antibiotika i pakker
Krav til lægerne: Brug mindre antibiotika, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Ritzau i 2017.
Foto: Morten Dueholm / Scanpix

Antibiotika

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet. Januar 2018.
Top image group
antibiotika i pakker
Krav til lægerne: Brug mindre antibiotika, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Ritzau i 2017.
Foto: Morten Dueholm / Scanpix

Indledning
Det var et tilfælde, der tilbage i 1928 bragte bakteriologen Alexander Fleming på sporet af opdagelsen af antibiotika. Antibiotika har reddet mange menneskeliv gennem tiden ved effektivt at slå bakterier ihjel. Men udviklingen i forbruget har været så massiv, at antibiotika paradoksalt nok er blevet en trussel mod sundheden for dyr, miljø og mennesker. Det hænger sammen med, at overforbrug af antibiotika til både dyr, især i svineproduktion, og mennesker, gør bakterierne modstandsdygtige over for medicinen. Derfor sætter myndighederne i Danmark nu ind for at nedbringe antibiotikaforbruget både blandt dyr og mennesker.

Styrelsen for Forskning og Uddannelses oplysningskampagne om ”Kampen mod multiresistente bakterier”

Artikel type
faktalink

Baggrund om antibiotika

Hvad er antibiotika?

Antibiotika er lægemidler, der bruges til behandling af bakterieinfektioner hos mennesker og dyr. Antibiotika dræber eller hæmmer bakteriers vækst, men virker ikke mod virus- og svampeinfektioner. Der findes forskellige typer af antibiotika med forskellig virkning. Nogle hæmmer opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at danne de proteiner, der er nødvendige for deres vækst. Stofferne, der bruges i antibiotika, dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter og kan udvindes herfra, men i dag fremstilles mange antibiotika også syntetisk i laboratorier. Det fremgår af artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” på Fyens.dk (se kilder).

Hvornår blev antibiotika opfundet?

Det var bakteriologen Alexander Flemings, der i 1928 gjorde den banebrydende opdagelse, at svampen penicillium notatum kunne hæmme bakterievækst. Han havde efterladt en koloni af stafylokokbakterier i en petriskål på et laboratorium på St. Mary’s hospital i London, da han tog på sommerferie. Da han kom tilbage, var stafylokokbakterierne omkring en plet mug i petriskålen døde. Under hans ferie var der fløjet en lille svampespore ind af vinduet i laboratoriet og havde bekæmpet nogle af bakterierne i skålen. Det satte Alexander Fleming i gang med undersøgelser, der viste, at skimmelsvampen penicillium notatum kunne dræbe bakterier. Det aktive virkningsstof i svampen fik navnet penicillin.

Lille film om Alexandre Fleming og hans opdagelse af penicillin:

 

Der skulle dog gå endnu nogle år, før det i 1940 lykkedes et hold forskere fra Oxford, anført af lægen Howard Walter Florey (1898-1968) og kemikeren Ernst B. Chain (1906-1979), at udkrystallisere en brunlig penicillinholdig og yderst potent substans, fremgår det af artiklen ”Store opdagelser: mirakelmidlet Penicillin” på Videnskab.dk (se kilder). Opdagelsen er blevet kaldt en revolution inden for lægevidenskaben. Med opdagelsen fik man et antibiotikum, der kunne behandle en lang række infektioner forårsaget af de to bakterietyper stafylokokker og streptokokker, som kan give halsbetændelse, lungebetændelse, skarlagensfeber og hud- og sårinfektioner, som man før opdagelsen af antibiotika i stor stil døde af. Det unikke ved antibiotika er, at den udelukkende angriber bakterier og ikke de menneskelige celler. Som overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og professor på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos forklarer det i artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” (se kilder): ”De dræber bakterier uden at gøre skade på patienterne, og moderne lægebehandling er utænkelig uden antibiotika.”

Der kom for alvor gang i brugen af antibiotika i behandlingen af de mange sårede soldater under og efter 2. Verdenskrig.

 

Professor Lone Gram fra DTU fortæller om vores liv med bakterier:



Hvilke typer antibiotika findes?

Antibiotika inddeles efter, hvilke bakteriearter de er virksomme mod. De såkaldt smalspektrede er målrettet én bestemt eller flere tæt beslægtede bakterier. De bruges især af praktiserende læger og speciallæger til behandling af en lokal infektion, f.eks. lunge- eller en blærebetændelse. Antibiotika, der angriber mange forskellige bakteriearter, kaldes bredspektrede. De bredspektrede antibiotika bruges især på sygehuse til behandling af akutte og livstruende infektioner, hvor det måske er uklart, hvilken bakterie patienten er blevet syg af.
Risikoen for at udvikle resistens (modstandsdygtighed) er mindst ved de smalspektrede antibiotika, fordi de kun rammer få, udvalgte bakteriearter. Det er derfor vigtigt, at behandlingen justeres og målrettes, så snart man ved, hvilken bakterie der forårsager sygdommen. Det kan man læse på Statens Serums Instituts hjemmeside (se kilder).

Hvilke bivirkninger har antibiotika?

Der er kun få, oftest lokale, bivirkninger forbundet med brug af antibiotika, f.eks. allergi over for penicillinen og mavesmerter pga. irritation af maveslimhinden. Til gengæld er der risiko for resistensudvikling, det vil sige, at bakterierne bliver modstandsdygtige, og påvirkning af den sunde bakterieflora. Det kan man læse på Statens Serum Instituts hjemmeside (se kilder).

Hvilke myter findes om antibiotika?

I mange år lød beskeden fra læger og fagfolk, at det var vigtigt at tage hele den ordinerede penicillinkur, også selv om patienten var blevet rask. Denne melding lever stadig som myte, men den er ikke sand. Tværtimod: ”Der er meget ny evidens for, at det er vigtigt at stoppe behandlingen, når symptomerne stopper, så man ikke risikerer at udvikle resistente bakterier. Det er ny viden, og det er et nyt budskab,” siger professor og forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling Lars Bjerrum fra Københavns Universitet i artiklen ”Mytedræber: man må godt stoppe penicillinkuren før tid” på Samvirke.dk (se kilder). Der er dog nogle få sygdomme, hvor man er nødt til at gennemgå en længere antibiotikakur. Eksempelvis hvis man har knoglebetændelse eller betændelse på hjerteklapperne. En anden myte er, at antibiotika kan bruges mod alle sygdomme. Men over for virussygdomme har antibiotika ingen effekt, og milde infektioner som eksempelvis halsbetændelse vil kroppens immunforsvar selv slå ned, forklarer apoteker Tine Vestergaard i artiklen ”Mytedræber: Det vidste du ikke om antibiotika” på Jp.dk (se kilder). Artiklen punkterer også myten om, at mennesker kan blive immune over for antibiotika. Det er en misforståelse. Bakterier kan blive resistente, ikke mennesker.

Udvikling og udfordringer

Hvad er antibiotikaresistens?

Antibiotikaresistens er betegnelsen for, at bakterier gør sig modstandsdygtige og dermed upåvirkelige af medicinen. Problemet med antibiotikabehandling er, at det slår alle ikke-resistente bakterier ihjel og dermed sørger for gode vækstbetingelser for de resistente bakterier. Hvis blot én enkelt bakterie muterer og bliver resistent, vil behandling med antibiotika derfor bevirke, at denne ene bakterie udvikler sig til millioner (en population) af resistente bakterier. Hvis de resistente bakterier samtidig er sygdomsfremkaldende, vil antibiotikabehandling forværre sygdommen og skabe behov for yderligere behandling.
Det er en udfordring, som lægevidenskaben har kendt til i mange år, forklarer Hans Jørn Kolmos i artiklen ”Historien bag antibiotika: En revolution af lægevidenskaben” på Fyens.dk (se kilder): ”I 1960’erne begyndte vi at se resistensproblemer, og problemet med resistente eller multiresistente bakterier er støt stigende. Vi ser flere og flere sygdomsfremkaldende bakterier blive modstandsdygtige over for de antibiotika, som skulle gøre patienterne raske”.
Allerede i dag er sygdomme som tuberkulose, gonorré og visse tarminfektioner svære at behandle, fordi bakterierne bag sygdommene er resistente over for de tilgængelige antibiotika.
”Det er en tikkende bombe og en katastrofe på højde med klimaforandringer. For begynder vi ikke for alvor at skrue ned for forbruget og målrette brugen af antibiotika, så ender vi i en situation, hvor vi igen kan dø af simple infektioner som halsbetændelse,” siger Hans Jørn Kolmos (se kilder). På biotechacademy.dk (se kilder) kan du finde en detaljeret forklaring på de forskellige måder, hvorpå bakterier kan overleve antibiotikabehandling.

Hvordan har forbruget af antibiotika udviklet sig?

Forbruget af antibiotika er steget kraftigt både hos praktiserende læger og på hospitaler. Fra 1997 til 2014 steg forbruget for eksempel med i alt 40 %, fremgår det af Statens Serums Instituts hjemmeside (se kilder). Det er særligt de bredspektrede antibiotika, vi bruger flere af, og det gør, at flere bakterietyper udvikler resistens. 90 % af den antibiotika, der anvendes til mennesker, bliver udskrevet af praktiserende læger og speciallæger, de resterende 10 % på hospitaler. Men det er ikke behandling af mennesker, men brug af antibiotika til dyr i landbruget, der står for langt størstedelen af det samlede forbrug. På verdensplan bruges 80 % af al antibiotika i landbruget. I Danmark står landbruget for omkring 70 % af det samlede forbrug. Det fremgår af rapporten DANMAP, der hvert år opgør forbruget af antibiotika i Danmark (se kilder).

Hvordan er forbruget i Danmark sammenlignet med andre lande?

Ifølge Statens Serums Institut hører Danmark stadig til blandt de lande, hvor antibiotikaforbruget pr. indbygger er lavt. Alligevel er det totale forbrug steget siden 1996, hvor man begyndte at registrere det. Mandag Morgen har lavet en oversigt over forbruget af antibiotika i 30 lande. Her ligger Danmark som nummer 22. Landene med det højeste forbrug er Tyrkiet, Grækenland, Sydkorea, Frankrig og Belgien. Det fremgår af artiklen ”Så meget antibiotika tager danskerne i forhold til andre” (se kilder).

Informationsvideo fra det norske Helsedirektoratet, som anbefaler at bruge mindre penicillin:

 

Hvilke årsager er der til det stigende antibiotikaforbrug?

Det er landbruget, særligt svineproduktionen, der står for langt størstedelen af antibiotikaforbruget. Med effektivisering for øje er det ikke ualmindeligt, at hele besætninger af svin bliver ”flokmedicineret” med antibiotika i vand og foder for at forebygge evt. sygdom og smitte. Der er i dag ikke et krav om, at en dyrlæge skal ordinere antibiotikaen, det kan landmændene selv gøre. Det store forbrug af antibiotika i landbrugsproduktionen er også en konsekvens af, at mange landmænd har stort fokus på at effektivisere produktionen. Blandt andet fjerner man i konventionel svineproduktion pattegrisene fra soen flere uger før, deres mave-tarm-system og immunsystem er klar til det. Dette bratte fødeskift stresser smågrisene og medvirker til at give dem diarré, som de bliver behandlet med antibiotika for. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Voldsomt forbrug af antibiotika hos svin rammer mennesker” på DyrenesBeskyttelse.dk (se kilder). Antibiotikaforbruget i dansk landbrug er dog stort set uden undtagelse faldet siden 2009 og ligger lavere end i de fleste andre lande. Det skyldes blandt andet, at Danmark som det eneste land i verden har indført en såkaldt gul kort-ordning, der rammer de landmænd, der bruger mere antibiotika end nødvendigt med et påbud om at reducere antibiotikaforbruget inden for ni måneder, fremgår det på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. (se kilder).

 

Video fra organisationen Landbrug og fødevarer med svineproducent, der fortæller om hvordan han har formindsket brugen af antibiotika i produktionen.

 

Hvorfor er antibiotikaresistens farlig?

Dels er det naturligvis problematisk, at bakterier bliver modstandsdygtige, fordi det dermed bliver vanskeligere at bekæmpe en række sygdomme, som vi er blevet vant til at kunne kurere. Dels er der flere bakterier, der kan overføres fra dyr til mennesker – de mest kendte er salmonella og campylobacter. Nyere undersøgelser har vist, at f.eks. svineinfluenza MRSA kan overføres fra kontakt med dyrene og via fødevarer, som indeholder bakterien. Og de seneste år har vi set stadigt flere eksempler på, at mennesker er blevet smittet med netop MRSA. Infektionerne kan være svære at behandle, hvis bakterierne er meget resistente, fremgår det på Statens Serum Instituts hjemmeside (se kilder). I maj 2015 afslørede forbrugerbladet Tænk, at Forbrugerrådet havde fundet MRSA-bakterier i hver 3. pakke af det svinekød, de havde testet, fremgår det af artiklen ”Forbrugerrådet Tænk finder MRSA i svinekød i danske supermarkeder” (se kilder). Men Forbrugerrådet Tænk understreger, at forbrugernes risiko for at blive smittet gennem kød fra kølediskene ifølge eksperter og myndigheder er minimal. Til gengæld er bekymringen, at MRSA-bakterien bevæger sig fra svinestaldene til f.eks. hospitaler og plejehjem, hvor de resistente bakterier kan ramme svækkede borgere. Tv-indslaget ”Svine-MRSA i hver femte pakke svinekød” (se kilder) fra efteråret 2014 viser, hvordan TVSyd i samarbejde med Fødevarestyrelsen testede 100 tilfældigt indkøbte pakker med svinekød. Alle pakker med kød blev undersøgt hos Fødevarestyrelsen, som fandt den resistente bakterie MRSACC398-stafylokokker i 21 af de 100 pakker.