Hvilke forslag har der været om at lempe forholdene for whistleblowere i Danmark?"
Der har ad flere omgange rejst en debat om, hvorvidt Danmark bør gøre mere for at hjælpe whistleblowere med at råbe op. Men det har endnu ikke ført til et politisk flertal for ny lovgivning.
I 2016 argumenterede blandt andet Alternativet for, at der burde indføres en offentlig whistleblowerordning, så alle offentligt ansatte anonymt kan gøre opmærksom på strafbare eller kritisable forhold i det offentlige. “Det er nemlig statens opgave at sikre, at de fornødne muligheder er til stede. Det er staten, som skal facilitere whistleblowere. Det er ikke whistleblowere, som skal facilitere staten,” skriver Alternativets Josephine Fock i et debatindlæg i Jyllands-Posten (se kilder). Hun mener, at sådan en ordning vil sikre, at ansatte ikke skal frygte for deres job eller for at blive udsat for hetz, hvis de vælger at blive whistleblowere.
Seks danske kommuner har på eget initiativ indført whistleblowerordninger. Tilsammen får de cirka 50 henvendelser om året fra offentligt ansatte, skriver TV Lorry (Se kilder).
Foreningen Veron, der består af tre tidligere danske whistleblowere, har blandt andet foreslået til Justitsministeriet, at det skal gøres strafbart for private virksomheder at efterforske identiteten på en anonym whistleblower, samt at alle offentligt ansatte skal have mulighed for at anmelde lovbrud anonymt. ”En lovfæstelse vil indeholde et nødvendigt og værdifuldt signal om politisk opbakning til offentligt ansattes ytringsfrihed,” skriver Veron i et høringssvar (se kilder).
Justitsministeriets ekspertråd nåede dog frem til, at de nuværende regler beskytter de ansatte tilstrækkeligt, og at whistleblowere meget sjældent bliver ramt af negative reaktioner fra deres arbejdsgivere, hvis de påpeger uregelmæssigheder (se kilder).
Hvorfor har mange store virksomheder indført whistleblowerordninger?
Siden vindmølleproducenten Vestas som den første danske virksomhed indførte en whistleblower-linje i 2007, hvor medarbejdere anonymt kan melde hinanden, har mindst 494 danske virksomheder lavet lignende ordninger. De er blevet populære, fordi virksomhederne kan opdage korruption, uetisk adfærd eller andre problemer, inden de vokser til skandalesager i medierne, forklarer ekstern lektor ved Copenhagen Business School Erik Mygind du Plessis til DR.dk (se kilder): ”Ordningerne er blevet populære, fordi de kan bruges til at fange problematiske sager internt, inden de udvikler sig til eksterne skandaler og giver skader på virksomhedernes omdømme”.
Tv-indslag om whistleblowerordninger fra marts 2012.