Omfang og udbredelse af antisemitisme

Hvordan har antisemitismen udviklet sig i Danmark?

Antisemitismens udvikling i Danmark beskrives på Folkedrab.dks temaside om antisemitisme (se kilder). Herfra fremgår det, at der også i Danmark har været antisemitiske strømninger både før og efter 2. Verdenskrig. I begyndelsen af 1800-tallet, hvor arbejdsløsheden var høj, klarede mange medlemmer af den jødiske minoritet sig godt. Det var medvirkende til, at de danske jøder blev gjort til syndebukke for den økonomiske krise. Den antisemitiske folkestemning kulminerede i 1819 i den såkaldte Jødefejde, hvor jøder blev angrebet i København og i enkelte andre byer i landet.

Op til 1. Verdenskrig var der antisemitisme både på den politiske højre- og venstrefløj, men i årene op til og under Holocaust var det især på højrefløjen, at man fandt antisemitiske holdninger. Selv om de færreste aktivt talte imod jøderne, var der omvendt kun få, der stillede sig kritisk til nazismens syn på jøderne. Lige siden Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 har det dog generelt i Danmark været opfattet som politisk ukorrekt at udtale sig antisemitisk, og i dag er det meget få mennesker i Danmark, der åbent giver udtryk for den form for antisemitiske, der var fremherskende i Nazi-Tyskland. Der findes dog nynazistiske grupper, og visse steder på internettet trives antisemitisme, som minder om mellemkrigstidens, fremgår det af en analyse af Jacob Egholm Feldt på religion.dk (se kilder).

Desuden findes der nye former for antisemitisme, som blandt andet er forbundet med Israel-Palæstina-konflikten, og der ses en sammenhæng mellem udviklingen i Mellemøsten og graden af antisemitisme i Danmark – bl.a. har man set flere racistisk motiverede angreb på jøder i form af bl.a. graffiti og tilråb, når der har været mest politisk uro i Israel-Palæstina.

En såkaldt værdiundersøgelse, hvor man over en årrække har målt danskernes tolerance over for forskellige minoritetsgrupper som jøder, romaer, muslimer og homoseksuelle, viser dog ifølge en analyse på religion.dk den 5. december 2019 (se kilder), at ”Jøder er den gruppe blandt de etnisk/religiøse grupper, der bliver spurgt ind til (…), som befolkningen har den største grad af tolerance overfor. Modsat er ’romaer’ den gruppe, som flest danskere er intolerante overfor.” Desuden fremgår det af analysen, at danskernes tolerance over for jøder – målt på, om de ønsker at undgå jøder som naboer – ifølge værdiundersøgelsen har været stigende fra 1999 til 2017.

Hvad skete der på årsdagen for Krystalnatten 2019?

På årsdagen for Krystalnatten, 9. november 2019, var der flere antisemitiske hændelser i Danmark og Sverige. I Randers blev 84 gravsten på en jødisk gravplads overmalet med grøn graffiti, en bygning i Randers med en davidsstjerne på facaden blev ramt af kasteskyts med sort maling, og der blev sat en davidsstjerne på en postkasse hos en jødisk familie i Silkeborg. Desuden blev der klistret en davidsstjerne på en bil hos en familie i Aarhus med jødisk tilknytning, og i Vallensbæk blev der malet en davidsstjerne og logoet for den nynazistiske bevægelse Nordfront på et hus, hvor der bor et kendt medlem af Det Jødiske Samfund.

I Sverige blev der desuden klistret jødestjerner på et jødisk menighedshus og en synagoge.

Få dage senere sigtede politiet to personer for hærværket mod den jødiske gravplads, som ifølge sigtelsen var en overtrædelse af straffelovens §266b, også kaldet racismeparagraffen. Den ene af de to var et ledende medlem af den nynazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse. Det fremgår af en artikel på Dr.dk den 13. november 2019 (se kilder).

I en artikel i Information den 12. november 2019 (se kilder) vurderer den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, at hærværket og chikanen på 81-årsdagen for Krystalnatten var et led i en koordineret kampagne over hele Norden: ”Med det her prøver de at vise, at de er stærke i alle lande, at der findes en handlingskraft, og at det kan eskalere til sager, der er mere voldsomme. Det er derfor, det er en koordineret operation,” og han vurderede, at en nynazistisk organisation stod bag.

Hvor udbredt er antisemitisme i dag?

Der er bred enighed blandt forskere og jødiske organisationer om, at antisemitismen stadig er udbredt og også stigende over hele verden, herunder Europa og Danmark. Antisemitismen viser sig bl.a. i form af hadefulde ytringer på internet, hærværk mod jødiske gravpladser, graffiti på synagoger, antisemitiske tilråb eller endda overfald og fysisk chikane mod jøder i det offentlige rum og i ekstreme tilfælde også i form af terrorangreb mod jødiske institutioner.

En rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, fra december 2018 bekræftede, at antisemitismen er i vækst i flere europæiske lande. I undersøgelsen medvirkede 16.395 personer fra 12-EU-lande, alle med jødisk baggrund. Ud af disse svarer ni ud af ti, at de har oplevet en stigning i antisemitiske ytringer og handlinger i løbet af de seneste fem år, og næsten to tredjedele vurderer, at problemet er vokset ”meget” de seneste fem år. En tredjedel fortæller, at de har oplevet antisemitisk chikane mindst en gang det seneste år. De fleste tilfælde af chikane foregår på internettet.

Ifølge undersøgelsen oplever flest jøder i Frankrig og færrest i Danmark antisemitisme som betydeligt. I Frankrig opfatter 65% af de adspurgte problemet med jødehad som ”meget stort”, og 30% vurderer det som ”rimeligt stort”, mens de tilsvarende til i Danmark er 14 og 42%.

I Frankrig registrerede indenrigsministeriet i samklang hermed, 501 antijødiske handlinger i 2018, en stigning på 74% i forhold til 2017.

I Tysklands hovedstad Berlin registrerede organisationen Rias, som arbejder med forskning og oplysning om antisemitisme, flere end 1.000 antisemitiske hændelser i 2018, en stigning på 14% i forhold til året før.

Hvad er konsekvensen af den stigende antisemitisme?

Rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder beskriver, at konsekvensen af den stigende antisemitisme er, at mange jøder frygter for deres egen og deres families sikkerhed, og at mange beskytter sig mod chikane og overgreb ved ikke at bære synlige jødiske tegn som kalot, ligesom nogle undgår bestemte områder i deres byer eller bliver væk fra jødiske arrangementer. Også i Danmark har jøder i medierne fortalt, at de undlader at bære kalot eller smykker med davidsstjerne, eller at de undgår at færdes i bestemte kvarterer, hvor de frygter eller har erfaring for, at de kan blive chikaneret. I en rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, fra december 2018 (se kilde) svarede 80% af de 592 jødiske respondenter fra Danmark, at de ”altid” (9%), ”ofte” (32%) eller ”indimellem” (39%) undgår at bære eller vise ting, der gør, at de kan blive genkendt som jøder.

Desuden har der gennem nogle år været en stigende udvandring af jøder fra Europa, især fra Frankrig, typisk til Israel, og en del af denne udvandring forklares som en konsekvens af den stigende antisemitisme. Den franske historiker Marc Knobel, der er ekspert i antisemitisme og selv har jødisk baggrund, siger i en artikel i Kristeligt Dagblad den 12. december 2019 (se kilder) om konsekvensen af den stigende antisemitisme: ”Resultatet er, at en million jøder i Europa nu spørger sig selv, om de stadig har en fremtid i Europa. (…). Der er en reel risiko for, at jøderne rent faktisk vil forsvinde fra Europa. Europæerne bliver nødt til at udøve en form for selvkritik. Tyskland har haft mod til at tage et opgør med sin fortid, som få lande har gjort det. Men der, hvor det ikke er sket, som i det tidligere Østtyskland, kommer antisemitismen igen lynhurtigt (…) Antisemitisme og racisme er en trussel for hele samfundet.”

Hvor udbredt er antisemitisme i Danmark i dag?

Ifølge en rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder fra 2018 (se kilder) oplever færre jøder i Danmark end i de 11 andre EU-lande, der indgår i undersøgelsen, antisemitisme som et stigende problem. Men også i Danmark oplever jøder ifølge både denne og andre undersøgelser antisemitisme i stigende omfang. Det Jødiske Samfund i Danmark har siden 2011 haft en Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH), som registrer antisemitiske hændelser og laver årlige kortlægninger af omfanget og arten heraf. Ifølge den seneste kortlægning, som udkom i 2019, havde AKVAH i 2018 registreret 45 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på kategorierne ”overfaldssituationer og fysisk chikane”, ”trusler”, ”hærværk”, ”antisemitiske ytringer”, ”diskrimination” samt ”anden chikane”. Man har bl.a. registreret fire tilfælde af overfaldssituationer og fysisk chikane, tre tilfælde af hærværk og 35 tilfælde af antisemitiske ytringer. De 45 antisemitiske hændelser i 2018 var en stigning i forhold til de 30 hændelser, AKVAH registrerede i 2017.

Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser i 2018, som omtales i en artikel i Berlingske Tidende den 11. november 2019 (se kilder) viser, at i alt 26 anmeldelser om religiøse hadforbrydelser, svarende til 23% af alle denne type anmeldelser, omhandler handlinger begået mod jøder. Antallet var dog lavere end i 2017, hvor der blev anmeldt i alt 38 hadforbrydelser mod jøder.

I nyere tid har den alvorligste antisemitiske handling i Danmark været et angreb på synagogen i Krystalgade, hvor terroristen Omar El-Hussein skød og dræbte den 37-årige jødiske mand Dan Uzan, der stod vagt uden for bygningen.

Hvem har antisemitiske holdninger i dag?

Ifølge forskere findes antisemitiske holdninger i dag både på dele af venstrefløjen, som kobler antizionisme og modstand mod Israel sammen med den jødiske tilstedeværelse i Europa, og i muslimske indvandrermiljøer, hvor et negativt syn på jøder skabes og forstærkes af den palæstinensiske konflikt med Israel.

Statsminister Mette Frederiksen pegede også på dette i et interview med Politiken den 20. januar 2020 (se kilder), hvor hun bl.a. sagde: ”Jeg tror, der er en tendens til, når det handler om antisemitisme, at vi hurtigt har fokus på den yderste højrefløj på grund af koblingen til holocaust, nazismen og det, vi for eksempel så sidste år i Danmark. Men der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen.”

En undersøgelse fra 2009, som refereres i en artikel i Kristeligt Dagblad den 27. november 2009 (se kilder) viste, at op mod 75% af indvandrerne med baggrund i Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Palæstina og Eks-Jugoslavien og knap 20% af de etniske danskere havde antijødiske holdninger. Samlet svarede 65,8% fra de fem indvandrergrupper, at man ”ikke kan være forsigtig nok i forhold til jøder i Danmark”, mens 75,2% bekræftede, at de ”ser ikke så gerne et familiemedlem gifte sig med en dansk jøde”. Og 31,9% mente, at ”der er for mange jøder i Danmark.”

Blandt etniske danskere mente 18,2%, at man ”ikke kan være forsigtig nok i forhold til jøder i Danmark”, og 14,7% ønskede ikke, at et familiemedlem giftede sig med en dansk jøde.

Dette billede bekræftes af en ny undersøgelse fra 2019, der ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad den 3. december 2019 (se kilder) viser, at hver femte dansker mener, at det formentlig er rigtigt, at jøder har for meget magt i erhvervslivet. Ifølge samme artikel vurderer historiker Sofie Lene Bak, at der er en tendens til, at antisemitiske forestillinger er blevet mere mainstream eller acceptabelt at udtrykke i Danmark i de senere år, og at antisemitiske fordomme trives blandt et bredt udsnit af befolkningen.

En analyse af religionssociolog Brian Arly Jacobsen på religion.dk i december 2019 (se kilder) bruger tal fra den såkaldt Værdiundersøgelse blandt danskere fra 1999 og 2017 til at tegne et billede af udviklingen i antijødiske holdninger og af, hvem den typiske person med antijødiske holdninger er. Brian Arly Jacobsen skriver bl.a.: ”Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er ifølge værdiundersøgelsen en mand, stemmer på et parti i blå blok, har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer og/eller mellemstore byer i Danmark. (…) kvinder med de længste uddannelser og politiske synspunkter i centrum-venstre af det politiske højre-venstre spektrum udgør en tydelig gruppe af personer, for hvem tolerance overfor jøder (…) er højere end blandt den generelle befolkning.”