skov
Skov med meget dødt ved, naturskov og vildskov har stor betydning for mangfoldigheden af arter og biodiversitet. Jægersborg Dyrehave.
Foto: Karsten Schnack / ritzau/scanpix

Biodiversitet

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen. Bureauet, maj 2018.
Top image group
skov
Skov med meget dødt ved, naturskov og vildskov har stor betydning for mangfoldigheden af arter og biodiversitet. Jægersborg Dyrehave.
Foto: Karsten Schnack / ritzau/scanpix

Indledning
Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse. I dag er biodiversiteten mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Ifølge Verdensnaturfonden WWF er biodiversiteten i kraftig tilbagegang globalt og bestandene af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr samlet set faldet med 58% siden 1970. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen. Men der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv, viser erfaringer fra tidligere indsatser. 


Naturstyrelsens film om hvorfor biodiversitet er vigtig.

Artikel type
faktalink

Introduktion til biodiversitet

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er betegnelsen for biologisk diversitet. Man kan sige, at det betyder ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”. Den mest kendte form for biodiversitet er artsdiversitet eller artsrigdom, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Genetisk diversitet dækker over variationen af gener inden for en art eller en bestand. Den er vigtig, fordi den mindsker risikoen for indavl og gør en art mindre sårbar i forhold til sygdom. Økosystemdiversitet er en tredje form for biodiversitet, som beskriver kvaliteten af økosystemer i et givent område. De mange naturlige processer i skoven er eksempelvis med til at gøre den til et økosystem. Regnorme er med til at lave jord om til muldjord, som planterne efterfølgende kan optage. Dyrene i skoven er også en del af økosystemet, fordi de påvirker det ved at spise af frø, nødder, planter. Og når dyrene dør bliver de føde for f.eks. insekter.
Jo mere komplekse og forskellige økosystemer der er på et område, jo større økosystemdiversitet. Det kan man læse under overskriften ”Biodiversitet” på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder).
Udtrykket biologisk diversitet blev opfundet af biologen 
Thomas Lovejoy i 1980, mens ordets korte form, biodiversitet, blev skabt af entomologen Edward Osborne Wilson i 1986. Udtrykket har siden vundet bred udbredelse, primært blandt biologer, miljøfolk, politikere og interesserede borgere, som siden 1980’erne har diskuteret biologisk mangfoldighed, i takt med at stadigt flere arter er blevet udryddet eller truede.

Hvordan kan man måle biodiversitet?

Metoderne til kortlægning af biodiversitet er lige så komplekse som begrebet selv. Når forskere kortlægger biodiversiteten i et bestemt område, opgør de typisk antallet af arter, naturtyper, levesteder og økosystemer. Det kan man blandt andet læse om i rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler” (se kilder).
Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden står bag det såkaldte ”Biodiversitetsbarometer”. Det er en vurdering af 20 globale biodiversitetsmål, de såkaldte Aichi-mål, som Danmark sammen med 192 andre lande har forpligtet sig på at nå frem mod 2020. I 2017 konkluderede rapporten ”Biodiversitetsbarometer – vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet 2017” (se kilder), at:

· to af målene var nået: bekæmpelse af invasive arter og tiltrædelse af den såkaldte Nagoya Protokol om adgang til genetiske ressourcer.

· for syv var der sket fremskridt: blandt andre bæredygtigt fiskeri, naturlige levesteder og national strategi.

· for otte var der stilstand: blandt andre naturgenopretning, naturbeskyttelse, forurening og truede arter.

· for to mål var der tilbageskridt: folkeoplysning og finansiering.

Hvad er Biodiversitetskonventionen?

Biodiversitetskonventionen er en aftale, der blev vedtaget på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i 1992 med det formål at bevare biologisk mangfoldighed. 176 lande har underskrevet aftalen, og Danmark ratificerede aftalen i 1993 og har derved forpligtet sig til at beskytte landets biodiversitet. ”Medlemslandene er forpligtede til at udvikle nationale strategier og handlingsplaner for bevarelsen og en bæredygtig brug af biodiversiteten, samt at rapportere om deres implementering af konventionens mål. Der er særlig forpligtelser til at etablere og forvalte fredede områder, beskytte truede dyrearter og populationer samt overvåge den biologiske mangfoldighed”, kan man læse i udgivelsen fra Nordisk Ministerråd ”Nordens natur frem mod 2010” (se kilder).

Hvordan har biodiversiteten det globalt set?

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er biodiversiteten i kraftig tilbagegang. Bestandene af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 58% siden 1970. På mindre end 50 år er bestanden af de vilde dyr, som blev undersøgt, halveret. Det kan man læse i WWF’s store rapport ”Living Planet Report 2016 – Risk and Resilience in a New Era” (se kilder).

Udfordringer og konsekvenser i Danmark

Hvordan ser det ud for biodiversiteten i Danmark?

Biodiversiteten i Danmark går fortsat tilbage. Det viser rapporten ”Natur og Miljø 2014”, som er en del af en serie rapporter, som hvert fjerde år samler den tilgængelige viden om miljø, ressourcer og natur.
Det er både naturtyper, plante- og dyrearter, der oplever tilbagegang, og det er der flere årsager til, forklarer afdelingschef fra Cowi og medforfatter til rapporten Signe Nepper Larsen i artiklen ”Rapport viser dyster status for biodiversitet” på Altinget.dk (se kilder): ”Der er mange årsager til, at biodiversiteten går tilbage, blandt andet afvanding, opdyrkning og belastning af næringsstoffer både fra landbruget og fra luftforurening, samt byudvikling og anlæg af mere infrastruktur”.

Hvilke arter er hårdest ramt?

I Danmark er disse dyrearter blandt de mest truede:

· Odderen

· Haren

· Det sorte egern

· Ræven

· Ulven

· Hasselmusen

· Skovmår

· Grævling

· Vildsvinet

· Men også en række padder, svampe, insekter, fugle, fisk og krybdyr.

I rapporten fra Verdensnaturfonden (WWF) ”Living Planet Report 2016 – Risk and Resilience in a New Era” (se kilder) kan man læse, at Danmarks biologiske mangfoldighed går tilbage i samtlige økosystemer. Det er gået frem for eksempelvis ørne og traner, men haren er nu på Den Danske Rødliste over truede dyrearter sammen med 25% af de andre danske pattedyr. Halvdelen af sommerfuglene i Danmark er enten helt forsvundet eller truede, og over hver tredje fugleart er på Den Danske Rødliste, skriver WWF i rapporten. Det samlede overblik over truede dyrearter findes på Den Danske Rødliste, som administreres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. Ud af cirka 30.000 arter i Danmark er 600 rødlistede. Formålet med rødlistearbejdet er at kortlægge den biologiske mangfoldighed med henblik på at leve op til forpligtelserne i Biodiversitetskonventionen. Det kan man læse på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitets hjemmeside (se kilder).

DDR derude – biodiversitet. Om en af Danmarks mest truede sommerfugle, ensianblåfuglen.

Hvilke problemer for biodiversiteten i Danmark peger forskere på?

Bag rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2010” står blandt andre seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs. I artiklen ”Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur” (se kilder) peger han på en række områder, der giver den biologiske mangfoldighed i Danmark hårde kår. Blandt andet at der ikke er nogle love, der forebygger ophør af græsning og kvælstof i luften. Det giver store problemer med tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og gør, at planter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet punkt er, at mange naturområder generelt er pressede, fordi landbrugsproduktion, byer og veje breder sig på naturens bekostning, forklarer han. Fældning af skove er ligeledes en stor et stort problem, fordi mange af verdens dyre- og plantearter er tilpasset skov. Men også menneskelig flytning af arter er et problem, kan man læse i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder).

 

Forsker Rasmus Ejrnæs forklarer, hvad biodiversitet er, og hvordan den er truet.

Hvilke konsekvenser har det på sigt, hvis hele arter uddør?

Når en art uddør, har det konsekvenser, der rækker langt ud over tabet af denne art. Som Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, forklarer i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder): ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”. Når de store dyr i de tropiske skove udryddes, kan det for eksempel blive et alvorligt problem for andre arter, blandt andet en del træer. Forskerne i artiklen vurderer, at 23-36% af alle fugle, pattedyr og padder, der bliver brugt til mad og medicin, er truet af udryddelse. Dermed vil det få direkte konsekvenser for menneskers helbred, hvis de uddør.  

Hvordan hænger bedre biodiversitet og bæredygtighed sammen?

I inspirationsrapporten ”Biodiversitet i byer – forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling” udgivet af Naturstyrelsen (se kilder) kan man læse om, hvordan sikringen af biodiversitet kan tænkes ind i planlægning af bæredygtige byer, som er et stort fokusområde globalt set i kampen mod klimaforandringer. Det kan blandt andet ske ved at erstatte flise- og asfaltbelægning med græsarealer og bede, hvor regnvand fra stadigt hyppigere og kraftigere regnskyl kan sive ned. Disse grønne arealer kan give plads til insekter, planter og dyr og samtidig aflaste kloakker, som ikke kan rumme de enorme vandmængder, som skybrud medfører.