Initiativer og debat

Hvordan er den internationale tilslutning til bekæmpelse af resistens?

Udfordringerne med det stigende forbrug af antibiotika og udviklingen af resistens har været et varmt debatemne globalt de seneste år. På verdenssundhedsorganisationen WHO’s topmøde i 2012 om resistente bakterier, gik generalsekretær Margaret Chan på talerstolen med ordene: ”En postantibiotisk æra betyder en ende på moderne medicin, som vi kender den. Ting så almindelige som halsbetændelse vil igen kunne slå ihjel.” Og allerede forud for mødet havde samtlige 193 FN-medlemslande tilsluttet sig en erklæring, hvori hvert land forpligtiger sig til at deltage i kampen mod modstandsdygtige bakterier. Det fremgår af artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” (se kilder).

Generalsekretær for WHO, Dr. Margaret Chan, fortæller om truslen fra resistente bakterier:

 

Hvilke initiativer har danske myndigheder sat i værk for at mindske forbruget af antibiotika?

I sommeren 2017 fremlagde Sundheds- og Ældreministeriet en handlingsplan, der for første gang nedfældede konkrete mål for nedbringelsen af forbruget af antibiotika frem mod 2020 med titlen ”National handlingsplan for antibiotika til mennesker” (se kilder).
”Antibiotika er et yderst værdifuldt værktøj i vores sundhedsvæsen, som vi skal huske at værne om. Mange tager det nok for givet, at vi kan slå eksempelvis en lungebetændelse ned med en omgang medicin, men det kan vi ikke nødvendigvis blive ved med i fremtiden, hvis ikke vi passer bedre på. Vi skal huske, at hvis vi ødsler med det og bruger for meget antibiotika, så holder det op med at virke,” sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i pressemeddelelsen ”Ny dansk handlingsplan skal bremse antibiotikaresistens” forbindelse med lanceringen af handlingsplanen, som har tre overordnede mål:

1) At reducere unødvendigt antibiotika

2) at sætte fokus på hensigtsmæssigt forbrug, hvor lægen ordinerer

3) at sikre, at de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af alvorlige infektioner også virker fremover.

Handlingsplanen følger EU-krav, som blev defineret i 2016, hvor alle EU-medlemslande forpligtede sig til at nedfælde nationale målbare mål for antibiotika inden medio 2017 (se kilder).
Samtidig afsatte Miljø- og Fødevareministeriet i efteråret 2017 12,5 millioner kroner til et projekt, der skal skabe viden om, hvordan man kan nedbringe forbrug af antibiotika i svineproduktionen. Målet er, at der i 2021 er 1,5 millioner danske svin, der bliver opdrættet helt uden brug af antibiotika. Det er Danish Crown, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og landbrugets videnscenter SEGES, som er gået sammen om projektet.

 

Forskning i kampen mod resistente bakterier på Syddansk Universitet:

 

Hvem står over for hinanden i debatten om antibiotika og resistens?

Blandt kritikerne af det høje antibiotikaforbrug i svineproduktionen er bl.a. dyrlæger, forskere i bakteriologi og resistens, praktiserende læger, politikere, dyrevelfærdsforkæmpere, professorer i sygdomsbiologi. Kritikken fremgår bl.a. af artiklen ”Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet” på Ingeniøren.dk (se kilder).
Over for disse kritikere af udviklingen står bl.a. brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Selv om man hos organisationen indrømmer, at landmændene har et ansvar for at bringe forbruget ned, afviser organisationen, at det er muligt at skære drastisk ned på forbruget af antibiotika til smågrise. Argumentet fra landmændenes side er, at man er nødt til at behandle de syge grise – og at man ikke kan nøjes med at give indsprøjtninger til de enkelte smittede grise, fordi grisene lever så tæt, at det er umuligt at vide med sikkerked, hvilke dyr der er smittet. Det kan man blandt andet læse i artiklen ”Danske landmænd overhører MRSA advarsler: Bruger stadig mere antibiotika på svin” på Dr.dk (se kilder).