Udfordringer og konsekvenser i Danmark

Hvordan ser det ud for biodiversiteten i Danmark?

Biodiversiteten i Danmark går fortsat tilbage. Det viser rapporten ”Natur og Miljø 2014”, som er en del af en serie rapporter, som hvert fjerde år samler den tilgængelige viden om miljø, ressourcer og natur.
Det er både naturtyper, plante- og dyrearter, der oplever tilbagegang, og det er der flere årsager til, forklarer afdelingschef fra Cowi og medforfatter til rapporten Signe Nepper Larsen i artiklen ”Rapport viser dyster status for biodiversitet” på Altinget.dk (se kilder): ”Der er mange årsager til, at biodiversiteten går tilbage, blandt andet afvanding, opdyrkning og belastning af næringsstoffer både fra landbruget og fra luftforurening, samt byudvikling og anlæg af mere infrastruktur”.

Hvilke arter er hårdest ramt?

I Danmark er disse dyrearter blandt de mest truede:

· Odderen

· Haren

· Det sorte egern

· Ræven

· Ulven

· Hasselmusen

· Skovmår

· Grævling

· Vildsvinet

· Men også en række padder, svampe, insekter, fugle, fisk og krybdyr.

I rapporten fra Verdensnaturfonden (WWF) ”Living Planet Report 2016 – Risk and Resilience in a New Era” (se kilder) kan man læse, at Danmarks biologiske mangfoldighed går tilbage i samtlige økosystemer. Det er gået frem for eksempelvis ørne og traner, men haren er nu på Den Danske Rødliste over truede dyrearter sammen med 25% af de andre danske pattedyr. Halvdelen af sommerfuglene i Danmark er enten helt forsvundet eller truede, og over hver tredje fugleart er på Den Danske Rødliste, skriver WWF i rapporten. Det samlede overblik over truede dyrearter findes på Den Danske Rødliste, som administreres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Ud af cirka 30.000 arter i Danmark er 600 rødlistede. Formålet med rødlistearbejdet er at kortlægge den biologiske mangfoldighed med henblik på at leve op til forpligtelserne i Biodiversitetskonventionen. Det kan man læse på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitets hjemmeside (se kilder).

DDR derude – biodiversitet. Om en af Danmarks mest truede sommerfugle, ensianblåfuglen.

Hvilke problemer for biodiversiteten i Danmark peger forskere på?

Bag rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2010” står blandt andre seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs. I artiklen ”Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur” (se kilder) peger han på en række områder, der giver den biologiske mangfoldighed i Danmark hårde kår. Blandt andet at der ikke er nogle love, der forebygger ophør af græsning og kvælstof i luften. Det giver store problemer med tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og gør, at planter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet punkt er, at mange naturområder generelt er pressede, fordi landbrugsproduktion, byer og veje breder sig på naturens bekostning, forklarer han. Fældning af skove er ligeledes en stor et stort problem, fordi mange af verdens dyre- og plantearter er tilpasset skov. Men også menneskelig flytning af arter er et problem, kan man læse i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder).

 

Forsker Rasmus Ejrnæs forklarer, hvad biodiversitet er, og hvordan den er truet.

Hvilke konsekvenser har det på sigt, hvis hele arter uddør?

Når en art uddør, har det konsekvenser, der rækker langt ud over tabet af denne art. Som Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, forklarer i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder): ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”. Når de store dyr i de tropiske skove udryddes, kan det for eksempel blive et alvorligt problem for andre arter, blandt andet en del træer. Forskerne i artiklen vurderer, at 23-36% af alle fugle, pattedyr og padder, der bliver brugt til mad og medicin, er truet af udryddelse. Dermed vil det få direkte konsekvenser for menneskers helbred, hvis de uddør.  

Hvordan hænger bedre biodiversitet og bæredygtighed sammen?

I inspirationsrapporten ”Biodiversitet i byer – forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling” udgivet af Naturstyrelsen (se kilder) kan man læse om, hvordan sikringen af biodiversitet kan tænkes ind i planlægning af bæredygtige byer, som er et stort fokusområde globalt set i kampen mod klimaforandringer. Det kan blandt andet ske ved at erstatte flise- og asfaltbelægning med græsarealer og bede, hvor regnvand fra stadigt hyppigere og kraftigere regnskyl kan sive ned. Disse grønne arealer kan give plads til insekter, planter og dyr og samtidig aflaste kloakker, som ikke kan rumme de enorme vandmængder, som skybrud medfører.