbejdede på markedet.

Hvordan har sygdommen spredt sig?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvordan har sygdommen spredt sig?

Hvordan har sygdommen spredt sig?

I begyndelsen var det kun folk fra byen Wuhan, der blev smittet. Men bagefter har sygdommen spredt til mange mennesker – både i Kina og andre lande. Det er for eksempel sket, når mennesker er rejst med fly. I Europa, hvor Danmark ligger, er folk også blevet smittet. Især i Italien har der været mange smittede og en del dødsfald. Den første dansker der blev smittet var en dansk journalist. Han havde været på ferie i netop Italien.

Hvor mange er blevet smittet?

Man kan ikke sige præcist, hvor mange der er smittede. Folk kan godt være smittede uden at blive rigtig syge. Så det er kun når folk får det meget skidt med høj feber og slemt hoste, at de bliver undersøgt. I Danmark har man opdaget omkring 1.000 smittede, men man regner med, at der er mange flere. Ser man på hele verden, er der fundet omkring 200.000 smittede.

Hvordan undgår du at blive smittet?

Både børn og voksne kan gøre forskellige ting for at undgå at blive smittet:

· vaske/spritte hænder

· lade være med at rejse til lande, hvor der er mange smittede

· undgå at være sammen med mange mennesker ad gangen

· holde afstand til andre folk, for eksempel i et supermarked

· undgå håndtryk, kys og kram

Hvad sker der, hvis børn bliver smittet?

Der er ikke så mange børn, der er smittet med coronavirus. Hvis børn bliver smittet, så bliver de sjældent lige så syge som mange voksne gør. Men selvom børn ikke bliver lige så syge, så kan de stadigvæk smitte andre. Derfor er det rigtig vigtigt, at børn også husker at vaske hænder og lade være med at kysse og kramme andre end dem, man bor sammen med.

Hvor stor er chancen for, at mine bedsteforældre dør af corona?

Chancen for at dine bedsteforældre dør af corona er meget lille. Langt de fleste bedsteforældre er sunde og raske. Og så længe man er sund og rask, så er det ikke farligt at blive smittet. Men har du en bedstemor eller bedstefar, som er gammel og har været meget syg, så kan det godt være farligt. Heldigvis er der rigtig gode hospitaler i Danmark, og derfor bliver fleste bedsteforældre raske igen.