Hvordan har sygdommen spredt sig?
I begyndelsen var det kun folk fra byen Wuhan, der blev smittet. Men bagefter har sygdommen spredt til mange mennesker – både i Kina og andre lande. Det er for eksempel sket, når mennesker er rejst med fly. I Europa, hvor Danmark ligger, er folk også blevet smittet. Især i Italien har der været mange smittede og en del dødsfald. Den første dansker der blev smittet var en dansk journalist. Han havde været på ferie i netop Italien.
Hvor mange er blevet smittet?
Man kan ikke sige præcist, hvor mange der er smittede. Folk kan godt være smittede uden at blive rigtig syge. Så det er kun når folk får det meget skidt med høj feber og slemt hoste, at de bliver undersøgt. I Danmark har man opdaget omkring 1.000 smittede, men man regner med, at der er mange flere. Ser man på hele verden, er der fundet omkring 200.000 smittede.
Hvordan undgår du at blive smittet?
Både børn og voksne kan gøre forskellige ting for at undgå at blive smittet:
· vaske/spritte hænder
· lade være med at rejse til lande, hvor der er mange smittede
· undgå at være sammen med mange mennesker ad gangen
· holde afstand til andre folk, for eksempel i et supermarked
· undgå håndtryk, kys og kram
Hvad sker der, hvis børn bliver smittet?
Der er ikke så mange børn, der er smittet med coronavirus. Hvis børn bliver smittet, så bliver de sjældent lige så syge som mange voksne gør. Men selvom børn ikke bliver lige så syge, så kan de stadigvæk smitte andre. Derfor er det rigtig vigtigt, at børn også husker at vaske hænder og lade være med at kysse og kramme andre end dem, man bor sammen med.
Hvor stor er chancen for, at mine bedsteforældre dør af corona?
Chancen for at dine bedsteforældre dør af corona er meget lille. Langt de fleste bedsteforældre er sunde og raske. Og så længe man er sund og rask, så er det ikke farligt at blive smittet. Men har du en bedstemor eller bedstefar, som er gammel og har været meget syg, så kan det godt være farligt. Heldigvis er der rigtig gode hospitaler i Danmark, og derfor bliver fleste bedsteforældre raske igen.