dreng
Malthe fortæller om sine medievaner ved et arrangement for kampagnen *Antennerne ude' i Kulturministeriet i december 2017.
Foto: Mads Claus Rasmussen / ritzau/scanpix

Børn og unges medievaner

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, juni 2018. Opdateret af Anne Anthon Andersen, februar 2022.
Top image group
dreng
Malthe fortæller om sine medievaner ved et arrangement for kampagnen *Antennerne ude' i Kulturministeriet i december 2017.
Foto: Mads Claus Rasmussen / ritzau/scanpix

Indledning

Engang bestod børn og unges adgang til medierne i at bladre i avisen, lytte til Pressens Radioavis eller kigge med, når mor og far så TV-Avisen eller Nyhederne. Siden er antallet af medier eksploderet, og de traditionelle medier og nyhedskanaler har fået benhård konkurrence, når det gælder om at fange og fastholde børn og unges opmærksomhed. Børn og unge bruger historisk meget tid på medier, men deres medievaner har ændret sig markant. Børn og unge orienterer sig hjemmevant og frit på en bred palet af medier, særligt de digitale og sociale medier. De har i langt højere grad fået deres egne medier og medievaner, som det kan være vanskeligt for voksne at forstå, fordi de adskiller sig fra den måde, de ældre generationer har brugt og bruger medier på. Undersøgelser viser, at brugen af sociale medier er dobbelt så stor blandt børn og unge med svagere social baggrund, og det er bekymrende, vurderer forskere. Mens nogle er bekymrede for omfanget af børn og unges skærmtid og deres faldende brug af traditionelle medier, maner andre til besindighed. De unge orienterer sig på nye måder om, hvad der sker i samfundet, og det vil de voksne opdage, hvis de sætter sig mere ind i de unges medievaner, lyder det. Coronapandemien har vist, at børn er flittige brugere af nyhedsmedier, hvis medierne henvender sig til dem. F.eks. steg antallet af seere til DR’s nyhedsmedie for børn Ultra Nyt med 40 procent de første uger af første nedlukning.

 

Tidligere Kulturminister Mette Bock (LA) om børns medievaner, 2017-07-24.

Artikel type
faktalink

Børn og unges medievaner historisk set

Print-venlig version af dette kapitel - Børn og unges medievaner historisk set

Hvilke medier havde børn og unge adgang til tidligere?

Det er ingen overdrivelse at tale om, at der er sket en revolution i udviklingen af medier de sidste 20-30 år. De ældste af de populære online-medier – Facebook og YouTube – så dagens lys i starten af 00’erne, cirka samtidig med at online-medier begyndte at blive en del af børn og unges medieforbrug. I artiklen “Den uteknologiske barndom med og uden tv i farver – og bunker af tid” på pov.international (se kilder) beskriver Trine Maria Kristensen, hvordan det var at være barn i 1970’erne, hvor det at høre radio var en stor oplevelse for hende og mange andre børn: “Jeg husker det, som om radioen kørte meget ofte, og i nogle hjem kørte den altid. Man skulle være stille, når der var ‘presse’, hvilket var et andet ord for radioavisen – der retteligen også hed ‘Pressens Radioavis’,” skriver hun blandt andet. Også P1-programmet Tværs med forfatter og socialrådgiver Trine Bryld som vært havde mange unge lyttere. På tv måtte 1970’ernes børn nøjes med den ene times børnetime, der blev sendt på DR’s hovedkanal lige før spisetid. De første spillekonsoller kom også frem i 1970’erne, men det var endnu ikke en almindelig del af hverdagen at spille computerspil.

Hvilke medier har traditionelt spillet en rolle i demokratisk dannelse af børn og unge?

Siden massemediernes opståen har de traditionelle medier, radio, tv, aviser og film, udgjort rygraden i demokrati og kultur og har spillet en afgørende rolle i demokratisk dannelse af børn og unge i uddannelsessystemet. Som professor ved Institut for Film- og Medievidenskab Ib Bondebjerg beskriver det i kronikken “Medier og moderne dannelse” i Politiken (se kilder): “Meget groft sagt er det skolesystem og det gymnasium, vi har i dag, et produkt af et dannelsesbegreb, som blev skabt, da nationalstaten, nationalsproget og den nationale litteratur og historie brød igennem og ændrede et mere klassisk dannelsesbegreb. Det blev moderniseret fra 1960’erne og frem, men hviler stadig næsten udelukkende på skriftens og bogkulturens fundament.” I artiklen argumenterer Ib Bondebjerg for, at gymnasiet i højere grad bør indrette undervisningen efter den nye medievirkelighed, hvor unge er storforbrugere af næsten alle medier og forstår at bruge dem til forskellige behov.

Udvikling og aktuelle tendenser

Print-venlig version af dette kapitel - Udvikling og aktuelle tendenser

Hvor mange børn har adgang til smartphone eller tablet?

Cirka halvdelen af de syv-niårige har adgang til en smartphone, mens 97-98 procent af børnene på ti år og derover har det. Det viser undersøgelsen Godnat og sov dårligt – Undersøgelse af børn og unges brug af smartphones og tablet – og hvordan det påvirker deres søvn, som Psykiatrifonden står bag (se kilder). Undersøgelsen viser også, at 88 procent af de syv-niårige og 88 procent af de 10-12-årige har adgang til en tablet, mens det gælder 89 procent af de 13-15-årige. 69 procent af de 13-15-årige bruger hver dag deres tablet/smartphone, lige inden de skal sove. Det samme gælder for 42 procent af de 10-12-årige og 20 procent af de syv-niårige. Undersøgelsen konkluderer, at der er stor mangel på viden om, hvor skadelig børns brug af smartphone eller tablet før sengetid er for børns søvn, blandt børnenes ellers veluddannede forældre. I en undersøgelse foretaget af YouGov for Kommunernes Landsforening (se kilder) svarer 42 procent af forældrene til børn i kommunale institutioner, at der er tablets i barnets institution, mens 22 procent svarer, at der i institutionen er en eller flere computere til rådighed for børnene.

Hvilke medier er mest populære blandt danske børn og unge?

Udvalget af medier med relevant indhold for børn og unge er steget gevaldigt de seneste år, og børn og unge har masser at vælge imellem og et langt mere sammensat medieforbrug, end de havde tidligere. Flere end tre ud af fire børn mellem fire og 14 år benytter YouTube hver eneste uge, mens 60 procent ser Netflix ugentligt, 48 procent ser DRTV hver uge, og 29 procent ser Viaplay. I 2020 offentliggjorde TV 2 den nyhed, at tv-stationen havde indgået et samarbejde med Nordisk Film om børneuniverset Oiii, kan man læse i rapporten Medieudviklingen 2020 (se kilder), som DR Medieforskning står bag. De fire-otteårige bruger ugentligt mest tid på Ramasjang (81 procent), YouTube (68 procent), DR1 (60 procent) og Netflix (58 procent). De 9-14-årige bruger ugentligt mest tid på DR1 (88 procent), DR1 (64 procent) og Netflix (62 procent), Snapchat (59 procent) og TikTok (48 procent). At der er et bredere indhold af medier at vælge imellem, gør, at børnene er blevet mere erfarne mediebrugere. Mens de allermindste børn fortsat er påvirkede af deres forældre, har de ældste børn langt højere frihed til at vælge det medieindhold, der er relevant for dem. Der er stor forskel på, hvordan børn bruger de forskellige medier til forskellige formål. Nogle medier bruger de som ramme om fællesskab med andre, nogle for at blive klogere, nogle for at blive underholdt. Meget tyder på, at børn, der vokser op i dag, bliver trænet i at navigere i de forskellige tilbud, konkluderer undersøgelsen Medieudviklingen 2020 (se kilder). I artiklen “Danske børn har Europarekord i skærmtid. Forstå hvad de bruger deres tid på – og bliv overrasket undervejs” på Zetland (se kilder) kan man læse, at de 13-19-åriges absolutte yndlingsmedie er YouTube, som for dem er videotjeneste, tv og socialt medie i ét – og for nogle endda også et castingbureau.

 

Chefredaktør på Jyllands-Posten Steen Rosenbak fortæller om unges medieforbrug. 2018-08-03.

 

Hvilke nyhedsmedier henvender sig særligt til børn og unge?

Weekendavisen har siden 2010 udgivet tillægget Faktisk målrettet børn fra cirka otte til 15 år. “Det siger sig selv, at vi gerne vil lære den næste generation, hvad en avis er, og at aviser er en del af fremtiden, hvor det er vigtigt at forholde sig til, hvem der siger hvad. På nettet vrimler det med adresseløse nyheder, og det er svært at finde ud af, hvad der er troværdigt. I Weekendavisen er der en tydelig afsender på artiklerne, som man kan tjekke eller kontakte,” udtalte daværende direktør og chefredaktør for Weekendavisen Anne Knudsen i artiklen “Weekendavisen – nu for børn” på Mediawatch.dk (se kilder).

Fra april 2014 til vinteren 2018 udgav Berlingske Media avisen Kids News, som henvendte sig til børn i alderen 6-12 år og udkom hver fredag både på papir og net. Avisen indeholdt nyheder om alt fra kendisstof om ungdomsidoler til udlandsstof om forholdene i Syrien eller Ukraine. Avisen blev trykt i 6.-7.000 eksemplarer, kan man læse i artiklen “Berlingske lancerer ny børneavis” på Berlingske.dk (se kilder). Kids News blev dog lukket i forbindelse med en større sparerunde i foråret 2018. Kort efter, i maj 2018, lancerede JP/Politikens Hus Børneavisen målrettet børn fra 9-12 år: “Børneavisens publicistiske mission er at bidrage til børns demokratiske og sociale dannelse, som ofte er under pres i takt med den stigende skærmtid. Det har længe væres vores drøm at udgive en børneavis, så vi er vældig glade for, at det nu endelig sker,” siger koncerndirektør i JP/Politikens Hus Dorthe Bjerregaard-Knudsen i artiklen “JP/Politikens Hus laver børneavis” på Journalisten.dk (se kilder). Børneavisen udkom første gang den 11. september 2018, består af 24 siders nyheder og underholdning til børn i alderen 9-12 år og udkommer på print hver tirsdag. Og børnene har taget godt imod avisen. Hver uge læser tusindvis af børn fra hele landet med, kan man læse på Børneavisens hjemmeside (se kilder).

 

Voxpop om unges nyhedsvaner på fyens.dk, 2017-07-22.

 

Fra hvilke medier får de unge nyheder?

Sociale medier er blevet de unges primære kilde til nyheder på internettet. Ifølge rapporten Internetbrug og sociale medier (se kilder) er sociale medier den kilde til nyheder, der bliver nævnt oftest af de 15-24-årige, der bruger internettet til nyheder mindst hver måned. 69 procent af denne gruppe benyttede i 2020 sociale medier som nyhedskilde. Det er en stigning på ti procentpoint i forhold til 2019, kan man læse i rapporten.

Danmarks Statistik har også opgjort, hvor de unge mellem 16 og 24 år fik deres nyheder i 2020. Den tegner nogenlunde samme billede, men beskriver også, hvor de unge ellers henter nyheder. 45 procent af de unge så nyheder på tv, mens syv procent læste nyheder i trykte aviser eller dagblade. 67 procent læste eller så nyheder på sociale medier, 47 procent læste nyhedssider eller så nyhedsudsendelser på nettet via netaviser eller nyhedsapps, mens 33 procent lyttede til radio eller podcast. Det fremgår af Statistikbanken hos Danmarks Statistik (se kilder)

I første kvartal af 2021 fulgte 50 procent af de 16-24-årige med i nyheder på tv, i en netavis eller en nyhedsapp, mens 30 procent havde adgang til nyheder på radio eller podcast. Bare ni procent læste nyheder i trykte aviser eller dagblade, mens hele 70 procent hentede deres nyheder via sociale medier, fremgår det af analysen De unge ser især nyheder på sociale medier på Danmarks Statistik (se kilder). Selv om der bliver talt og skrevet om, at unge vender nyhedsmedierne ryggen, er de unge stadig nyhedsbrugere og bruger generelt mange forskellige kilder til nyheder. Det kan man læse i analysen Næste generation af nyhedsforbrugere på DR.dk (se kilder) skrevet af chef for DR Medieanalyse Dennis Christensen, som ikke mener, at man bør være så bekymret for de unges medie- og nyhedsvaner.

Børn og unge bruger i høj grad andre medier end traditionelle nyhedsmedier, også når det gælder læring. Danmarks Statistiks Statistikbank har lavet en opgørelse over de 16-24-åriges forbrug af internettet til læring. Den viser, at 44 procent af de unge i aldersgruppen bruger YouTube eller TED TALKS, 19 procent bruger sociale medier, f.eks. Pinterest, 23 procent bruger gratis apps eller læringssites, f.eks. Duolingo, Khan Academy, Cousea eller DR Undervisning, mens fire procent bruger online-kurser. 43 procent af de unge svarer, at de ikke har brugt internettet eller apps til læring (se kilder).

 

MSLGroup interviewer unge om deres oplevelse af nyheder. 2015.10-22.

 

Hvilke normer gælder for danske unge sammenlignet med andre unge i Europa?

Sammenlignet med andre unge i Europa har danske unge meget frie tøjler til at vælge, hvilke medier de vil bruge, hvor meget og hvornår. Det kan man læse i artiklen “Børn og unges medieforbrug” på Berlingske.dk (se kilder). Over halvdelen af de 6-16-årige får f.eks. aldrig at vide af deres mor, at de ser for meget fjernsyn, eller at de ikke må se noget bestemt. Og kun en ud af fem mødre blander sig i, hvad barnet spiller på computeren, eller hvor lang tid det bruger foran skærmen, viser et europæisk forskningsprojekt bestående af spørgeskemaundersøgelser og interviews med 1.392 børn og unge mellem seks og 16 år, hvor i alt 11.000 børn og unge er blevet spurgt om deres oplevelser med medierne. Når forældre ikke i højere grad øver indflydelse på børns medieforbrug, er det i høj grad, fordi de har svært ved at forholde sig til de medier, deres børn bruger, forklarer medieforsker bag undersøgelsen Kirsten Drotner.

Hvor meget skærmtid bruger danske unge sammenlignet med andre unge i Europa?

Børn og unge i Danmark og resten Skandinavien har meget friere adgang til digitale medier end børn og unge i resten Europa. Det viser et stort europæisk forskningsprojekt, EU Kids Online. Forskere fra hele Europa har for første gang et samlet overblik over forskning i børn og unges mediebrug – og holdningerne hertil – i 21 europæiske lande.

“Vores unge har en af de procentvis højeste adgange til it. Stort set alle har mulighed for online-opkobling hjemme, ligesom det er udbredt i hele uddannelsessektoren. Vi tænker digitalt som naturlige muligheder,” siger Gitte Stald i artiklen “Danske børn har stor online-frihed” på Videnskab.dk (se kilder). At danske børn og unge generelt får så frie tøjler i forhold til deres medieforbrug, skyldes, at vi i Danmark har ret høj tillid og ikke er så bekymrede for børn og unges online-verden, mener hun: “Tværtimod fokuserer vi på mulighederne i online-brug og er generelt af den opfattelse, at børn kan undervises og opdrages til at navigere i dette felt.”
Som med al anden adfærd er de voksne afgørende rollemodeller for børn og unges medievaner. Det forklarer medieforsker Kirsten Drotner i artiklen “Børns medievaner afhænger af forældrenes uddannelsesniveau” i Politiken (se kilder). Derfor opfordrer hun forældre til at kigge deres egne medievaner efter i sømmene.
“Medier er indgangen til, hvordan du klarer dig i dit videre liv. Det betyder noget, om du har lært at bruge digitale medier og at forholde dig kritisk til dem. De normer, som forældrene bærer med sig videre, har store konsekvenser i børnenes videre liv,” siger hun.
Generelt er danske forældre ikke ret gode til at sætte grænser for børns skærmtid, forklarer hun: “Danske forældre hører til dem, som er mindst medieetisk kritiske i hele Europa. De er nogle af dem, som sætter færrest grænser for deres børn,” siger hun i artiklen.

Hvilken rolle spiller forældrenes uddannelsesniveau?

Børn af lavt uddannede forældre bruger markant mere tid foran skærmen på både film, tv, internet og spil end børn, hvis forældre har en akademisk eller anden lang uddannelse. Det viser en svensk undersøgelse udarbejdet af det svenske Statens medieråd, som kortlægger sammenhængen mellem demografi og unges medievaner.
“De højtuddannede forældre har en anden indstilling til medier. Man er mere kritisk over for underholdning som computerspil og tv og sætter derfor flere grænser, mens de lavt uddannede forældre mere lader stå til,” siger forskningsleder Ulf Dalquist i artiklen “Børns medievaner afhænger af forældrenes uddannelsesniveau” i Politiken (se kilder).
Også ph.d.-afhandlingen Når drenge og piger bruger medier og mad (se kilder) tegner et billede af, at social status spiller kraftigt ind på børns og unges medieforbrug. Børn med en stærk social baggrund ser ud til at bruge medierne mere alsidigt end børn fra en svagere baggrund.
“De stærke børn bruger alle medier – computer, tv, mobile medier, de læser bøger og blade og går i biografen. De bliver kompetente mediebrugere på tværs af flader. Børn fra en svagere baggrund bliver mere ensidige mediebrugere. Et eksempel er Patrick på 11 år, der spiller Counterstrike flere timer dagligt. Det har han lært at sin far, der er arbejdsløs og bruger sin tid på at spille spillet. Patrick har kun én ven, han deler sin interesse med, fordi de andre ikke må spille Counterstrike,” forklarer forfatter til rapporten Stinne Gunder Strøm Krogager i artiklen “Børn skal opfattes, som var de voksne” på Videnskab.dk (se kilder).

Hvordan påvirker forbruget af online-medier tiden til læsning?

Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de mindre tid på at læse bøger. Og der er en klar sammenhæng mellem de to tendenser – særligt for pigernes vedkommende. Det viser en større undersøgelse af børn og unges læsevaner foretaget af tænketanken Fremtidens Biblioteker i 2017.
“Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant. Det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,” siger Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen, i pressemeddelelsen “Ny dansk læseundersøgelse: Pigerne dropper bøgerne” (se kilder).