Hvordan har sociale medier ændret/disrupted medielandskabet?
Sociale medier har fået massiv indflydelse på de traditionelle medier, fordi det høj grad er lykkedes nye sociale medier at tiltrække brugere og gøre os afhængige af de platforme for kommunikation og videndeling, som de skaber. Mens de traditionelle medier kæmper om læsernes opmærksomhed som aldrig før, bruger læserne ganske mange timer om dagen på sociale medier – i Danmark primært Facebook, Snapchat og Instagram, fremgår det på AstridHaug.dk (se kilder). Dermed er de traditionelle medier tvunget til at agere på de sociale medier ifølge logikker, der gælder her. For hvis medierne skal have noget ud af at dele artikler på sociale medier, er de nødt til at skrive artikler, der appellerer til, at brugerne ”liker” og deler dem, så de bliver spredt og når ud til mange. Det kan man læse om i specialet ”Når det virale går i trykken – En undersøgelse af Jyllands-Postens brug af Facebook” fra Journalistik på Roskilde Universitet (se kilder). Dette er vanskeligt for traditionelle medier, blandt andet fordi den såkaldte algoritme, der afgør, hvornår og hvor langt indhold bliver delt på Facebook, hele tiden bliver ændret. Og fordi Facebook bevidst holder denne hemmelig som en del af forretningsstrategien.
Hvilke udfordringer skaber sociale medier for de etablerede medier?
Når sociale medier vinder opmærksomhed, vinder de samtidig annoncekroner. Dermed er sociale medier en massiv mavepuster for mange i forvejen trængte medier. Som Jonathan Taplin, professor emeritus i journalistik og digital kommunikation, forklarer om mediernes erkendelse af de sociale mediers magt under den amerikanske præsidentvalgkamp i artiklen ”Amerikansk forfatter: Grådige giganter har erobret verden, og det er dit ansvar at tage kampen op” på Altinget.dk (se kilder): ”Her så man for alvor konsekvenserne af, at Facebook er blevet den primære nyhedskanal for 60% af amerikanerne. Medierne så, at der var et problem, som de var nødt til at tage hånd om.”
De traditionelle mediers jagt på opmærksomhed på sociale medier kan også være med til at opildne en barsk tone, fordi netop artikler, der genererer mange kommentarer, når ud til mange, hvad medierne naturligvis har stor interesse i. I artiklen ”Debathetz – tre gav op, en bliver ved” på Journalisten.dk (se kilder) kan man læse, hvordan den hadske tone i kommentarspor har fået tre ellers ihærdige debattører til at holde op med at debattere i medierne. Det er en anden mulig konsekvens, når sociale medier får direkte negativ indflydelse på medierne som forum for debat.
Hvilke muligheder skaber sociale medier for de traditionelle medier?
De sociale medier rummer også muligheder for de traditionelle medier, blandt andet fordi de lykkes med at nå ud til deres brugere og åbner op for tovejskommunikation. De sociale mediers platforme giver ganske enkelt mediebrugerne mulighed for at engagere sig. Som Beth Noveck, tidligere Deputy Chief Technology Officer og chef for Obamas White House Open Government Initiative, siger: ”Så går udviklingen væk fra fortidens lukkede hierarki hen imod et mere åbent, kommunikerende samfund i fremtiden.”
På positivsiden af, hvad de sociale medier bidrager med peger Ariana Huffington, stifter af verdens mest læste internetavis, Huffington Post, på øget mulighed for dialog og inddragelse af borgerne i såkaldt borgerjournalistik, som dækker over, at man i højere grad lader borgere få indflydelse på, hvad medierne beskæftiger sig. Det kan man læse i artiklen ”Er digitale medier en gevinst eller forbandelse for demokratiet?” i Information med (se kilder).