Hvem er målgruppen for aktiv dødshjælp?
”Det handler om værdighed i den sidste tid i livet.” Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun under Folkemødet på Bornholm i sommeren 2023 erklærede sig tilhænger af aktiv dødshjælp og foreslog at Folketinget (igen) skal diskutere, om aktiv dødshjælp skal legaliseres (se kilde 2). Kort efter nedsatte regeringen Udvalget for en mere værdig død (se kilde 3), hvor der i udvalgets opgavebeskrivelse – kaldet et kommissorium – bl.a. står, at udvalget skal:
”starte en samtale med danskerne om en mere værdig død med henblik på, at understøtte regeringens ønske om at skabe en dansk model for en mere værdig død i forlængelse af den tradition, som vi i Danmark har for pleje og behandling af palliative patienter” og at det handler om ”værdighed i livets sidste fase”.
Men der ligger ikke i kommissoriet nogen afgrænsning af, hvem målgruppen kan være. I nogle lande, hvor aktiv dødshjælp er lovlig, er målgruppen også mennesker med ”ubærlig lidelse” (se kilde 4). Det kan være fysiske handikap eller psykiske lidelser, som ikke i sig selv er livstruende, men hvor livet – særligt uden tilstrækkelig hjælp og støtte – kan være så vanskeligt, at der kan opstå ønske om at afslutte det.
I Canada er lovgivningen om assisteret død gradvist blevet liberaliseret de senere år. I foråret 2024 blev målgruppen udvidet til personer, der har psykiske lidelser og ikke andre sygdomme. Antallet af assisterede dødsfald er steget voldsomt siden liberaliseringen af loven, og med 30 procent alene mellem 2021 og 2022, hvilket har givet anledning til debat i Canada (se kilde 5).
Hvor er det lovligt at udføre aktiv dødshjælp?
Under den gældende lovgivning er det i Danmark aldrig lovligt at udføre aktiv dødshjælp. Ifølge en oversigt på DR (se kilde 4) er der 11 lande i verden, hvor aktiv dødshjælp er lovlig, de seks af dem i Europa: Schweiz, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig og Spanien. Derudover er det lovligt i Colombia, Canada, New Zealand, Australien og i 11 stater i USA.
Rammer og kriterier er imidlertid forskellige i de forskellige lande. Fx er der lande, hvor det kræver aktiv medvirken fra den pågældende, og altså falder under det, der i Danmark ville kaldes assisteret selvmord. Der er også forskellige aldersgrænser for, hvem der kan få aktiv dødshjælp. Ligesom der er forskel på, om det kun tilbydes til personer med en dødelig sygdom eller i princippet til enhver, der udtrykker ønske om det.
Der er også lande – fx Holland – hvor personer, der ikke længere er ved deres fulde beslutningskraft, kan få aktiv dødshjælp, hvis de på et tidligere tidspunkt har underskrevet et såkaldt ”fremtidsønske”. Det er især personer, der bliver ramt af demens, som vælger at underskrive sådan et fremtidsønske.
Hvor mange ønsker aktiv dødshjælp?
De fleste meningsmålinger angående aktiv dødshjælp spørger til principielle holdninger om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovlig. Ikke til, om folk selv ønsker at få aktiv dødshjælp. Det er vanskeligt at finde pålidelige tal for hvor mange, der har et ønske om selv at benytte sig af aktiv dødshjælp eller assisteret død, hvis det var lovligt i det land, de bor i. Mange af de tal, der er i omløb, stammer fra organisationer, der lobbyer for legalisering, og som dermed har interesse i at få opbakningen til at virke omfattende. Der er imidlertid forsket i, hvad motiverne er for at bede om aktiv dødshjælp, i de lande, hvor det er lovligt (se kilde 6). For omkring hver tredje handler det om fysiske smerter. Men de mest almindelige motiver er begrænset handlefrihed, forringet livskvalitet og værdighedstab. En stor andel lider af uhelbredelig kræft eller forskellige former for sklerose. Studiet viser imidlertid ikke noget om, hvilke alternativer, de borgere, som oplever begrænset handlefrihed, sænket livskvalitet og værdighedstab på grund af deres helbredstilstand, er blevet stillet i udsigt. Altså i hvilken kontekst, de har truffet deres valg om at bede om aktiv dødshjælp. I staten Oregon har det siden 1997 været muligt for personer med terminal sygdom at få medicinsk hjælp til selvmord. De to mest udbredte begrundelser for at benytte sig af tilbuddet (se kilde 7) er, at patienterne oplever sig ”mindre i stand til at deltage i aktiviteter som giver livskvalitet” og oplever et ”tab af selvbestemmelse”. Det angiver næsten 90 procent. 60 procent oplever ”tab af værdighed” og næsten halvdelen føler sig som en byrde for pårørende eller omsorgspersoner.
Hvor mange går ind for at legalisere aktiv dødshjælp i Danmark?
I efteråret 2023 gennemførte Epinion en meningsmåling for DR (se kilde 8), hvor spørgsmålet var:
”Det er i dag forbudt at yde aktiv dødshjælp. Det diskuteres politisk om aktiv dødshjælp skal være tilladt eller forbudt i Danmark. Mener du, at aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark?”
Her svarede 72 procent ja, mens 10 procent svarede nej, og 18 procent ikke havde taget stilling. Den slags meningsmålinger bruger fortalerne naturligvis til deres fordel.
Spørgsmålet er dog, om emnet overhovedet egner sig til en meningsmåling. Det mener psykolog Anne Knudsen og læge Søren Valgreen Knudsen ikke, at det gør (se kilde 9):
”Undersøgelserne giver et rimelig retvisende billede, hvis danskerne bliver spurgt om noget konkret som: Hvilket parti vil du stemme på ved det kommende folketingsvalg? (…) Meningsmålinger, hvor der skal svares på, om der skal indføres aktiv dødshjælp i Danmark, har imidlertid en anden karakter (…) Den helt store forskel ligger i, at det er meget forskelligt, hvad folk forbinder med aktiv dødshjælp, og at det stort set er umuligt i en meningsmåling at give information, som ikke på en eller anden måde påvirker de adspurgte.”
De argumenterer desuden for, er det er komplet uklart, på hvilken baggrund folk svarer ja, nej eller ved ikke. Hvad forestiller folk sig, at aktiv dødshjælp betyder? Aktiv dødshjælp til hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Og hvad ved folk, om fx de muligheder for palliativ indsats, der allerede findes?
BOKS
Statista har lavet en grafisk oversigt over de fire lande, der i 2021 havde det højeste antal assisteret død: Canada, Holland, Belgien og USA – i den rækkefølge. Siden er antallet i Canada steget endnu mere, da landet yderligere liberaliserede lovgivningen i 2021:
https://www.statista.com/chart/28130/assisted-suicide-numbers/
BOKS
DR har lavet en oversigt over de 11 lande, hvor assisteret selvmord og/eller assisteret død er lovligt. Her er også en graf, der viser forskelle i kriterierne for, hvem der kan få aktiv dødshjælp, hvoraf det fremgår, at Holland har den mest vidtgående legalisering:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-nu-tager-etisk-raad-stilling-til-aktiv-doedshjaelp-her-er-hvad-der-er-paa