Debat og perspektiv

Hvordan kan bæredygtighedstiltag være med til at skabe fællesskaber?

Der er flere eksempler på, at bæredygtighedsprojekter i byerne har bragt mennesker sammen om en fælles sag og på den måde være med til at udvikle nye og stærke fællesskaber. Et eksempel er de mange fødevarefællesskaber, der er opstået i byer landet over. Her mødes folk om at skaffe lokalt producerede bæredygtige fødevarer. Et andet eksempel er delebilsordninger, hvor folk melder sig ind både af hensyn til deres privatøkonomi og for at bidrage til en reduktion af CO2-udledningen. Bylandbrug, haveforeninger og byttemarkeder er andre eksempler på begivenheder og projekter, hvor folk mødes med et fælles ønske om at forbruge mindre og dele med hinanden i bæredygtighedens navn.

 

Urbant landbrug på Amager, hvor børn og forældre står for lokal og økologisk madproduktionen:

 

Hvordan overhaler byer stater og lande, når det kommer til bæredygtig udvikling?

Over hele verden går byer forrest, når det kommer til bæredygtig omstilling. Selv om stater og regeringer lægger ambitiøse planer, er det ofte de større byer, der virkelig rykker. F.eks. forbød den indiske millionby Mumbay sidste år engangsplastik, i den kinesiske by Shenzhens er alle busser og taxier blevet elektriske, californiske San Fransisco genbruger over dobbelt så meget af sit affald som resten af USA, mens London har indført verdens mest ambitiøse miljøzone, der skal halvere partikelforureningen i byens centrum.

Det sker også, at byer går direkte imod regeringens linje på klimaområdet. Som det f.eks. skete, da den amerikanske regering med præsident Donald Trump i spidsen besluttede at trække USA ud af den såkaldte Paris-aftale (klimaaftale der forpligter medlemslandene af FN’s klimakonvention til at opnå bestemte klimamål), og 250 amerikanske byer, herunder New York, Los Angeles og Chicago, alligevel valgte at overholde aftalen. Også i Danmark er byerne forrest i den grønne omstilling. København har et mål om at blive CO2-neutral i 2025 – 25 år før den nationale målsætning i 2050. Odense har sænket antallet af hjemløse markant, selvom hjemløsheden stiger på landsplan. Samsø er selvforsynende med vedvarende energi. Bornholmske Rønne arbejder mod et mål om totalt stop af affaldsafbrænding i 2032. Sønderborg har reduceret CO2-udledningen med 35% på blot 12 år og vil være helt CO2-neutral om 10 år. Det kan man læse i artiklen ”Byerne trækker i arbejdstøjet for bæredygtighed” på hjemmesiden Verdensmaal.org (se kilder).

Hvilke udfordringer møder byplanlæggerne i udviklingen af bæredygtige byer?

Langt de fleste større byer i Danmark arbejder målrettet på at gøre byen mere bæredygtig. Det sker på en række forskellige måder med alt fra bedre planlægning af trafikken over grønne områder og byhaver til hønsehold, som kan omsætte madaffald til æg i daginstitutionerne. Men hvis de mange forskellige indsatser for alvor skal gøre en forskel, kræver det målrettet politisk styring samt ambitiøse, konkrete mål, som kan evalueres løbende. Sådan lyder hovedargumentet i debatoplægget ”Bypolitik og Bæredygtighed” fra Statens Byggeforskningsinstitut (se kilder). Selv om bæredygtige byer generelt er et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i Danmark, lever de danske byer generelt set endnu ikke tilsvarende op til høje standarder for bæredygtighed, argumenterer forfatterne. Det skyldes udfordringer i samarbejdet mellem forskellige ministeriers forskellige måder at arbejde på, og at byernes forskellighed gør, at man ikke kan arbejde ud fra én bæredygtighedsmodel, men må bruge mange forskellige alt efter by og behov.


Hvordan er fremtidsperspektiverne for bæredygtig byudvikling i Danmark?

Helt skidt står det ikke til for de bæredygtige ambitioner for danske byer. København vandt i 2014 EU-Kommissionens pris European Green Capital som en anerkendelse af byens arbejde med at kombinere bæredygtige løsninger med vækst og livskvalitet, kan man læse i artiklen ”Menneskedyret bor snart i bæredygtige byer” (se kilder). Samtidig søsatte Innovationsfonden i samarbejde med Realdania sidste år et ambitiøst forskningsprojekt, hvor 10 erhvervsforskningsprojekter skal forske i bæredygtig byudvikling, kan man læse i pressemeddelelsen ”Nyt samarbejde mellem Innovationsfonden og Realdania skal styrke forskning i Smart Buildings og Smart Cities”:
”Udviklingen af fremtidens byer handler om livskvalitet og vækstmuligheder. Nu løfter vi dansk viden og giver plads til nye talenter, der har modet og evnerne til at tænke i løsninger, vi andre ikke har fået øje på endnu”, siger Hanne Harmsen chef for erhvervsforskerområdet i Innovationsfonden (se kilder).

 

Hvad kan den bæredygtige byudvikling betyde for eksporten?

Danmark er blandt frontløberne, når det kommer til bæredygtig byudvikling. Udenlandske delegationer besøger ofte Danmark for at hente inspiration til indretningen af bæredygtige byer – at lære om fremme af cyklisme i byen, grøn energi og CO2-neutralt byggeri, og ministre, interesseorganisationer og virksomheder taler ofte om bæredygtig byudvikling som det næste store danske eksporteventyr. Det kan man blandt andet læse i artiklen ”Bæredygtig byudvikling: Vision for et dansk eksporteventyr” i ugebrevet Mandag Morgen (se kilder).

Hvilke problemer kan bremse den bæredygtige byudvikling?

Udfordringen når det kommer til bæredygtig udvikling er ofte, at bæredygtighed bliver målt på mange parametre – det handler om meget mere end CO2-udledning. Og ofte kan de forskellige mål for bæredygtighed spænde ben for hinanden. For eksempel skal en bæredygtig by gerne både have bæredygtige billige boliger og grønne rekreative områder, to ønsker der kan komme i konflikt med hinanden, som det f.eks. skete, da Københavns Kommune havde planer om at opføre billige boliger på Amager Fælled. Det rejste en storm af protester fra borgere, der ikke ønskede, at det grønne område på Amager skulle bebygges. Et andet dilemma er ønsket om mobilitet og en effektiv infrastruktur på den ene side og ønsket om at nedbringe trafikken, bekæmpe luftforurening på den anden. Da SRSF-regeringen for år tilbage foreslog at indføre en betalingsring, der skulle begrænse antallet af biler i byen, blev forslaget stemt ned, fordi flertallet ikke ønskede at pålægge beboere og pendlere yderligere udgifter i forbindelse med kørsel til og fra byen.

Hvordan går det med den bæredygtige byudvikling i Danmark?

Den danske rapport Baseline for Verdensmålene, som blev offentliggjort januar 2019 viser, at der stadig er udfordringer for den bæredygtige udvikling i byerne. Eksempelvis viser rapporten, at CO2-udledningerne fra transport er steget i perioden 2010-2015, hvor vi ellers har sænket den samlede udledning pr. indbygger. Rapporten beskriver også, at NOX-partikelforureningen fra trafik og kraftværker kun falder langsomt og fortsat er langt over den tilladte grænse i de danske storbyer. Samtidig viser rapporten, at de offentlige udgifter til beskyttelse af luften er faldet. En anden stor udfordring, som rapporten påpeger, er, at huslejen for almene boliger stiger tre gange så hurtigt som den normale prisudvikling på varer og ydelser. Det betyder, at det kræver en stadigt højere indkomst at bosætte sig i byen, og at stadigt flere bliver presset ud af storbyerne – en udvikling der strider mod bæredygtighedsmålsætningen om, at byerne skal give plads til mangfoldighed og forskellige mennesker. Rapporten konkludere også, at hjemløsheden på landsplan er steget med en tredjedel på under 10 år (se kilder).

”Med projektet ”Baseline for verdensmålene” har vi vist, hvordan vi kan arbejde med verdensmålene i Danmark. Danmark er på mange områder i front. Men baselinen viser alligevel, at vi stadig har vej at gå for at indfri verdensmålene inden 2030. Vi er kendte for vores byers bæredygtighed, men er stadig meget langt fra at bygge bæredygtigt. Vi er blevet bedre til at reducere, sortere og genanvende vores affald, men vores nabolande viser os, at vi kan gøre det endnu bedre. Og på mange andre områder kræver det en indsats og nytænkning, hvis udviklingen ikke skal gå i den forkerte retning”, lyder det blandt andet i rapportens anbefalinger (se kilder).