En lang kolonne af flygtninge i alle aldre går på en grusvej.
I løbet af 2010'erne sendte borgerkrigen i Syrien flere hundredetusinde mennesker på flugt. Mange af flygtningene forsøgte at komme ind i Europa, hvilket skabte stor splid i EU. Her er en gruppe syrere på vej til den græsk-makedonske grænse i februar 2016.
Robert Atanasovski / AFP / Ritzau Scanpix

2010'erne

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, juli 2021.
Top image group
En lang kolonne af flygtninge i alle aldre går på en grusvej.
I løbet af 2010'erne sendte borgerkrigen i Syrien flere hundredetusinde mennesker på flugt. Mange af flygtningene forsøgte at komme ind i Europa, hvilket skabte stor splid i EU. Her er en gruppe syrere på vej til den græsk-makedonske grænse i februar 2016.
Robert Atanasovski / AFP / Ritzau Scanpix

Indledning

Ligesom angrebet på USA den 11. september 2001 satte den globale dagsorden for 00’erne, kom terror også til at spille en central rolle i 10’erne. Den danske tegner bag Muhammed-tegningerne Kurt Westergaard blev forsøgt dræbt i sit hjem, det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion blev angrebet, og formodede terrorplaner mod avisen Jyllands-Postens redaktion blev afsløret, mens tre mænd blev dræbt og fem betjente såret ved et attentat mod Krudttønden i København. Det var ikke alene den islamistiske terror, der kom tæt på. Også højreekstremistisk terror rystede verden med massakren på den norske ø Utøya, hvor 77 mennesker, mestendels unge, blev dræbt.

Flygtningekrisen i 2015 sendte flere hundrede tusinde flygtninge på flugt op igennem Europa. Tusindvis af flygtninge vandrede ind over grænsen fra Tyskland til Danmark, tonen i den danske indvandrerdebat blev skærpet, og reglerne for ophold i Danmark strammet. 10’erne blev også årtiet, hvor socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister, og briterne stemte Storbritannien ud af EU, mens rigmanden Donald Trump vandt præsidentvalget i USA. 2010’erne blev på mange måder opgørets årti. Fra bølgen af folkelige protester, der rullede hen over den arabiske verden (Det Arabiske Forår), og protestbevægelsen De gule Veste, der demonstrerede mod den stigende afstand mellem politikere og befolkning i Frankrig, Belgien og Holland, til den globale #MeToo-bevægelse, der startede som et oprør mod seksuelle krænkelser i filmbranchen og udviklede sig til en verdensomspændende debat om køn og ligestilling.

 

Rekonstruktion. Sådan foregik skuddramaet ved Krudttønden. TV Avisen. DR Nyheder, 2015-02-05.

Artikel type
faktalink

Politiske og økonomiske strømninger og begivenheder

Hvordan var den samfundsøkonomiske situation?

2010’erne er samfundsøkonomisk set blevet beskrevet som ’fornuftens årti’. Dansk økonomi rystede for alvor finanskrisen af sig og tog hul på et langt opsving.

Arbejdsløsheden var lav, mens jobvæksten var den højeste siden 1970’erne, som hidtil var historisk høj, blandt andet fordi kvinderne dengang indtog arbejdsmarkedet. I løbet af 2010’erne steg beskæftigelsen med mere end 142.000 personer. På trods af god økonomi var danskerne dog ikke vilde med at bruge penge. Belært af finanskrisen valgte mange at spare op, så privatforbruget var det laveste siden Anden Verdenskrig. Hvor tidligere årtier har været præget af både økonomiske opsving og nedture, var 10’erne et årti med næsten uafbrudt vækst. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”10’erne bød på den laveste forbrugsvækst siden anden verdenskrig” fra Dansk Erhverv (se kilder).

Hvem dannede regering, og hvad kendetegnede den politiske kurs?

Socialdemokratiet vandt regeringsmagten i 2011, og partiets leder Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister. Hun stod i spidsen for den såkaldte SRSF-regering bestående af Socialdemokratiet, De Radikale og SF. De Radikale satte som betingelse for deres deltagelse i regeringssamarbejdet, at der blev ført en borgerlig, økonomisk politik. Partiet havde kort før valget indgået forlig om efterløn og tilbagetrækning med Lars Løkke Rasmussen (V), og de forlig måtte den nye SRSF-regering virkeliggøre. Særligt den økonomiske politik skabte uro og modstand fra SF, som valgte at træde ud af regeringssamarbejdet. I det hele taget var 2010’erne præget af politisk uro og interne opgør i begge blokke om både økonomisk politik og værdipolitik, kan man læse i artiklen ”I 2010’erne blev dansk politik vendt på hovedet” på Kristeligt-Dagblad.dk (se kilder).

Helle Thorning-Schmidt udskrev Folketingsvalg i 2014, vandt valget og stod i spidsen for endnu en socialdemokratisk ledet regering fra 3. februar 2014 til 28. juni 2015, hvor hun tabte valget til Venstre, hvis formand Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten. Løkke Rasmussen stod i spidsen for først en ren Venstre-regering fra 28. juni 2015 til 28. november 2016, og dernæst en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, den såkaldte VLAK-regering frem til valget 27. juni 2019. Der vandt Socialdemokratiets nye formand Mette Frederiksen valget og dannede en ren socialdemokratisk regering.

Hvordan rykkede terroren tættere på?

Terrortruslen rykkede helt tæt på. I januar 2010 forsøgte en mand med somalisk baggrund at bryde ind i tegneren Kurt Westergaards hjem med kniv og økse for at hævne Muhammedtegningerne, som Westergaard var en af tegnerne bag. Året efter, i januar 2011, kom det frem, at fire formodede islamistiske terrorister havde haft planer om at angribe medarbejderne i JP/Politikens hus på Rådhuspladsen i København i december 2010. PET afværgede angrebet efter at have overvåget de fire mænd gennem længere tid.

Planen var at trænge ind i bladhuset med en maskinpistol med lyddæmper, en pistol og 200 plastikstrips til at bagbinde medarbejderne, hvorefter terroristerne skulle dræbe så mange af dem som muligt, blandt andet ved at hugge halsen over på dem, kan man læse i artiklen ”Fire bliver nu tiltalt for terror mod JP” på Ekstrabladet.dk (se kilder).

I 2015 nåede tre bevæbnede, islamiske terrorister længere i deres ærinde, da de onsdag den 7. januar angreb redaktionen på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris, hvor de dræbte 12 og sårede 11, kan man læse i artiklen ”Det store overblik i billeder og grafik: Sådan forløb angrebet på Charlie Hebdo” på Tv2.dk (se kilder).

Den 22. juli 2011 blev Norge udsat for et terrorangreb, da den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breivik først sprang en bombe i Norges regeringskvarter, som dræbte otte, sårede 98 og efterlod regeringskvarteret stærkt beskadiget. Herefter fortsatte han til øen Utøya, 40 kilometer nordvest for Oslo, hvor den norske ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylkning (AUF), svarende til dansk socialdemokratisk ungdom, holdt sommerlejr, og 600 unge mennesker var samlet. Forklædt som politibetjent gik han i land på øen, hvorefter han på mindre end en time skød og dræbte 69 mennesker og sårede 60.

Anders Behring Breivik har senere forklaret, at han med angrebet forsøgte at redde Norge fra ”kulturens ødelæggelse (og) dekonstruktion af den norske etniske gruppe”. Det kan man læse i artiklen ”Utøya – massakren i Norge” på faktalink.dk.

Hvad var skandalen om salg af Dong Energy til Goldman Sachs?

Da Bjarne Corydon (S) som finansminister indgik en aftale om at sælge en del af den statsejede virksomhed Dong Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, startede det en debat, som fik vidtrækkende politiske konsekvenser. Investeringsbanken Goldman Sachs blev verdenskendt under finanskrisen, hvor banken fik en milliardbøde for en række handler, der betød, at flere af bankens kunder gik fallit. Det var en del af baggrunden for den modstand, som salget af Dong Energy vakte. Samtidig var Goldman Sachs kendt for at benytte sig af datterselskaber i såkaldte skattely, for at firmaet kunne rykke aktierne til lande, hvor de slap for at betale skat i Danmark, og det spredte frygt for, at Goldman Sachs ville gøre netop dette med Dong-aktierne. Mod en investering på cirka otte milliarder kroner fik Goldman Sachs en ejerandel på 19 procent og omfattende indflydelse i virksomheden, heriblandt vetoret i Dong’s bestyrelse. Den folkelige modstand fik flere politikere til at udtrykke bekymring og fik SF’s daværende formand Annette Vilhelmsen til at trække sig fra formandsposten og SF til at forlade regeringen. Sagen gav også anledning til demonstrationer på Christiansborg Slotsplads, og modstanderne af aftalen indsamlede over 200.000 underskrifter mod salget af aktierne. En DR-dokumentar afdækkede, at det danske pensionsselskab ATP skulle være kommet med et kontrabud på aktierne fra DONG Energy, der var på højde med Goldman Sachs, men at det tilbud blev afvist af finansministeren. Balladen om salget af Dong Energy sendte både finansminister Bjarne Corydon (S) og regeringen i strid modvind, kan man læse i artiklen ”Overblik: Forstå DONG-sagen på fem minutter” på Dr.dk (se kilder).

I 2017 solgte Goldman Sachs de sidste aktier i Dong Energy, og havde i perioden tjent 12,4 milliarder. Kort efter skiftede virksomheden navn til Ørsted. Selv om Goldman Sachs tjente mange penge på deres korte investering, har den danske stat tjent meget mere. Staten har fastholdt en ejeandel på 50,1 procent og siden 2014 har der været en stor stigning i virksomhedens markedsværdig. Ifølge artiklen ”DONG-frasalg har været statens bedste forretning i nyere tid” på finans.dk (se kilder) ejede staten i august 2020 aktier for 188 milliarder kroner og havde derved tjent 14 gange mere end den amerikanske investeringsvirksomhed.

Hvad var lærerkonflikten i 2013?

Lærerlockouten var en 25 dage lang landsdækkende konflikt i april 2013, hvor cirka 67.000 overenskomstansatte lærere blev lockoutet, det vil sige tvunget til at indstille arbejdet uden løn, som følge af at overenskomstforhandlingerne om lærernes løn og arbejdsvilkår gik i hårdknude. Lockouten medførte, at cirka 557.000 folkeskoleelever fik stærkt begrænset undervisning i perioden, da der kun var de tjenestemandsansatte lærere til at undervise, suppleret af de forholdsvis få lærere, der ikke var medlemmer af fagforeningerne under Lærernes Centralorganisation. Herudover blev ca. 220.000 elever og kursister på blandt andre produktionsskoler berørt. Kernen i striden mellem Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening var den arbejdstidsaftale, der gav lærerne krav på en vis forberedelsestid per undervisningstime, fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet og lærere over 60 år ret til at gå ned i tid svarende til fire uger om året med fuld løn. Danmarks Lærerforening arrangerede store demonstrationer flere steder i landet og foran Christiansborg.

Efter 25 dage greb regeringen ind med et lovindgreb, der afskaffede de hidtil gældende bestemmelser for lærernes arbejdstid og ophævede lærernes ret til reduktion af arbejdstiden efter 60 år. Konflikten resulterede i, at undervisningsminister Christine Antorini (S) udsatte 9. og 10.-klasses elevernes skriftlige eksamener, og meningsmålinger efter lockouten viste, at de daværende regeringspartier Socialdemokratiet, De Radikale og SF, gik markant tilbage blandt lærerne under og efter konflikten. I artiklen ”Lærer-konflikten og dens efterspil” på Folkeskolen.dk kan man læse om hele forløbet (se kilder).

Hvad karakteriserede integrationsdebatten?

I 2010’erne blev tonen i integrationsdebatten skærpet. Advokaten Rasmus Paludan stiftede i 2019 partiet Stram Kurs med det mål at opnå plads i Folketinget ved valget samme år.

Han høstede stor medieopmærksomhed, når han kaldte til demonstrationer, primært i boligområder, hvor der boede mange borgere med muslimsk baggrund, og med en række YouTube-videoer, hvor han kastede med og brændte Koranen af og udtrykte sin store utilfredshed med islam og ”islamistiske værdier”. Selv om partiet Stram Kurs ikke blev stemt ind i Folketinget, prægede demonstrationer og en ny hårdhed i retorik og handlinger indvandrerdebatten, ikke mindst foranlediget af den racismedømte partileder Rasmus Paludan. Tonen i debatten risikerede at skubbe flere danskere ud i højreekstremisme, vurderede blandt andre ekspert i radikaliseringsprocesser og højreekstremisme Tina Wilchen Christensen i artiklen ”Ekspert: Tonen i indvandrerdebatten kan skubbe flere danskere ud på den yderste ekstremistiske højrefløj” på Berlingske.dk (se kilder).

Også partiet Nye Borgerlige var med til at skærpe tonen i debatten om indvandrere. Modsat Stram Kurs opnåede Nye Borgerlige valg til Folketinget i 2019 med partiformand Pernille Vermund i spidsen. Nye Borgerliges har blandt andet som politisk mål, at den såkaldte racismeparagraf, § 266b i den danske straffelov, afskaffes. Partiet markerede sig desuden med tre ufravigelige krav til en statsministerkandidat, at 1) der indføres et totalt asylstop, 2) udlændinge skal forsørge sig selv, 3) kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom. Desuden skal islam ingen indflydelse have i det danske samfund, kan man læse på partiets hjemmeside (se kilder).

Hvilke store internationale begivenheder fik betydning i Danmark?

  • 2010: Et jordskælv ramte Haiti den 12. januar 2010 med en styrke på syv på Richterskalaen. Mindst 52 efterskælv fulgte i dagene efter. Ifølge Haitis regering omkom 316.000 mennesker under jordskælvet, 300.000 blev kvæstet, og over en million blev hjemløse.
  • 2011: Det Arabiske Forår: En bølge af folkelige protester og krav om frihed fra undertrykkende regimer rullede hen over den arabiske verden fra slutningen af 2010. Oprørene førte til regimeskifte i Tunesien, Libyen, Egypten og Yemen og udløste en blodig borgerkrig i Syrien – samt også efterfølgende borgerkrigslignende tilstande i flere af de førnævnte lande.
  • 2012: Vladimir Putin genindtrådte som Ruslands præsident, og samme år gennemførte en punkgruppe under navnet Pussy Riot en række protestoptrædener mod Putin, blandt andet en ’anti-Putin-bøn’ i Moskvas domkirke, som førte til retssag mod de kvindelige aktivister. Sagen vakte stor international opmærksomhed og kritik af Putin.
  • 2013: Sydafrikas mest berømte anti-apartheid-aktivist og præsident i perioden 1994-1999, Nelson Mandela, døde.
  • 2014: Terrorgruppen Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS) indtog i løbet af sommeren store dele af Irak. I august udråbte gruppen et kalifat fra sin nye højborg i byen Raqqa i det nordøstlige Syrien og udnævnte Abu Bakr Al-Baghdadi som leder.
  • 2015: Den store flygtningevandring. Rekordmange flygtninge, 1.393.875, søgte asyl i en stor del af EU-landene og satte EU’s åbne grænser og asylpolitik under pres.
  • 2016: Brexit. I juni 2016 stemte 51,9 procent af briterne ja til at forlade EU. Folkeafstemningen blev gennemført på initiativ af premierminister David Cameron fra Det Konservative Parti.
  • 2017: #MeToo. I oktober 2017 begyndte flere tusinde mennesker under hashtagget #MeeToo at dele deres oplevelser af at blive krænket seksuelt. Bevægelsen begyndte i Hollywood, hvor en række kvindelige skuespillere anklagede mandlige kollegaer for krænkelser, men bevægelsen bredte sig hurtigt og blev et internationalt oprør mod seksuelle krænkelser og magtmisbrug.
  • 2018: Den 16-årige svensker Greta Thunberg trådte ind i klimadebatten med ’skolestrejke for klimaet’ og fik hurtigt stor opmærksomhed, da hun blandt andet fik taletid ved FN’s klimatopmøde i New York. Thunbergs aktivisme startede en ny global bevægelse af børn og unge, der efter hendes forbillede afholdt klimastrejker.
  • 2019: Rigsretssag mod USA’s præsident, Donald Trump, som var anklaget for at presse Ukraines leder, Volodymyr Zelenskyj, til at indlede en undersøgelse af Joe Biden, dengang Trumps potentielle rival til præsidentposten, og hans søn Hunter Biden.

Man kan læse mere om disse begivenheder i artiklen ”Fra jordskælv til Trump: Her er de største internationale historier fra dette årti” på Dr.dk (se kilder).

Sociale dagsordener og nye familieformer

Hvad kendetegnede 2010’ernes børneliv?

De børn, der er født mellem 2010 og 2025, som af den australske demograf og fremtidsforsker Mark McCrindle er blevet døbt Generation Alpha, er blandt andet kendetegnet ved, at de kan styre en iPad, før de er blevet renlige, og er født i en tid, hvor smartphones, selfies og Snapchat er en selvfølgelig og stor del af hverdagen. Online-aktivitet fyldte således en stor del af 2010’ernes børneliv – både i skolen, hvor iPad’en var blevet et redskab på linje med lærebogen, og i fritiden, hvor samvær med venner i stadigt stigende grad udspillede sig online. Som sognepræst i Hjortshøj ved Aarhus, Morten Skovsted, siger om sin søn i artiklen ”2010’erne blev de bøjede nakkers årti” på Kristeligt-Dagblad.dk (se kilder): ”Efter skole sendte han og kammeraterne bare en sms til hinanden, hvor der stod ’fort?’ for computerspillet Fortnite, og så var det ellers hjem foran skærmen og spille i mange timer, hvor de godt nok var sammen i spillet – men hver for sig. Jeg tøver ikke med at kalde 2010’ernes digitalisering for en dehumanisering af menneskelivet og af nærværet, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.”

Børnelivet online skabte muligheder, men også udfordringer. Hvert femte barn havde således følt sig mobbet på nettet, viste en undersøgelse fra organisationen Red Barnet, som har udviklet kurser i digital opførsel, ligesom digital dannelse er kommet på skemaet i folkeskolen.

Også 2010’ernes børn oplevede forandringer i skolestrukturen. Blandt andet med skolereformen, som fra 2014 gjorde skoledagene markant længere. 2010’ernes børn er også vokset op med en stærk klimabevidsthed, blandt andet foranlediget af, at FN’s Verdensmål, herunder klimamålene, er obligatorisk pensum i folkeskolen. Det kan man læse i artiklen ”2010’ernes børn er både kloge og klimabevidste” på tv2ostjylland.dk (se kilder).

Hvilke tendenser prægede ungdomskulturen?

2010’ernes unge er ofte blevet kaldt pligtopfyldende. De er stærkt opsatte på at gøre, hvad der forventes, og det var i 10’erne, at begrebet ’12-tals-piger’ blev til et begreb, der bliver brugt til at beskrive en tendens til, at særligt unge kvinder presser sig selv hårdt og sætter urimeligt høje krav til egne præstationer. Faktisk blev der givet så mange 12-taller, at politikerne begyndte at diskutere, om det var for let at få 12, og om karakterskalaen på den baggrund burde justeres. 10’ernes unge lavede heller ikke så meget ballade som tidligere generationer; ungdomskriminaliteten dalede, og de unge drak mindre, selvom de stadig var blandt de unge i Europa, der drak mest. Generelt rettede 10’ernes unge ind, og oprøret udeblev, selvom der kunne være nok at demonstrere mod – blandt andet den såkaldte fremdriftsreform, der i 2013 strammede reglerne for at få SU i et forsøg på at få de unge til at færdiggøre deres uddannelser hurtigere, uddannelsesloftet, der fra 2016 begrænsede muligheden for at læse flere uddannelser og skifte studie undervejs.

Et stigende antal unge kæmpede med stress og mentale udfordringer, fordi de vendte problemerne indad – måske presset af politikere og samfundsforventninger, men også fordi det blev stadigt mere almindeligt konstant at spejle sig i det liv, alle andre delte ud af på sociale medier. De unge begyndte dog også at bruge sociale medier til at bryde tabuer og skabe opmærksomhed om det uperfekte liv. Det kan man læse i artiklen ”Dum og doven eller stresset stræber? Hvad kommer der til at stå om mig og 10’ernes unge i historiebøgerne?” på Dr.dk (se kilder).

Hvordan ændredes den generelle holdning til klimaspørgsmålet?

I 2010’erne opstod en stærkere kollektiv bevidsthed om klimakrisen og nødvendigheden af at handle. Den svenske teenagepige Greta Thunbergs skolestrejker for klimaet gav genlyd verden over og inspirerede millioner af børn og unge. Fra talerstolen på FN’s klimatopmøde i New York skældte Thunberg verdens ledere ud: ”Hvor vover I at stjæle vores fremtid fra os,” lød budskabet, der for alvor bragte følelserne ind i klimadebatten.

Thunbergs følelsesladede kamp delte vandene, men især mange unge er fulgt i hendes fodspor ved at kræve politisk handling, lægge pres på deres forældre og selv forsøge at leve mere bæredygtigt. Ved folketingsvalget i 2019 blev klimaet for første gang det største emne i en dansk valgkamp. Den ny socialdemokratiske regering satte et historisk højt ambitionsniveau med et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030, og i slutningen af 2019 blev Danmarks første klimalov vedtaget med opbakning fra alle Folketingets partier. Det kan man læse i artiklen ”Folkelige oprør, en ny klimabevidsthed og en grønnere finanssektor” på Merkur.dk (se kilder).

 

I 2018 gik den 15-årige Greta Thunberg i skolestrejke foran det svenske parlament for at få politikerne til at vælge en bæredygtig udvikling af samfundet. Siden spredte skolestrejkerne til mange andre lande og Thunberg er blevet en central person i den globale klimadebat.