Hvornår er der valg i Tyskland?
Siden 1949 har tyske borgere valgt medlemmerne af Forbundsdagen. Ifølge grundloven er de valgte medlemmer af Forbundsdagen “folkets repræsentanter og er ikke bundet ved instrukser eller forskrifter, men alene ved deres overbevisning” (se kilder). Den første nyvalgte Forbundsdag trådte sammen den 7. september 1949 i Bonn. Siden har der tilsammen været 19 forbundsdagsvalg, som er afholdt hvert fjerde år. Valget til den 20. Forbundsdag fandt sted den 26. september 2021.
Hvad er de grundlæggende principper ved Tysklands valg?
Alle valg i Tyskland – fra kommunalvalg til valg til EU-Parlamentet – er forankret i fem grundlæggende principper, som er fastlagt i Grundgesetz, den tyske grundlov. De grundlæggende principper slår fast, at valget skal være almindeligt, direkte, frit, lige og hemmeligt:
- At valget er almindeligt betyder, at alle borgere over en bestemt alder har ret til at stemme og kan vælges, uanset deres sociale status og indkomst.
- Valget er direkte i den forstand, at der ikke er nogle valgmænd, som man kender det fra USA.
- Frit valg betyder, at borgerne kan træffe deres beslutninger uden eksternt pres, og de kan også beslutte ikke at stemme eller at stemme blankt.
- Valget er lige i den forstand, at alle stemmer er lige. Ingen stemme ved valget tæller mere end andre.
- At valget er hemmeligt, bekræfter de andre principper. Ingen har lov til at påvirke vælgerne, når de står i stemmeboksen.
Hvem kan stemme?
Alle tyskere, der på valgdagen er fyldt 18 år og har tysk statsborgerskab, har ret til at vælge og til at blive valgt ved de tyske forbundsdagsvalg.
Hvorfor skal der afgives to stemmer?
Siden valget til den anden Forbundsdag i 1953 har tyskerne ved et forbundsdagsvalg skullet afgive to stemmer. Den ene, Erststimme, er til en kandidat fra den valgkreds, som man bor i. Den anden stemme, Zweitstimme, er til et parti, der stiller op i ens valgkreds. I Tyskland findes der 299 valgkredse, hvor der i hver bor cirka 250.000 tyskere.
Hvem bliver valgt?
Af de mindst 598 forbundsdagsmandater vælges 299 via de såkaldte landslister ud fra vælgernes førstestemmer. Andenstemmerne bruges til at vælge et proportionalt antal resterende pladser til partierne, først i delstaterne og derefter på føderalt niveau. Efter valget i september 2021 består Forbundsdagen af i alt 736 medlemmer.
Hvad er spærregrænsen?
Hvert parti skal opnå mindst fem procent af andenstemmerne for at blive repræsenteret i Forbundsdagen – i Danmark skal et parti i praksis have minimum to procent af stemmerne på landsplan for at blive valgt. Det danske nationale mindretal i delstaten Slesvig-Holsten, som kan vælges i valgunionen SSW, er dog undtaget fra spærregrænsen ved det tyske parlamentsvalg.
Hvem har historisk haft magten i Tyskland?
Historisk set har magten været delt mellem det kristenkonservative CDU/CSU, også kendt som Union, og det socialdemokratiske SPD, der oftest har benyttet sig af støtte fra mindre partier. Her følger en oversigt over kanslerne fra valget i 1949 og frem til i dag:
1949: Konrad Adenauer (CDU)
1953: Konrad Adenauer (CDU)
1957: Konrad Adenauer (CDU)
1961: Konrad Adenauer (CDU)
1963: Ludwig Erhardt (CDU)
1966: Kurt Georg Kiesinger (CDU)
1969: Willy Brandt (SPD)
1972: Willy Brandt (SPD)
1976: Helmut Schmidt (SPD)
1980: Helmut Schmidt (SPD)
1982: Helmut Kohl (CDU)
1983: Helmut Kohl (CDU)
1987: Helmut Kohl (CDU)
1990: Helmut Kohl (CDU)
1994: Helmut Kohl (CDU)
1998: Gerhardt Schröder (SPD)
2002: Gerhardt Schröder (SPD)
2005: Angela Merkel (CDU)
2009: Angela Merkel (CDU)
2013: Angela Merkel (CDU)
2017: Angela Merkel (CDU)
2021: Olaf Scholz (SPD)
Hvilke partier er repræsenteret i Forbundsdagen?
I dag er følgende partier repræsenteret i Forbundsdagen (nævnt efter størrelse med det største først, i parentes medlemsantal efter valget i 2021):
- Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD): Socialdemokratiet (206 medlemmer)
- Union (bestående af Christlich Demokratische Union Deutschlands (CDU) og Christlich-Soziale Union in Bayern (CSU)): kristenkonservativt parti (152+45=197)
- Die Grünen: De Grønne, svarer til SF (Socialistisk Folkeparti) i Danmark (118)
- Freie Demokratische Partei (FDP): de liberale (92)
- Alternative für Deutschland (AfD): nationalkonservativt og euroskeptisk parti (83)
- Die Linke: venstreparti, hvis medlemmer bl.a. er tidligere socialdemokrater såvel som kommunister (39)
- Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW): repræsenterer det danske mindretal og nordfriserne i Sydslesvig (1)
Hvor stabilt er det politiske system i Tyskland?
Som Peter Nedergaard skriver i sin bog Tyskland (se kilder), har det tyske partisystem “længe været meget stabilt”. Mellem 1949 og 2016 var det kun De Grønne og Socialisterne, der er lykkedes med at etablere sig som nye partier på forbundsniveau. Siden er Alternative für Deutschland (AfD) kommet til – det højrenationale parti blev valgt ind i Forbundsdagen i 2017.
Ud over de fem traditionelle partier samt AfD har forskellige mindre partier kun været repræsenteret i delstaternes parlamenter, som det fremgår af bogen: “Det er imidlertid blevet sværere for folkepartierne at overbevise borgerne om deres politik. Der foregår en vælgervandring til mindre partier, hvilket forhindrer, at der dannes flertal på den traditionelle måde. En spærregrænse på fem procent forhindrer dog, at meget små partier kommer ind i forbundsdagen,” fremgår det af førnævnte bog.