Hvordan bruges bionik i byggeri?

Bionik er også udbredt i arkitektur. Den danske arkitekt Jørn Utzon brugte en appelsin til at forme taget på operahuset i Sydney. Den spanske arkitekt Antoni Gaudí brugte også naturen som forbillede. Hans enorme kirke La Sagrada Familia har været mere end 100 år om at blive bygget. Kirkens søjler ligner knogler, og Gaudí lånte mange af sine former fra muskler, sener, træer og blomster.

I Zimbabwe ligger et stort indkøbscenter der hedder East Gate. Det er bygget med et særligt udluftningssystem. Ideen til det fik man ved at kigge på hvordan termitter bygger deres bo. De graver et stort gangsystem der fører varm luft ud gennem en stor skorsten. Derfor er der altid den samme temperatur inde i boet.

Hvordan arbejder man med bionik?

I bionik skelner man mellem to måder at arbejde på:

  • Oppefra ned: Her har man først et problem, og så leder man efter en løsning på problemet i naturen
  • Nedefra op: Her opdager man først en særlig teknik i naturen. Bagefter finder man så ud af, hvad teknikken kan bruges til

Bionik er ofte tværfagligt. Det vil sige at man bruger viden fra flere forskellige fag. F. eks. opdagede biologer at når det regner på lotusblomsten, bliver dens blade ikke våde. Bladenes overflade består nemlig af bittesmå toppe som skyer vandet. Den viden har man siden brugt i kemien til at fremstille en maling der ikke kan blive snavset.