Motorvogne med tyske soldater kører gennem Aabenraas gader d. 9. april 1940.
Motorvogne med tyske soldater kører gennem Aabenraas gader d. 9. april 1940.
Foto: Ritzau Scanpix

Besættelsen 1940-45 (Faktalink light)

journalist Sune Navntoft, Bureauet, marts 2020
Top image group
Motorvogne med tyske soldater kører gennem Aabenraas gader d. 9. april 1940.
Motorvogne med tyske soldater kører gennem Aabenraas gader d. 9. april 1940.
Foto: Ritzau Scanpix

Under Anden Verdenskrig gik det nazistiske Tyskland i krig mod mange lande i Europa. Den 9. april 1940 angreb de også Danmark. De danske politikere vidste, at der ikke var noget at stille op og overgav sig med det samme. Nu var Danmark besat. De næste fem år var hårde. Der var luftalarmer, man kunne ikke købe alt det, man var vant til, og alle skulle dække deres vinduer til med mørklægningsgardiner om aftenen. Men selvom Besættelsen var en barsk tid, slap danskerne gennem krigen uden at ret mange døde og uden at sulte. Tyskerne tabte krigen, og Danmark blev befriet den 5. maj 1945.

Artikel type
faktalinklight

Hvad skete der den 9. april 1940?

Den 9. april 1940 var dagen, hvor Danmark blev besat af Tyskland. Tyske soldater kørte ind over den danske grænse, bombefly fløj hen over landet, og en del krigsskibe kom sejlende. I alt rykkedes cirka 40.000 soldater ind i Danmark. Der opstod få kampe ved den dansk-tyske grænse. Her døde 11 danske soldater og tre grænsevagter. I alt døde 16 danskere under invasionen af Danmark. Den danske regering kunne hurtigt se, at Danmark ikke havde en chance mod den store tyske hær. Derfor overgav Danmark sig med det samme. Både børn og voksne blev bange, for de vidste ikke, hvad der ville ske.

 

En kort gennemgang af, hvad der skete den 9. april 1940.

 

Hvad ville Tyskland med Danmark?

Tyskland var faktisk mere interesserede i Norge end i Danmark. Derfor angreb de også Norge på samme tid. Norge kæmpede dog imod i et par måneder, men måtte til sidst overgive sig. Tyskerne havde brug for en masse jern fra Sverige til at lave våben af. Og det jern skulle sejles til Tyskland fra de norske havne og gennem dansk farvand. Tyskerne havde derfor brug for at kunne sejle og køre gennem Danmark. Ved at besætte Danmark kunne Tyskland også sørge for, at England, som var en af deres største fjender, ikke kunne sende soldater til Danmark og derefter angribe Norge.

Hvad gjorde den danske regering?

Da den danske regering overgav sig, lavede man en aftale med Tyskland. Aftalen gik ud på, at danskerne skulle behandle besættelsesmagten pænt og ikke gøre modstand. Til gengæld ville de tyske soldater lade danskerne være, så de kunne have en almindelig hverdag, selvom de var besat. Den danske regering og det danske politi fik også lov til at fortsætte deres arbejde. Men alle vidste godt, at det i virkeligheden var tyskerne, der nu bestemte i Danmark.

Hvem var Adolf Hitler?

Adolf Hitler var Tysklands leder fra 1933 til 1945. Og så var han nazist. Det betød, at han mente, at kun ”rigtige” tyskere skulle have lov at bo i Tyskland. Han hadede jøder, handicappede og alle dem, der ikke så ud som ”rigtige” tysker. Hitler og nazisterne slog 6 millioner jøder ihjel i Europa i den periode, hvor Danmark var besat. Det folkedrab kalder man også Holocaust. Hitlers mål var at udvide Tyskland og skabe mere plads til tyskerne. Nazisterne skulle bestemme, og alle andre skulle adlyde dem.

Man kunne kende nazisterne på deres sorte eller grønne uniformer. De havde også tit lange, sorte læderstøvler, sort hat og et armbind med et hagekors på. Hagekorset var nazisternes symbol. Når nazisterne hilste på hinanden, heilede de. Det vil sige, at de strakte armen i vejret og sagde ”heil Hitler” – det betyder ”Frelseren Hitler”. Mange nazister kaldte også Hitler for Føreren, fordi han var deres øverste leder.

Hvordan var dagligdagen under Besættelsen?

I de første år af Besættelsen var mange danskeres hverdag ikke forandret så meget. Børn gik i skole og legede, som de plejede. De voksne gik på arbejde, handlede ind og opførte sig nogenlunde, som de plejede. Den store forskel var, at der var tyske soldater i gaderne. Det var dem, der bestemte. Den tyske besættelsesmagt bestemte også, hvad der måtte stå i aviserne, og hvad der blev sagt i radioen. Det kalder man pressecensur. På den måde kunne de hele tiden fortælle folk, at Tyskland klarede sig godt i krigen, og at de ville vinde.

Som tiden gik, blev hverdagen mere trist for danskerne. Pludselig kunne man ikke købe de samme varer i butikkerne som før. Derfor fik folk en slags madbilletter, rationeringsmærker. Dem kunne man bytte til mel, havregryn, mælk eller andre fødevarer. Besættelsestiden var hård, men ingen døde af sult i Danmark. Der begyndte også at lyde luftalarmer, og når det skete, skulle man skynde sig ned i det nærmeste beskyttelsesrum. Noget andet, der gjorde dagligdagen anderledes, var, at alle skulle rulle nogle særlige sorte gardiner ned foran vinduerne. Havde man ikke nogen, måtte man selv lave dem. Årsagen var, at tyskerne ville gøre det besværligt for deres fjender at finde vej, hvis de fløj hen over Danmark. Hvis alt var mørkt, var det svært for flyene at bombe de bygninger, som var vigtige for besættelsesmagten. På mange måder var besættelsestiden en tung og trist tid for danskerne. Men Danmark var faktisk et af de besatte lande, hvor det var bedst at leve i under Anden Verdenskrig. Polen var til gengæld et af de værste lande at leve i. Her døde cirka 6 millioner polakker. Det var omkring 20 procent af befolkningen.

Hvordan var det at være barn under Besættelsen?

Børn gik i skole, som de plejede. Der fandtes både rene pigeskoler og rene drengeskoler. Men på de fleste skoler gik piger og drenge i samme klasse. Men selvom de gik i samme klasse, havde de ikke altid de samme fag. Pigerne skulle lære at sy, gøre rent og lave mad. Drengene skulle lære at bruge værktøj og bygge møbler. Sådan var det den gang. Når de fik fri fra skole, legede de uden for med deres venner. Mange familier havde ikke så mange penge. Der var derfor mange børn, der ikke fik nyt tøj eller store fødselsdags- og julegaver. Der var også mange, der ikke kom på udflugter, der kostede penge.

Hvad lavede modstandsfolkene?

Modstandsfolkene var nogle få danskere, der ikke ville overgive sig og forsøgte at kæmpe mod den tyske besættelsesmagt. De trykte små stykker papir – eller foldere – med tekst om, hvad Tyskland i virkeligheden var ude på. Dengang var der ikke internet eller sociale medier, så teksterne var hurtigste måde at nå ud til folk, hvis det skulle være hemmeligt. Folderne blev også kaldt flyveblade. Modstandsfolkene ødelagde også jernbaner for at forsinke de tyske tog. De ødelagde fabrikker, som tyskerne brugte. Det ændrede ikke for alvor på, hvordan det gik i krigen. Til gengæld var ødelæggelserne, som også kaldes sabotage, vigtige for mange almindelige danskere. Sabotagen gav dem nemlig en oplevelse af at gøre modstand mod tyskerne og deres nazistiske ideologi, som de fleste danskere var meget uenige i.

Hvad skete der med de danske jøder?

I oktober 1943 forsøgte den tyske besættelsesmagt at arrestere alle danske jøder. De fik fat på ca. 500, mens omkring 7.000 nåede at flygte til Sverige. De fleste blev sejlet over Øresund af danske fiskere, som tog omkring 1.000 kroner i gennemsnit for at sejle en person i sikkerhed i Sverige. Det svarer til cirka 20.000 kroner i dag. Nogle fiskere udnyttede jødernes situation og krævede endnu flere penge for sejlturen. De fleste fiskere sejlede dog for faste priser, som modstandsfolkene havde været med til at bestemme. Der var også fiskere, der sejlede gratis. Og alle fiskerne løb en risiko ved at redde jøderne mod nazisternes ønske.

Hvordan sluttede Besættelsen?

I 1945 var Tyskland presset fra alle sider i krigen. I april indtog både amerikanske og sovjetiske tropper Tyskland. De sovjetiske tropper kæmpede sig hele vejen til Berlin. Her gemte Hitler og hans nærmeste sig i en underjordisk bunker. Da de kunne se, at krigen var tabt, begik de selvmord. Herefter var det kun et spørgsmål om tid, før Europa blev befriet for den nazistiske invasion. Den 5. maj kom turen til Danmark. Da de britiske tropper rullede gennem gaderne, vidste alle i Danmark, at Besættelsen var slut. Bornholm blev dog først befriet den 5. april 1946. Bornholm var nemlig besat af Sovjetunionen i et næsten et år, efter tyskerne havde forladt Danmark.

 

Levende billeder fra de københavnske gader under Danmarks befrielse den 5. maj 1945.

 

Kilder og klip

Hjemmesider

Her kan du læse om nazisternes folkedrab (Holocaust) på jøderne og om andre folkedrab gennem tiderne.
Her kan du bl.a. læse om hverdagen under Besættelsen og om nogle af modstandsgrupperne.

Film

Her finder du dokumentarfilm om Besættelsen og om, da englænderne befriede Danmark.
Film om en af Danmarks første modstandsgrupper, Churchill-gruppen. Den holdt til i Aalborg og lavede flere former for sabotage. Du skal bruge et Uni-login for at se filmen.
Film om en jysk familie, der på deres kro i Jylland modtog våben, ammunition og sprængstof, som blev kastet ned fra engelske fly. Du skal bruge et Uni-login for at se filmen.