Angela Merkel vinker
Efter at have siddet på posten i 16 år, takker Angela Merkel i 2021 af som Tysklands kansler. Lige nu forhandles der om, hvem der skal blive hendes efterfølger.
Foto: Christian Marquardt / EPA / Ritzau Scanpix

Valg i Tyskland

journalist Lasse Skytt, Bureauet, oktober 2021.
Top image group
Angela Merkel vinker
Efter at have siddet på posten i 16 år, takker Angela Merkel i 2021 af som Tysklands kansler. Lige nu forhandles der om, hvem der skal blive hendes efterfølger.
Foto: Christian Marquardt / EPA / Ritzau Scanpix

Indledning

Tyskland er vores store og vigtige nabo mod syd, og med en befolkning på 80 millioner er det EU’s mest folkerige nation. Politisk set har landet længe været stabilt styret med CDU-lederen Angela Merkel som forbundskansler siden 2005, men ved parlamentsvalget den 26. september 2021 ønskede hun ikke at genopstille. Det gav plads til nye kandidater, og man taler om et muligt nybrud i tysk politik, hvor både nye partier og nye politiske ledere kæmper om magten.

Ved valget gik de konservative CDU/CSU med kanslerkandidat Armin Laschet i spidsen tilbage, mens både det klimavenlige parti Die Grünen, de liberale i FDP og ikke mindst socialdemokraterne i SPD med Olaf Scholz i front fik fremgang.

Lige nu forhandler partierne om at finde frem til et flertal for en regeringskoalition, og først derefter kan der udpeges en ny kansler. 

For at forstå, hvad der er på spil i Tyskland, er det vigtigt at kende til landets magtfordeling og valgsystem, som adskiller sig en smule fra for eksempel det danske.

 

How do German elections work? Amerikanske CNBC forklarer i dette klip fra 2017, hvordan det tyske valgsystem hænger sammen. 

 

Artikel type
faktalink

Baggrund og historie

Print-venlig version af hele artiklen

Hvilken slags demokrati har man i Tyskland?

Tyskland er en parlamentarisk føderal republik med en præsident som overhoved. Det tyske politiske system er bygget op omkring den tyske grundlov, Grundgesetz, som blev vedtaget af en vesttysk nationalforsamling i den daværende vesttyske hovedstad Bonn i 1949. Den 3. oktober 1990, efter Tysklands genforening, blev de seks delstater i det tidligere DDR indlemmet i forbundsrepublikken, og den tidligere vesttyske forfatning kom til at gælde for hele Tyskland. 
Som føderal republik spiller de enkelte delstater en meget stor rolle i tysk politik, og i modsætning til det danske et-kammer-system består det lovgivende system i Tyskland af to kamre: et nationalt Bundestag og Bundesrat, der er sammensat af repræsentanter fra delstaterne.

Hvilke historiske begivenheder ligger til grund for det nuværende politiske system?

Det tyske demokratis grundidéer blev skabt i 1949 på baggrund af de erfaringer, man havde gjort sig med demokratiet i den tidligere Weimarrepublik (det tyske rige fra 1918-1933), som Adolf Hitler var lykkedes med at afskaffe i 1933. Tyskerne ville gerne undgå, at det, der skete med Hitlers magtovertagelse, kunne ske igen: at et ellers demokratisk system som det under Weimarrepublikken ikke havde været i stand til at forsvare sig selv mod anti-parlamentarisme og anti-demokratiske strømninger. ”Det havde været for nemt for politikerne at sætte forfatning og demokrati ud af kraft,” som professor i statskundskab Peter Nedergaard skriver i sin bog ”Tyskland” (se kilder). 
I den nye Grundgesetz fra 1949 indførte man derfor følgende for at skabe et stærkere demokrati:

  • En svagere præsidentfunktion, så præsidentens rolle er næsten udelukkende ceremoniel.
  • Konstruktivt mistillidsvotum. Hvis man skal stille et mistillidsvotum til den siddende regering, skal man have et alternativ klar, der skal kunne samle et flertal i parlamentet.
  • Forfatningsdomstol, der skal kunne dømme partier ulovlige, hvis de arbejder imod forfatningens principper om demokrati og menneskerettigheder. Dette er sket to gange i forbundsrepublikkens historie: i 1952 mod et nationalistisk autoritært parti og i 1956 mod det kommunistiske parti.
  • En spærreprocent på 5 procent, som gør det sværere for mindre og radikale partier at blive repræsenteret.

Hvordan er Tysklands politiske system opbygget?

Det tyske politiske system er bygget op omkring Grundgesetz, den tyske grundlov, som definerer Tyskland som demokrati, forbundsstat, velfærdssamfund og retsstat. 
Forbundsdagen, som ligger i hovedstaden Berlin, er landets folkevalgte parlament. Valget hertil finder sted hvert fjerde år og gennemføres som en kombination af personlige og proportionale repræsentationsvalg – læs mere om, hvad dette betyder, nedenfor. De politiske partier er af stor betydning, og der er tradition for flertalsregeringer i Forbundsdagen. 

Hvem bestemmer i tysk politik?

Forbundspræsidenten er Tysklands statsoverhoved, men vedkommende varetager hovedsageligt repræsentative opgaver. Præsidenten udnævner forbundskansleren (eller bare kansleren) og underskriver lovene. Siden 2005 har Angela Merkel været kansler, men hun genopstiller ikke til valget i 2021. I Tyskland er det primært kansleren, altså den tyske regeringsleder, som bestemmer landets politiske linje. Kansleren står i spidsen for forbundsregeringen, som skal have støtte af et flertal i det tyske parlament for at kunne lede landet.
Forbundskansleren anses for at være det mest politisk magtfulde tyske embedsmedlem. Nogle gange taler man endda om ”kanslerens demokrati”. Alligevel er forbundskansleren formelt ’kun’ nummer tre i magthierarkiet lige efter forbundspræsidenten og præsidenten for Forbundsdagen.

Hvad er Forbundsdagen?

Den vigtigste lovgivende og udøvende magt ligger i Forbundsdagen, det tyske parlament. Her udarbejder de folkevalgte politikere landets lovgivning, vælger kansleren og kontrollerer regeringen og politiet såvel som militæret og statsbudgettet. Forbundsdagen har mindst 598 medlemmer, men tallet kan være op til 800, afhængigt af de respektive valgresultater, som også giver plads til såkaldte tillægs- og kompensationsmandater. Alle mandater vælges direkte ved folkeafstemning hvert fjerde år. Ved valget i september 2017 blev den største forbundsdag i forbundsrepublikkens historie valgt. Forbundsdagen omfatter i denne valgperiode 709 medlemmer fordelt på seks partier samt en enkelt løsgænger.

Hvor stor magt har kansleren?

Det er Forbundsdagen, der formelt vælger forbundskansleren. Forbundspræsidenten foreslår en kandidat, som Forbundsdagens medlemmer så stemmer hemmeligt om uden forudgående debat. Kansleren er valgt, når det absolutte flertal af parlamentsstemmerne opnås. Ifølge den tyske grundlov kan kansleren kun væltes, hvis der kan dannes flertal for en anden regering. Selv om Forbundsdagen kan ændre grundloven (med 2/3 flertal), er visse friheds- og menneskerettigheder ”eviggyldige” og kan ikke ophæves. En kanslerkandidat kan genopstille alle de gange, vedkommende har lyst, indtil kandidaten har et flertal imod sig, ligesom det er tilfældet for statsministerposten i Danmark.

Hvilken rolle spiller de tyske delstater?

Tyskland er organiseret i 16 delstater, som har en forholdsvis høj grad af selvbestemmelse. Berlin, Hamburg og Bremen danner som de eneste byer deres egne delstater. Hver delstat har sit eget parlament og sin egen regering, som blandt andet kan træffe suveræne beslutninger i forbindelse med uddannelse, kultur og kommunalforvaltning. Derfor findes der 16 forskellige uddannelsessystemer i Tyskland. Hver delstat har også sit eget politi. Mod øst ligger de nyere delstater Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen, som blev etableret ved Tysklands genforening i 1990.
Som nævnt har de enkelte delstater udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning. Der kan derfor være store forskelle på love og forordninger fra delstat til delstat. Valg til delstatsparlamenterne finder som hovedregel sted hvert fjerde år.
Delstaterne er repræsenteret i Forbundsrådet, der holder til i det tidligere preussiske Herrenhaus (parlament) i Berlin. Forbundsrådets vigtigste opgave er at varetage delstaternes interesser i sager, der vedrører deres kompetence. Det er delstaternes regeringer, der udpeger repræsentanterne til Forbundsrådet.

Hvilke andre tyske valg findes der?

Foruden parlamentsvalg og delstatsvalg afholdes også lokalvalg i Tyskland. Lokalvalgene afholdes i valgkredse og kommuner, og i nogle dele af landet har borgerne stemmeret, fra de er 16 år, ellers fra de er 18.

Hvad er forskellen mellem det politiske system i Danmark og i Tyskland?

Til forskel fra i Danmark er det ikke almindeligt, at tyske partier danner en mindretalsregering. Det har længe været sådan, at et af de to store folkepartier – Socialdemokraterne (SPD) eller Kristendemokraterne (CDU) – indgår en koalition med et af de mindre partier – det vil sige med Tysklands liberale parti (FDP) eller De Grønne (Bündnis 90/Die Grünen). Partiet CSU er CDU’s søsterparti, som udelukkende opererer i delstaten Bayern. CDU findes således slet ikke i Bayern.

Sådan går tyskerne til valg

Print-venlig version af hele artiklen

Hvornår er der valg i Tyskland?

Siden 1949 har tyske borgere valgt medlemmerne af Forbundsdagen. Ifølge grundloven er de valgte medlemmer af Forbundsdagen ”folkets repræsentanter og er ikke bundet ved instrukser eller forskrifter, men alene ved deres overbevisning” (se kilder). Den første nyvalgte Forbundsdag trådte sammen den 7. september 1949 i Bonn. Siden har der tilsammen været 19 forbundsdagsvalg, som er afholdt hvert fjerde år. Valget til den 20. Forbundsdag finder sted den 26. september 2021.

Hvad er de grundlæggende principper ved Tysklands valg?

Alle valg i Tyskland – fra kommunalvalg til valg til EU-Parlamentet – er forankret i fem grundlæggende principper, som er fastlagt i Grundgesetz, den tyske grundlov. De grundlæggende principper slår fast, at valget skal være almindeligt, direkte, frit, lige og hemmeligt:

  • At valget er almindeligt betyder, at alle borgere over en bestemt alder har ret til at stemme og kan vælges, uanset deres sociale status og indkomst.
  • Valget er direkte i den forstand, at der ikke er nogle valgmænd, som man kender det fra USA.
  • Frit valg betyder, at borgerne kan træffe deres beslutninger uden eksternt pres, og de kan også beslutte ikke at stemme eller at stemme blankt.
  • Valget er lige i den forstand, at alle stemmer er lige. Ingen stemme ved valget tæller mere end andre.
  • At valget er hemmeligt bekræfter de andre principper. Ingen har lov til at påvirke vælgerne, når de står i stemmeboksen.

Hvem kan stemme?

Alle tyskere, der på valgdagen er fyldt 18 år og har tysk statsborgerskab, har ret til at vælge og til at blive valgt ved de tyske forbundsdagsvalg. 

Hvorfor skal der afgives to stemmer?

Siden valget til den anden Forbundsdag i 1953 har tyskerne ved et forbundsdagsvalg skullet afgive to stemmer. Den ene, Erststimme, er til en kandidat fra den valgkreds, som man bor i. Den anden stemme, Zweitstimme, er til et parti, der stiller op i ens valgkreds. I Tyskland findes der 299 valgkredse, hvor der i hver bor cirka 250.000 tyskere.

Hvem bliver valgt?

Af de mindst 598 forbundsdagsmandater vælges 299 via de såkaldte landslister ud fra vælgernes førstestemmer. Andenstemmerne bruges til at vælge et proportionalt antal resterende pladser til partierne, først i delstaterne og derefter på føderalt niveau. Efter valget i 2017 bestod Forbundsdagen af i alt 709 medlemmer.

Hvad er spærregrænsen?

Hvert parti skal opnå mindst 5 procent af andenstemmerne for at blive repræsenteret i Forbundsdagen – i Danmark skal et parti i praksis have minimum 2 procent af stemmerne på landsplan for at blive valgt. Det danske nationale mindretal i delstaten Slesvig-Holsten, som kan vælges i valgunionen SSW, er dog undtaget fra spærregrænsen ved det tyske parlamentsvalg.

Hvem har historisk haft magten i Tyskland?

Historisk set har magten været delt mellem det kristenkonservative CDU/CSU, også kendt som Union, og det socialdemokratiske SPD, der oftest har benyttet sig af støtte fra mindre partier. Her følger en oversigt over kanslerne fra valget i 1949 frem til i dag:

1949: Konrad Adenauer (CDU)
1953: Konrad Adenauer (CDU)
1957: Konrad Adenauer (CDU)
1961: Konrad Adenauer (CDU)
1963: Ludwig Erhardt (CDU)
1966: Kurt Georg Kiesinger (CDU)
1969: Willy Brandt (SPD)
1972: Willy Brandt (SPD)
1976: Helmut Schmidt (SPD)
1980: Helmut Schmidt (SPD)
1982: Helmut Kohl (CDU)
1983: Helmut Kohl (CDU)
1987: Helmut Kohl (CDU)
1990: Helmut Kohl (CDU)
1994: Helmut Kohl (CDU)
1998: Gerhardt Schröder (SPD)
2002: Gerhardt Schröder (SPD)
2005: Angela Merkel (CDU)
2009: Angela Merkel (CDU)
2013: Angela Merkel (CDU)
2017: Angela Merkel (CDU)
2021: Ikke afgjort endnu

Hvilke partier er repræsenteret i Forbundsdagen?

I dag er følgende partier repræsenteret i Forbundsdagen (nævnt efter størrelse med det største først):

  • Union (bestående af Christlich Demokratische Union Deutschlands (CDU) og Christlich-Soziale Union in Bayern (CSU)): kristenkonservativt parti 
  • Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD): socialdemokratiet
  • Freie Demokratische Partei (FDP): de liberale 
  • Die Linke: venstreparti, hvis medlemmer blandt andet er tidligere socialdemokrater såvel som kommunister 
  • Die Grünen: De Grønne, svarer til SF (Socialistisk Folkeparti) i Danmark
  • Alternative für Deutschland (AfD): nationalkonservativt og euroskeptisk parti.

Hvor stabilt er det politiske system i Tyskland?

Som Peter Nedergaard skriver i sin bog ”Tyskland” (se kilder), har det tyske partisystem ”længe været meget stabilt”. Mellem 1949 og 2016 var det kun De Grønne og Socialisterne, der er lykkedes med at etablere sig som nye partier på forbundsniveau. Siden er Alternative für Deutschland (AfD) kommet til – det højrenationale parti blev valgt ind i Forbundsdagen i 2017.

Udover de fem traditionelle partier samt AfD har forskellige mindre partier kun været repræsenteret i delstaternes parlamenter, som det fremgår af bogen: ”Det er imidlertid blevet sværere for folkepartierne at overbevise borgerne om deres politik. Der foregår en vælgervandring til mindre partier, hvilket forhindrer, at der dannes flertal på den traditionelle måde. En spærregrænse på fem procent forhindrer dog, at meget små partier kommer ind i forbundsdagen,” fremgår det af førnævnte bog.