Træer og dødt ved på græsbeklædt skovbund
Skov med meget dødt ved, naturskov og vildskov har stor betydning for mangfoldigheden af arter og biodiversitet. Billedet er fra Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.
Foto: Karsten Schnack / ritzau/scanpix

Biodiversitet

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen. Bureauet, maj 2018. Opdateret af Anne Anthon Andersen, marts 2022.
Top image group
Træer og dødt ved på græsbeklædt skovbund
Skov med meget dødt ved, naturskov og vildskov har stor betydning for mangfoldigheden af arter og biodiversitet. Billedet er fra Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.
Foto: Karsten Schnack / ritzau/scanpix

Indledning

Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse. I dag er biodiversiteten mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Ifølge Verdensnaturfonden WWF er biodiversiteten i kraftig tilbagegang globalt, og bestandene af en række fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 68 procent siden 1970. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen.

Men der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv, viser erfaringer fra tidligere indsatser. 15 nye danske naturnationalparker skal være med til at sikre levesteder for en række truede arter og er en del af indsatsen for at stoppe biodiversitetskrisen. Samtidig deltager de fleste af landets kommuner i en konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune ved at genskabe vild natur og dermed skabe bedre vilkår for biodiversiteten i Danmark.


Naturstyrelsens film om hvorfor biodiversitet er vigtig. 2011-04-01.

Artikel type
faktalink

Introduktion til biodiversitet

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til biodiversitet

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er betegnelsen for biologisk diversitet. Man kan sige, at det betyder ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”. Den mest kendte form for biodiversitet er artsdiversitet eller artsrigdom, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Genetisk diversitet dækker over variationen af gener inden for en art eller en bestand. Den er vigtig, fordi den mindsker risikoen for indavl og gør en art mindre sårbar i forhold til sygdom. Økosystemdiversitet er en tredje form for biodiversitet, som beskriver kvaliteten af økosystemer i et givent område. De mange naturlige processer i skoven er eksempelvis med til at gøre den til et økosystem. Regnorme er med til at lave jord om til muldjord, som planterne efterfølgende kan optage. Dyrene i skoven er også en del af økosystemet, fordi de påvirker det ved at spise af frø, nødder, planter. Og når dyrene dør bliver de føde for f.eks. insekter.

Jo mere komplekse og forskellige økosystemer der findes inden for et område, jo større økosystemdiversitet. Det kan man læse under overskriften ”Biodiversitet” på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder).

Udtrykket biologisk diversitet blev opfundet af biologen Thomas Lovejoy i 1980, mens ordets korte form, biodiversitet, blev skabt af entomologen Edward Osborne Wilson i 1986. Udtrykket har siden vundet bred udbredelse, primært blandt biologer, miljøfolk, politikere og interesserede borgere, som siden 1980’erne har diskuteret biologisk mangfoldighed, i takt med at stadigt flere arter er blevet udryddet eller truede.

Hvilke konsekvenser har det, hvis hele arter uddør?

Når en art uddør, har det konsekvenser, der rækker langt ud over tabet af denne art. Som Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, forklarer det således i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder): ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”. Når de store dyr i de tropiske skove udryddes, kan det fxor eksempel blive et alvorligt problem for andre arter, bl.a.andt andet en del træer. Forskerne i artiklen vurderer, at 23-36 procent% af alle fugle, pattedyr og padder, der bliver brugt til mad og medicin, er truet af udryddelse. Dermed vil det få direkte konsekvenser for menneskers helbred, hvis de uddør.  

Hvordan kan man måle biodiversitet?

Metoderne til kortlægning af biodiversitet er lige så komplekse som begrebet selv. Når forskere kortlægger biodiversiteten i et bestemt område, opgør de typisk antallet af arter, naturtyper, levesteder og økosystemer. Det kan man bl.a. læse om i rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler” (se kilder).

Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden står bag det såkaldte ”Biodiversitetsbarometer”. Det er en vurdering af 20 globale biodiversitetsmål, de såkaldte Aichi-mål, som Danmark sammen med 192 andre lande havde forpligtet sig på at nå frem mod 2020. I 2017 konkluderede rapporten ”Biodiversitetsbarometer – vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet 2017” (se kilder), at:

  • to af målene var nået: bekæmpelse af invasive arter og tiltrædelse af den såkaldte Nagoya Protokol om adgang til genetiske ressourcer. 
  • for syv var der sket fremskridt: blandt andre bæredygtigt fiskeri, naturlige levesteder og national strategi.
  • for otte var der stilstand: blandt andre naturgenopretning, naturbeskyttelse, forurening og truede arter.
  • for to mål var der tilbageskridt: folkeoplysning og finansiering.

Hvad er biologiske hotspots?

Biologiske hotspots er betegnelsen for steder i verden, hvor der er særlig høj biodiversitet. Koraltrekanten ved Sydøstasien er f.eks. et hotspot for mange marine (havlevende) arter, regnskoven i Amazonas er hotspot for især fugle, og øen Madagaskar er hotspot for eksempelvis kamæleoner. I Danmark er eksempelvis Allindelille Fredskov ved Ringsted et biologisk hotspot på dansk niveau, kan man læse under overskriften ”Biodiversitet” på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder).

Hvad er Biodiversitetskonventionen?

Biodiversitetskonventionen er en aftale, der blev vedtaget på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i Brasilien i 1992 med det formål at bevare biologisk mangfoldighed. 176 lande har underskrevet aftalen, og Danmark ratificerede aftalen i 1993 og har derved forpligtet sig til at beskytte landets biodiversitet. ”Medlemslandene er forpligtede til at udvikle nationale strategier og handlingsplaner for bevarelsen og en bæredygtig brug af biodiversiteten, samt at rapportere om deres implementering af konventionens mål. Der er særlig forpligtelser til at etablere og forvalte fredede områder, beskytte truede dyrearter og populationer samt overvåge den biologiske mangfoldighed”, kan man læse i udgivelsen fra Nordisk Ministerråd ”Nordens natur frem mod 2010” (se kilder).

Hvilke organisationer kæmper for at bevare biodiversitet?

IUCN – the International Union for Conservation of Nature – er en international organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. Organisationen samler regeringer, ikke-statslige organisationer, forskere og erhvervsliv for at diskutere aktuelle miljøproblemer. IUCN’s Rødliste over Truede Arter er den mest omfattende opgørelse over arters bevaringsstatus i verden. Verdensnaturfonden WWF, Verdens Skove og Danmarks Naturfredningsforening er også vigtige spillere i arbejdet med at oplyse om biodiversitet og passe på truede arter. Den Danske Naturfond blev stiftet i januar 2015 og støtter projekter, der kan gavne natur og biodiversitet i Danmark ved at skabe flere levesteder for dyr og planter. I 2020  indsamlede fonden 9.170.538 kroner, fremgår det af indsamlingsregnskabet på naturfonden.dk. På fondens hjemmeside kan man læse mere om fondens strategi, og om hvordan fonden konkret arbejder for at forbedre den danske natur (se kilder).

Biodiversitetens tilstand

Print-venlig version af dette kapitel - Biodiversitetens tilstand

Hvordan har biodiversiteten det globalt set?

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er biodiversiteten i kraftig tilbagegang. Bestandene af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 58 procent siden 1970. På mindre end 50 år er bestanden af de vilde dyr, som blev undersøgt, halveret. Det kan man læse i WWF’s store rapport ”Living Planet Report 2016 – Risk and Resilience in a New Era” (se kilder). Den seneste rapport fra WWF 2020 konkluderer, at bestanden af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er faldet 10 procent yderligere siden da – nu i alt 68 procent siden 1970. Op imod en femtedel af alle vilde arter er i alvorlig fare for at uddø i løbet af dette årti som følge af klimaforandringer, slår WWF’s Living Planet Report 2020 fast. Men vi kan endnu nå at vende udviklingen i nedgangen af biodiversitet til en fremgang, hvis vi sætter ind med de rigtige indsatser, understreger rapporten (se kilder). FN har udnævnt den 22. maj som International Biodiversitetsdag. 

Hvordan har biodiversiteten det i Danmark?

Biodiversiteten i Danmark går fortsat tilbage. Det viser rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2020 – Tilstand og udvikling” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. I rapporten har en forskergruppe fra Aarhus Universitet samlet og evalueret data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, Den Danske Rødliste og andre data fra Danmarks natur. Forskerne har undersøgt de ni økosystemer, der tilsammen dækker Danmark til lands og til vands. Ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer vurderer forskerne, at 51 procent er i tilbagegang, mens kun 12 procent er stabile eller i fremgang. Ser man særskilt på arter, er 54 procent i tilbagegang, mens 30 procent af arternes levesteder er i tilbagegang, konkluderer rapporten (se kilder).

Allerede i 2014 viste rapporten ”Natur og Miljø 2014”, som er en del af en serie rapporter, der hvert fjerde år samler den tilgængelige viden om miljø, ressourcer og natur, at både naturtyper, plante- og dyrearter oplever tilbagegang. ”Der er mange årsager til, at biodiversiteten går tilbage, blandt andet afvanding, opdyrkning og belastning af næringsstoffer både fra landbruget og fra luftforurening, samt byudvikling og anlæg af mere infrastruktur”, forklarer afdelingschef fra COWI og medforfatter til rapporten Signe Nepper Larsen i artiklen ”Rapport viser dyster status for biodiversitet” på Altinget.dk (se kilder). 

Hvilke arter er hårdest ramt?

I Danmark er disse dyrearter blandt de mest truede: 

  • Odderen
  • Haren
  • Det sorte egern
  • Ræven
  • Ulven
  • Hasselmusen
  • Skovmåren
  • Grævlingen
  • Vildsvinet 
  • Men også en række padder, svampe, insekter, fugle, fisk og krybdyr. 

I rapporten fra Verdensnaturfonden (WWF) ”Living Planet Report 2016 – Risk and Resilience in a New Era” (se kilder) kan man læse, at Danmarks biologiske mangfoldighed går tilbage i samtlige økosystemer. Det er gået frem for eksempelvis ørne og traner, men haren er nu på Den Danske Rødliste over truede dyrearter sammen med 25 procent af de andre danske pattedyr. Halvdelen af sommerfuglene i Danmark er enten helt forsvundet eller truede, og over hver tredje fugleart er på Den Danske Rødliste, skriver WWF i rapporten. 

Den Danske Rødliste er en oversigt over 13.300 arter af dyr, planter og svampe. Rødlisten viser, hvor truede arterne er, og hvor stor risiko der er for, at de rødlistede arter uddør. Den Danske Rødliste administreres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Ud af cirka 30.000 arter i Danmark er 4.439 arter rødlistede. Af dem er 1.844 truede; de resterende er man bekymret for – enten fordi de er uddøde i nogle områder, eller fordi de nærmer sig at blive truet, skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside (se kilder). Formålet med rødlistearbejdet er at kortlægge den biologiske mangfoldighed med henblik på at leve op til forpligtelserne i Biodiversitetskonventionen. Det kan man læse på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitets hjemmeside (se kilder). 

DDR derude – biodiversitet: Morten DD besøger Grene Sande sydvest for Billund, hvor en af Danmarks mest truede sommerfugle, ensianblåfuglen, har sin sidste virkelige indlandsbestand. 2014-11-05.

 

Hvilke problemer for biodiversiteten peger forskere på?

Det største problem for biodiversiteten er, at der mangler plads til vild natur.

Over 60 procent af Danmarks samlede areal er landbrugsarealer, og kun ganske få dyrearter kan trives på landbrugsjord. Derudover ligger den tilbageværende natur ofte som isolerede øer mellem landbrugsjord, veje og byer. Også dyr i skovene har det svært på grund af intensiv skovdrift. Alt det betyder, at mange arter mangler de levesteder, som er nødvendige for at overleve, skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside (se kilder).

Danmarks truede arter findes i langt overvejende grad i den fjerdedel af landet, hvor der ikke er dyrkede marker, byer og veje, konkluderer forskerne bag rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2020 – Tilstand og udvikling” (se kilder).

Selvom 14-15 procent af Danmark er dækket af skov, er naturen i skovene stærkt begrænset af den kommercielle skovdrift, og selv i Natura2000-områder (som er områder, der er udpeget af Miljøstyrelsen for at beskytte bestemte arter og naturtyper, og som derfor bliver fulgt tæt af myndighederne) og nationalparker er skovene plaget af afvanding, tilplantning, hugst og mangel på naturlige processer. Kun 0,3 procent af landarealet er såkaldt ”urørt skov”, som er beskyttet mod skovdrift, selvom der er indgået politiske aftaler om at bringe det ubeskyttede skovareal op på 1,7 procent af landarealet. Også i havet er det vilde liv truet af intensivt fiskeri og belastning af næringsstoffer, konkluderer rapporten.

Manglen på levesteder er også gået ud over bestandene af bier og andre bestøvende insekter, som er helt essentielle for biodiversiteten, for uden de bestøvende insekters hjælp er det svært eller decideret umuligt at få befrugtet blomsterne og producere de frø, der skal sikre næste generation af planterne.

Ud af verdens cirka 350.000 arter af blomsterplanter er 85-90 procent afhængige af, at insekter og andre dyr deltager i formeringen ved at transportere pollen mellem blomsterne. Herhjemme er bl.a. nødder, frugttræer og bærbuske afhængige af bestøvning, mens mange tropiske afgrøder som f.eks. kaffe og kakao og frugter som kiwi og meloner skal have besøg af bestøvende insekter for at leve. Blandt verdens 107 vigtigste afgrøder ville udbyttet af cirka hver tiende afgrøde blive reduceret med mere end 90 procent, hvis der ikke var bestøvere, mens produktionen af over hver fjerde af afgrøderne ville blive reduceret med fald på 40-90 procent, kan man læse i artiklen ”Bier og andre vilde kræ befrugter blomsterne – men de har brug for vores hjælp” på Videnskab.dk (se kilder). Derfor er det et stort problem for biodiversiteten, at bestøverne er under pres både i Danmark og i resten af verden. Ændrede landskaber, tab af levesteder, pesticider og klimaforandringer har dræbt mange arter, mens mange er alvorligt truede, fremgår det af artiklen.

I 2018 konkluderede et amerikansk studie fra University of California San Diego, at honningbien er den mest udbredte bestøver af vilde planter, og at den står for en ud af otte bestøvninger. Derfor er det alvorligt for biodiversiteten, at bierne er ved at uddø. I 2015 viste et studie, at 40 procent af amerikanske bier er forsvundet på bare et år, kan man læse i artiklen ”Verdensstudie fastslår honningbiens vigtighed i den vilde natur” på Videnskab.dk (se kilder).

I Danmark kendes 292 forskellige arter af bier, hvoraf 240 er vilde og hjemmehørende i den danske natur. Af dem vurderes 19 arter at være uddøde i hele landet, og 56 vurderes at være sårbare eller kritisk truede. Tabet af levesteder og mangel på plads er den væsentligste årsag til de vilde biers tilbagegang, kan man læse på Miljøstyrelsens hjemmeside under overskriften ”Bier” (se kilder).

Forsker Rasmus Ejrnæs viser biodiversiteten på et overdrev i Mols Bjerge, 2017-10-26.