Hvordan er den internationale tilslutning til bekæmpelse af resistens?
Udfordringerne med det stigende forbrug af antibiotika og udviklingen af resistens har været et varmt debatemne globalt de seneste år. På Verdenssundhedsorganisationen WHO’s topmøde i 2012 om resistente bakterier, gik generalsekretær Margaret Chan på talerstolen med ordene: ”En postantibiotisk æra betyder en ende på moderne medicin, som vi kender den. Ting så almindelige som halsbetændelse vil igen kunne slå ihjel.” Og allerede forud for mødet havde samtlige 193 FN-medlemslande tilsluttet sig en erklæring, hvori hvert land forpligtiger sig til at deltage i kampen mod modstandsdygtige bakterier. Det fremgår af artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” (se kilder).
Pr. 28. januar 2022 trådte nye EU-regler i kræft. Reglerne sætter rammer for alle europæiske dyrlægers behandling af dyr, både i forhold til brug af medicin og længden af behandlingen. Formålet med de nye regler er at mindske forbruget af antibiotika og bremse udviklingen af resistens, som det fremgår af pressemeddelelsen ”Veterinærlægemidler: nye EU-regler skal styrke tilgængeligheden og bekæmpe antimikrobiel resistens” på Det Europæiske Råds hjemmeside (se kilder). Den nye lov blev vedtaget i 2018, men er først omsat til dansk lovgivning og trådt i kraft i Danmark den 28. januar 2022.
Generalsekretær for WHO (Verdenssundhedsorganisationen), Dr. Margaret Chan, fortæller om truslen fra resistente bakterier. 2011-03-30:
Hvilke initiativer har danske myndigheder sat i værk for at mindske forbruget af antibiotika?
I sommeren 2017 fremlagde Sundheds- og Ældreministeriet en handlingsplan, der for første gang nedfældede konkrete mål for nedbringelsen af forbruget af antibiotika frem mod 2020 med titlen ”National handlingsplan for antibiotika til mennesker” (se kilder).
”Antibiotika er et yderst værdifuldt værktøj i vores sundhedsvæsen, som vi skal huske at værne om. Mange tager det nok for givet, at vi kan slå eksempelvis en lungebetændelse ned med en omgang medicin, men det kan vi ikke nødvendigvis blive ved med i fremtiden, hvis ikke vi passer bedre på. Vi skal huske, at hvis vi ødsler med det og bruger for meget antibiotika, så holder det op med at virke,” sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i pressemeddelelsen ”Ny dansk handlingsplan skal bremse antibiotikaresistens”. Handlingsplanen har tre overordnede mål:
1) At reducere unødvendig brug af antibiotika
2) At sætte fokus på et hensigtsmæssigt forbrug, hvor lægen ordinerer
3) At sikre, at de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af alvorlige infektioner, også virker fremover.
Handlingsplanen følger EU-krav, som blev defineret i 2016, hvor alle EU-medlemslande forpligtede sig til at nedfælde nationale målbare mål for antibiotika inden medio 2017 (se kilder).
Desuden afsatte Miljø- og Fødevareministeriet i efteråret 2017 12,5 millioner kroner til et projekt, der skal skabe viden om, hvordan man kan nedbringe forbrug af antibiotika i svineproduktionen. Målet er, at der i 2021 er 1,5 millioner danske svin, der bliver opdrættet helt uden brug af antibiotika. Det er Danish Crown, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og den private udviklings- og forskningsorganisation inden for landbrug og fødevarer SEGES, som er gået sammen om projektet.
YouTube: EU-forordningen angående antibiotika. Fødevarestyrelsen forklarer de nye regler. 2022-02-17.
Hvorfor er dyrlæger kritiske overfor de nye EU-regler?
Danske dyrlæger har været stærkt kritiske over for de nye EU-regler, der sætter helt faste rammer for dyrlægers behandling og brug af medicin med det formål at mindske forbrug af antibiotika og modvirke, at dyr og mennesker udvikler resistens. Dyrlægerne ser flere problemer i den nye lov. Dels oplever de, at deres faglighed tilsidesættes, fordi de med den nye lov mister retten til at vurdere, hvilken medicin og hvor meget medicin, et dyr har brug for. Dels virker loven stik imod hensigten om at nedbringe forbruget af antibiotika, advarer dyrlægerne. For hvor de tidligere selv kunne afgøre, om en behandling skulle afsluttes efter tre dages medicinsk behandling, foreskriver den nye lov, at dyrlægerne skal ordinere præcis den behandling, der står beskrevet på produktet, og ikke den behandling, dyret ifølge dyrlægens vurdering har brug for i den konkrete situation. I tilfælde, hvor dyrlægerne tidligere ville have stoppet en behandling, hvis dyret var rask efter tre dage, skal de nu fortsætte syv dage som angivet på produktet.
Danske dyrlæger har i mange år netop været opmærksomme på at nedbringe forbruget af antibiotika, og i Danmark er det derfor lykkedes at nedbringe brugen af antibiotika i behandlingen af svin. Fra 2009 til 2019 er hyppigheden for antibiotikabehandling af svin således faldet med 30 procent, viser en rapport fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og Statens Serum Institut, den såkaldte DANMAP-rapport for 2019. Den kan man læse mere om i artiklen ”Over ti år har danske svin fået mindre antibiotika, kalve mere” på food.dtu.dk (se kilder). Derfor er det problematisk, at de nye regler tvinger dyrlægerne til at behandle efter medicinalfirmaernes anvisninger på produktet, argumenterer dyrlægerne. Også dyrlæger i andre EU-lande har udtrykt kritik af de nye regler, og Den Danske Dyrlægeforening har sammen med dyrlæger i andre EU-lande de sidste fire år arbejdet på at få politikerne i Danmark og EU til at anerkende de udfordringer, de ser i de nye regler. Det kan man læse i artiklen ”Ny EU-forordning ændrer din dyrlæges behandlingsmuligheder” på Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside (se kilder).
Hvilken folkelig modstand har der været mod den nye EU-lov?
Ikke alene dyrlægerne har udtrykt deres utilfredshed med de nye regler. Også husdyrejere har protesteret. Den 8. februar 2022 troppede flere hundrede mennesker med hunde, ponyer og æsler og andre kæledyr således op foran Christiansborg for at udtrykke modstand og aflevere mere end 50.000 underskrifter i protest mod den nye EU-lov. Det fremgår af artiklen ”Ny udskældt lov tvinger mere antibiotika i din flæskesteg: Nogen har sovet i timen” på Dr.dk (se kilder). Når også danske husdyr- og kæledyrsejere er så oprørte over sagen, er det, fordi også de rammes af de nye regler. Det er nemlig ikke alene dyrelægebehandling af landbrugsdyr, men alle dyr, reglerne rammer.
Hvordan har de danske myndigheder reageret på sagen?
Flere danske politikere har indrømmet, at de nye EU-regler rammer helt forkert. En af dem er Asger Christensen, som har været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 2019. I artiklen ”Ny EU-lov sparker Danmark langt tilbage: Tvinger dyrlæger til at bruge mere antibiotika” (se kilder), siger han, at ”vi har sovet i timen”, og lover at gøre, hvad han kan, for at få ændret de nye regler. Også en række andre partier har lovet at arbejde for at ændre de ellers nye regler. Venstres dyrevelfærdsordfører, Erling Bonnesen, Socialdemokratiets ditto, Anders Kronborg, og formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, dukkede således op for at støtte de rasende dyrlæger og kæledyrsejere, der den 10. februar 2022 demonstrerede imod de nye regler på Christiansborg Slotsplads. Det var ellers alle partier, der oprindeligt stemte for de nye regler. Kun Enhedslisten stemte dengang imod. Det kan man læse i artiklen ”Politikere beklager EU-antibiotika-fadæse: Køen ved håndvasken er pludselig blevet meget lang” på Altinget.dk (se kilder).
Socialdemokrat og medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose var eksempelvis meget begejstret for den nye lov, da hun var med til at stemme den igennem i 2018. ”Jeg støtter fuldt ud den tekst om veterinærlægemidler, som vi skal stemme om i morgen og glæder mig over, at det er første gang, vi seriøst adresserer antibiotikaresistensen i en EU-lovgivning,” sagde hun dengang, kan man læse i artiklen ”Ny udskældt lov tvinger mere antibiotika i din flæskesteg: Nogen har sovet i timen” (se kilder). I artiklen erkender Christel Schaldemose, at hun ikke var forberedt på de negative konsekvenser, som dyrlægerne har påpeget. Hun mener ikke, at hverken interesseorganisationer eller myndigheder før lovens vedtagelse gjorde opmærksom på, at den ville give problemer i Danmark. Formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, erkender, at dyrlægernes opråb dengang måske ikke var højt nok, men mener ikke, at det er dyrlægeforeningens ansvar at klæde politikerne på, fremgår det af artiklen. Den massive modstand mod EU-loven og de mere end 50.000 underskrifter har nu fået minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til at love at tage sagen op med EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides, fremgår det af artiklen.
Hvordan forholder Landbrug & Fødevarer sig til sagen?
Landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer arbejder for, at myndighederne i Danmark skal ændre fortolkningen af den nye EU-lov, sådan som myndighederne i både Sverige og Finland har valgt at gøre. I begge lande har myndighederne valgt, at hensynet til at undgå resistens og reducere forbruget af antibiotika skal gå forud for medicinalproducenternes produktanvisninger, og det har skabt rum for, at dyrlægerne selv kan vurdere, hvor meget medicin over hvor lang tid der er brug for i den konkrete situation. I Danmark har Fødevarestyrelsen valgt at tolke den nye EU-lov mere restriktivt. Følger Danmark i stedet samme fortolkningspraksis som vores nordiske nabolande, vil danske dyrlæger kunne fortsætte den praksis, de hidtil har arbejdet efter, hvor de selv har haft mulighed for at vurdere, hvor meget og hvor længe et dyr skal være i behandling. Det kan man læse i artiklen ”Landbrug & Fødevarer kæmper for den nordiske linje i antibiotikasag” på lf.fk (se kilder).
Hvem står over for hinanden i debatten om antibiotika og resistens?
Blandt kritikerne af det høje antibiotikaforbrug i svineproduktionen er bl.a. dyrlæger, forskere i bakteriologi og resistens, praktiserende læger, politikere, dyrevelfærdsforkæmpere, professorer i sygdomsbiologi. Kritikken fremgår bl.a. af artiklen ”Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet” på Ingeniøren.dk (se kilder).
Over for disse kritikere af udviklingen står bl.a. brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Selv om man hos organisationen indrømmer, at landmændene har et ansvar for at bringe forbruget ned, afviser organisationen, at det er muligt at skære drastisk ned på forbruget af antibiotika til smågrise. Argumentet fra landmændenes side er, at man er nødt til at behandle de syge grise – og at man ikke kan nøjes med at give indsprøjtninger til de enkelte smittede grise, fordi grisene lever så tæt, at det er umuligt at vide med sikkerked, hvilke dyr der er smittet. Det kan man bl.a. læse i artiklen ”Danske landmænd overhører MRSA advarsler: Bruger stadig mere antibiotika på svin” på Dr.dk (se kilder).