Hvad er antibiotikaresistens?
Antibiotikaresistens er betegnelsen for, at bakterier gør sig modstandsdygtige og dermed upåvirkelige af medicinen. Problemet med antibiotikabehandling er, at det slår alle ikke-resistente bakterier ihjel og dermed sørger for gode vækstbetingelser for de resistente bakterier. Hvis blot én enkelt bakterie muterer og bliver resistent, vil behandling med antibiotika derfor bevirke, at denne ene bakterie udvikler sig til millioner (en population) af resistente bakterier. Hvis de resistente bakterier samtidig er sygdomsfremkaldende, vil antibiotikabehandling forværre sygdommen og skabe behov for yderligere behandling.
Det er en udfordring, som lægevidenskaben har kendt til i mange år, forklarer professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos i artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” på Fyens.dk (se kilder): ”I 1960’erne begyndte vi at se resistensproblemer, og problemet med resistente eller multiresistente bakterier er støt stigende. Vi ser flere og flere sygdomsfremkaldende bakterier blive modstandsdygtige over for de antibiotika, som skulle gøre patienterne raske”.
Allerede i dag er sygdomme som tuberkulose, gonorré og visse tarminfektioner svære at behandle, fordi bakterierne bag sygdommene er resistente over for de tilgængelige antibiotika.
”Det er en tikkende bombe og en katastrofe på højde med klimaforandringer. For begynder vi ikke for alvor at skrue ned for forbruget og målrette brugen af antibiotika, så ender vi i en situation, hvor vi igen kan dø af simple infektioner som halsbetændelse,” siger Hans Jørn Kolmos (se kilder). På biotechacademy.dk (se kilder) kan du finde en detaljeret forklaring på de forskellige måder, hvorpå bakterier kan overleve antibiotikabehandling.
Hvordan har forbruget af antibiotika udviklet sig?
Forbruget af antibiotika er steget kraftigt både hos praktiserende læger og på hospitaler. Fra 1997 til 2014 steg forbruget f.eks. med i alt 40 procent, fremgår det af Statens Serum Instituts hjemmeside (se kilder). Det er særligt de bredspektrede antibiotika, vi bruger flere af, og det gør, at flere bakterietyper udvikler resistens. 90 procent af den antibiotika, der anvendes til mennesker, bliver udskrevet af praktiserende læger og speciallæger, de resterende 10 procent på hospitaler. Det er dog ikke behandling af mennesker, men brug af antibiotika til dyr i landbruget, der står for langt størstedelen af det samlede forbrug. På verdensplan bruges 80 procent af al antibiotika i landbruget. I Danmark står landbruget for omkring 70 procent af det samlede forbrug. Det samlede forbrug af antibiotika til dyr var i 2020 på 99,5 tons. Forbruget er faldet med 28 tons (22 procent) over en tiårig periode, men steg med to procent fra 2019 til 2020. Langt størstedelen det danske antibiotikaforbrug i landbruget bruges i behandling af svin, som står for 76 procent af det samlede forbrug, mens køer står for 12 procent, og andre dyr (heste, fjerkræ, pelsdyr, dambrug og kæledyr) samlet står for 12 procent. Det fremgår af de senest års DANMAP-rapporter, der hvert år opgør forbruget af antibiotika i Danmark (se kilder).
Hvordan er forbruget i Danmark sammenlignet med andre lande?
Ifølge Statens Serum Institut hører Danmark stadig til blandt de lande, hvor antibiotikaforbruget pr. indbygger er lavt. Alligevel er det totale forbrug steget siden 1996, hvor man begyndte at registrere det. I primærsektoren, det vil sige til behandling af mennesker gennem praktiserende læger, toppede forbruget i 2011 og er siden faldet med 25 procent. Antibiotikaforbruget på hospitalerne er dog fortsat stigende. På 10 år er forbruget af antibiotika på hospitalerne således steget med 33 procent, mens det fra 2019 til 2020 steg med 3,8 procent. Det fremgår på Statens Serum Instituts hjemmeside i offentliggørelsen af hovedkonklusionerne fra DANMAP-rapporten 2020, som beskriver resultaterne af den nationale overvågning af antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug i mennesker, dyr og fødevarer i Danmark (se kilder). Mandag Morgen har lavet en oversigt over forbruget af antibiotika i 30 lande. Her ligger Danmark som nummer 22. Landene med det højeste forbrug er Tyrkiet, Grækenland, Sydkorea, Frankrig og Belgien. Det fremgår af artiklen ”Så meget antibiotika tager danskerne i forhold til andre” (se kilder).
Informationsvideo fra det norske Helsedirektoratet, som anbefaler at bruge mindre penicillin. 2016-12-15.
Hvilke årsager er der til det stigende antibiotikaforbrug?
Det er landbruget, særligt svineproduktionen, der står for langt størstedelen af antibiotikaforbruget. Med effektivisering for øje er det ikke ualmindeligt, at hele besætninger af svin bliver ”flokmedicineret” med antibiotika i vand og foder for at forebygge evt. sygdom og smitte. Der er i dag ikke et krav om, at en dyrlæge skal ordinere antibiotikaen, det kan landmændene selv gøre. Det store forbrug af antibiotika i landbrugsproduktionen er også en konsekvens af, at mange landmænd har stort fokus på at effektivisere produktionen. Bl.a. fjerner man i konventionel svineproduktion pattegrisene fra soen flere uger før, deres mave-tarm-system og immunsystem er klar til det. Dette bratte fødeskift stresser smågrisene og medvirker til at give dem diarré, som de bliver behandlet med antibiotika for. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Voldsomt forbrug af antibiotika hos svin rammer mennesker” på interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelses hjemmeside (se kilder). Antibiotikaforbruget i dansk landbrug er dog stort set uden undtagelse faldet siden 2009 og ligger lavere end i de fleste andre lande. Det skyldes bl.a., at Danmark som det eneste land i verden har indført en såkaldt gul kort-ordning, der rammer de landmænd, der bruger mere antibiotika end nødvendigt, med et påbud om at reducere antibiotikaforbruget inden for ni måneder, fremgår det på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside (se kilder).
Video fra organisationen Landbrug & Fødevarer med svineproducent, der fortæller om, hvordan han har formindsket brugen af antibiotika i sin produktion. 2015-02-19:
Hvorfor er antibiotikaresistens farlig?
Dels er det naturligvis problematisk, at bakterier bliver modstandsdygtige, fordi det dermed bliver vanskeligere at bekæmpe en række sygdomme, som vi er blevet vant til at kunne kurere. Dels er der flere bakterier, der kan overføres fra dyr til mennesker – de mest kendte er salmonella og campylobacter. Nyere undersøgelser har vist, at f.eks. svineinfluenza MRSA kan overføres fra kontakt med dyrene og via fødevarer, som indeholder bakterien. Og de seneste år har vi set stadigt flere eksempler på, at mennesker er blevet smittet med netop MRSA. Infektionerne kan være svære at behandle, hvis bakterierne er meget resistente, fremgår det på Statens Serum Instituts hjemmeside (se kilder). I maj 2015 afslørede forbrugerbladet Tænk, at Forbrugerrådet havde fundet MRSA-bakterier i hver tredje pakke af det svinekød, de havde testet, fremgår det af artiklen ”Forbrugerrådet finder MRSA i svinekød i supermarkeder” (se kilder). Men Forbrugerrådet Tænk understreger, at forbrugernes risiko for at blive smittet gennem kød fra kølediskene ifølge eksperter og myndigheder er minimal. Til gengæld er bekymringen, at MRSA-bakterien bevæger sig fra svinestaldene til f.eks. hospitaler og plejehjem, hvor de resistente bakterier kan ramme svækkede borgere. Tv-indslaget “Svine-MRSA i hver femte pakke svinekød” (se kilder) fra efteråret 2014 viser, hvordan TV Syd i samarbejde med Fødevarestyrelsen testede 100 tilfældigt indkøbte pakker med svinekød. Alle pakker med kød blev undersøgt hos Fødevarestyrelsen, som fandt den resistente bakterie MRSACC398-stafylokokker i 21 af de 100 pakker.
