Hvornår blev NATO oprettet?
Afslutningen på Anden Verdenskrig i 1945 efterlod et opdelt Europa mellem Vest og Øst. I 1949 grundlagde 12 lande derfor NATO for at sikre fred og demokratiske værdier, promovere samarbejde og økonomisk vækst blandt dets allierede og beskytte vesteuropæisk frihed fra det daværende Sovjetunionen. Den første Nordatlantiske Traktat blev underskrevet den 4. april 1949 i Washington og trådte i kraft den 24. august 1949.
Hvorfor blev NATO dannet?
NATO’s første generalsekretær, britiske lord Ismay, sammenfattede organisationens eksistensberettigelse således: ”NATO skal holde russerne ude, tyskerne nede og amerikanerne inde (i Europa, red.)”, som det fremgår af Informations artikel ”Hold russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede” (se kilde 1). Efter Anden Verdenskrig spidsede det dårlige forhold mellem Vesten og Sovjetunionen til og udviklede sig til en lang konflikt, kendt som Den Kolde Krig. Fra NATO’s side ville man sikre et fælles forsvar, såfremt Sovjetunionen eller dets allierede skulle angribe Vesten. Efter Koreakrigens udbrud i 1950 begyndte medlemslandene sammen at etablere en egentlig militær organisation og indledte en omfattende oprustning af Vesteuropa med kampvogne, artilleri og soldater. I 1954 blev de første amerikanske atomvåben placeret i Europa. Det er beskrevet i rapporten ”U.S. Nuclear Weapons in Europe” (se kilde 2).
Hvad er NATO’s musketér-ed?
Den Nordatlantiske Traktats artikel 5 kendes også som ”musketér-eden”. Den fastslår, at et væbnet angreb mod én eller flere medlemslande skal betragtes som et angreb på dem alle. Det forpligter hvert medlemsland til at hjælpe det angrebne land med væbnet magt eller andre tiltag for at genoprette sikkerheden i Vesten. Begrebet musketér-ed henviser til den franske forfatter Alexandre Dumas’ (1802-1870) roman ”De Tre Musketerer”, hvor de tre hovedpersoner afgiver en troskabserklæring til hinanden: ”Én for alle og alle for én”. Musketér-eden i NATO har kun været aktiveret én gang: efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. NATO-landene tilbød kollektivt USA hjælp til at besvare angrebet ved bl.a. at invadere Afghanistan, hvor bagmændene i terrororganisationen al-Qaeda var lokaliseret. Den del af hjælpen valgte USA dog ikke at tage imod og angreb i stedet Afghanistan med en sammensat koalition af lande.
Hvordan er NATO opbygget?
NATO er opdelt i en politisk og en militær struktur. Foruden alliancens øverste leder, generalsekretæren – som siden 2014 har været norske Jens Stoltenberg – udgør de vigtigste beslutningstagere folkevalgte politikere fra medlemslandene. NATO’s øverste politiske beslutningsorgan er Det Nordatlantiske Råd med hovedsæde i Bruxelles. Mindst to gange årligt samles udenrigsministrene fra alle medlemslande i rådet, og normalt mødes landenes ambassadører i NATO en gang om ugen. Landenes regeringschefer mødes på topmøder, når det er nødvendigt. NATO’s militære struktur giver input til det politiske niveau og udfører dets beslutninger i praksis. Siden 2022 har den amerikanske general Christopher Gerard Cavoli fungeret som NATO’s militære øverstbefalende.
Tidslinje: Hvem er medlem – og hvordan har medlemskredsen udviklet sig?
Efter Finlands medlemskab i 2023 er der i øjeblikket 31 lande med i NATO. Sverige kan blive det 32. medlem.
Ved oprettelsen af NATO i 1949 var 12 lande med, og siden er kredsen af medlemslande blevet udvidet mange gange.
- Medlemmer siden 1949: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.
- Medlemmer siden 1952: Grækenland og Tyrkiet.
- Medlem siden 1955: Tyskland.
- Medlem siden 1982: Spanien.
- Medlemmer siden 1999: Polen, Tjekkiet og Ungarn.
- Medlemmer siden 2004: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.
- Medlemmer siden 2009: Albanien og Kroatien.
- Medlem siden 2017: Montenegro.
- Medlem siden 2020: Nordmakedonien.
- Medlem siden 2023: Finland.
Derudover har NATO fra 1994 haft tilknyttet en række ’partnerskabslande’, som man samarbejder med uden at tilbyde sikkerhedsgarantier. Alliancens interesseområde har siden Den Kolde Krig udvidet sig til områder langt fra det nordlige Atlanterhav, og for øjeblikket er NATO bl.a. engageret på Balkan og i Middelhavet.
Hvem kan blive medlem og hvordan?
Alle lande inden for NATO’s interessesfære i Nordatlanten og Europa kan i princippet blive medlemmer efter en optagelsesprocedure, som typisk tager fra fire måneder til et år. NATO stiller en række krav til nye medlemmer om politik, militær, økonomi, menneskerettigheder og retssikkerhed, men ifølge bogen ”NATO – forsvar og fællesskab i forandring” (se kilde 3) er det ikke altid så konkrete kriterier som ved for eksempel optagelsesproceduren til EU. Ansøgerlandet skal have løst internationale, etniske og territorielle konflikter med fredelige midler, det skal arbejde for lov og orden og menneskerettigheder, militæret skal kontrolleres demokratisk, og landet skal arbejde for at fremme økonomisk frihed, social retfærdighed og miljømæssig ansvarlighed. Derudover skal landet afsætte tilstrækkelige ressourcer til sit forsvar, hidtil defineret som to procent af BNP, til at kunne bidrage til det kollektive forsvar og NATO’s nye missioner.
BOKS: Tal og grafer
I TV 2’s artikel ”NATO's styrker overskygger Ruslands, men det er ikke størrelsen, der afgør krige, siger militæranalytiker” (se kilde 4) er der en oversigt over forskellen på NATO og Ruslands militære styrker. Eksempelvis har NATO over tre millioner aktive tropper, mens Rusland har 850.000. De to aktører råder over cirka lige mange atomvåben og kampvogne, mens NATO har næsten fem gange så mange fly og helikoptere til rådighed.
I Altingets artikel ”Så meget bruger NATO-landene på militæret” (se kilde 5) er der en opgørelse over de enkelte landes bidrag i henholdsvis 2014 og 2021. Foruden USA ligger lande som Grækenland, Kroatien og Storbritannien i toppen over største bidragsydere, mens Danmark er syvendesidst.
