Verdensreligioner - Buddhisme

Buddhismen er en verdensreligion, der opstod i Asien for omkring 2.500 år siden. Den blev stiftet af Siddhārtha Gautama Buddha, der ifølge legenderne var fyrstesøn og først levede et liv i luksus, inden han levede en årrække som omvandrende asket. Han søgte oplysning og udfrielse fra det kredsløb af genfødsler, som man allerede på den tid i Indien opfattede som en skæbne, mennesket måtte forsøg at blive udfriet fra. Buddha havde svært ved at acceptere, at præsteskabet skulle have særlig adgang til at blive udfriet, og han var formodentlig også imod de mange dyreofringer, som fandt sted inden for indisk religion på det tidspunkt.
Da han havde forsøgt sig med både luksus og askese, fandt han en middelvej, der handlede om at søge indsigt og erkendelse via bl.a. meditation. Ved at udslukke den livstørst, som ifølge Buddha var årsag til lidelsen, blev Buddha oplyst. Han videregav sin erfaring til sine følgere, og hermed var buddhismen skabt.
Buddhismen har meget til fælles med andre indiske religioner, men adskiller sig ved, at man inden for visse retninger ikke tror på nogen form for gud eller guddom.
Buddhismen har mange tusinde skrifter, der anses for autoritative inden for de forskellige buddhistiske traditioner, men de hellige skrifter har dog ikke samme status som inden for kristendom, jødedom og islam.
Det helt grundlæggende, der er fælles for alle buddhistiske retninger, er ”de tre juveler”, som er en form for buddhistisk trosbekendelse. Den lyder:

Jeg tager min tilflugt til Buddha.
Jeg tager min tilflugt til dharma.
Jeg tager min tilflugt til sangha.
Det vil sige, at man ærer Buddha og følger hans anvisninger og den etik og praksis, som dharma omfatter, og at man er en del af det buddhistiske fællesskab, sangha, hvor man for eksempel som lægperson kan opnå god karma ved at besøge klostre og give almisser til munke og nonner.
Inden for tibetansk buddhisme opererer man med fire juveler, idet man også tager tilflugt til lamaen, den guru, der er retningens åndelige leder.
Buddhismen er langt mest udbredt i Asien, men er også kommet til andre verdensdele. I Vesten praktiserer mange buddhistisk meditation uden nødvendigvis at opfatte sig som buddhister.
(1, 2, 3, 10).

Hvor og hvordan opstod buddhismen?

Buddhismen opstod i det nordlige Indien omkring dens grundlægger, fyrstesønnen Siddharta Gautama, der fik tilnavnet Buddha (vakt eller oplyst). Der er uenighed om, hvornår han præcis levede, men det anslås at være i tidsrummet mellem 560 og 370 f.Kr. Efter Buddhas død opstod der hurtigt uenighed blandt hans tilhængere, og der udviklede sig tre store retninger inden for buddhismen i Indien, indtil buddhismen forsvandt derfra omkring 1200 e.Kr. Den kom tilbage til Indien i 1900-tallet, men er i dag langt større uden for Indien, i andre asiatiske lande, som den tidligt havde spredt sig til. En vigtig faktor for denne spredning var kong Ashoka (268-233 f.Kr.), som sendte buddhistiske missionærer ud fra Indien til bl.a. Sri Lanka. 
(1, 4).

Hvad er theravada-buddhisme?

Af de tre retninger, der udviklede sig i Indien i århundrederne efter Buddhas død, overlevede kun én, theravada-buddhisme (de ældstes lære). Den er i dag især udbredt på Sri Lanka, i Myanmar, Thailand, Laos og Cambodja og kaldes også den sydlige buddhisme. Den er karakteriseret ved, at munkevæsnet fylder meget. Nonneordenen, som Buddha stiftede, er uddød i de fleste lande med theravada-buddhisme, og det er derfor i de fleste af disse lande ikke muligt for kvinder at blive buddhistiske nonner. Theravada-skolens vigtigste hellige skrifte er den såkaldte trekurv (Tripitaka) med tekster, som blev nedskrevet nogle århundreder efter Buddhas død i forbindelse med et buddhistisk møde i 1. årh. f.Kr. på Sri Lanka. Tripitaka, som blev nedskrevet på palmeblade og angiveligt gemt i tre kurve, omfatter 29 værker om bl.a. Buddhas lære og klosterreglerne. 
(5, 6, 7).

Hvad er mahayana-buddhisme?

For omkring 2000 år siden opstod en ny retning inden for buddhismen. Den blev kaldt mahayana, det store fartøj. Tilhængerne af denne retning var kritiske over for de gamle retningers munkeideal, hvor munkene var optaget af deres egen frelse. Mahayana-tilhængerne kaldte de gamle skoler for hinayana (det lille fartøj), fordi det var en vej til frelse for de få. Inden for mahayana-buddhismen er det religiøse mål at blive en boddhisattva, en kommende Buddha. Boddhisattvaen udskyder imidlertid sin egen indgåen i nirvana for at hjælpe sine medskabninger ud af genfødslernes strøm. Boddhissatvaerne har guddommelige status inden for mahayana-buddhismen, og her opfatter man også Buddha som et guddommeligt væsen. Mahayana-buddhismen er udbredt i Bangladesh, Kina, Japan, Vietnam, Singapore, Taiwan, Nepal, Sri Lanka, Tibet, Bhutan, Malaysia og Mongoliet. (1)

Hvad er vajrayana-buddhisme?

Vajrayana, også kaldet diamant- eller tordenkilefartøjet samt tibetansk buddhisme eller tantrisk buddhisme, er en tredje buddhistisk retning, som udviklede sig inden for mahayana-retningen og med afsæt i dennes filosofi om en frelse for mange. Den udviklede sig for alvor i Himalaya omkring år 600 e.Kr, hvor mahayanbuddhisme mødte den tibetanske bön-religion, som er en form for shamanisme. Vajrayana indeholder derfor naturreligiøse elementer, såsom tro på magi og ånder. Vajrayana tilbyder mange ritualer, som kan føre til oplysning og frelse, bl.a. mantraer, glidefald, tantrisk meditation og pilgrimsfærd. Desuden er der det særlige kendetegn ved vajrayna-buddhisme, at den har en åndelige leder, lamaen, hvoraf den mest kendte til dato er Dalai Lama, som er leder af Gelug-skole, en af fire hovedretninger inden for vajrayana.  
Vajrayana er især udbredt i Tibet, Mongoliet og Bhutan.
(1, 5).

Hvordan bredte buddhismen sig til Vesten?

Især fra midten af 1800-tallet opstod der en stor interesse for buddhistisk litteratur i Vesten, og også uden for intellektuelle kredse begyndte folk at interessere sig for buddhismen. I flere europæiske lande blev der stiftet buddhistiske foreninger i begyndelsen af 1900-tallet. I Europa var der især interesse for theravada-buddhismen, mens der i USA var større interesse for mahayana-buddhisme. Især siden 1960’erne har flygtninge og migranter fra Asien etableret buddhistiske centre og klostre i Vesten, og der er sideløbende opstået en bred interesse for buddhisme blandt vesterlændinge, bl.a. med afsæt i den åndelige tibetanske leder og buddhist Dalai Lamas offentlige virke. (1).