Hvilken slags demokrati har man i Tyskland?
Tyskland er en parlamentarisk føderal republik med en præsident som overhoved. Det tyske politiske system er bygget op omkring den tyske grundlov, Grundgesetz, som blev vedtaget af en vesttysk nationalforsamling i den daværende vesttyske hovedstad Bonn i 1949. Den 3. oktober 1990, efter Tysklands genforening, blev de seks delstater i det tidligere DDR indlemmet i forbundsrepublikken, og den tidligere vesttyske forfatning kom til at gælde for hele Tyskland.
Som føderal republik spiller de enkelte delstater en meget stor rolle i tysk politik, og i modsætning til det danske etkammersystem består det lovgivende system i Tyskland af to kamre: et nationalt Bundestag og Bundesrat, der er sammensat af repræsentanter fra delstaterne.
Hvilke historiske begivenheder ligger til grund for det nuværende politiske system?
Det tyske demokratis grundidéer blev skabt i 1949 på baggrund af de erfaringer, man havde gjort sig med demokratiet i den tidligere Weimarrepublik (det tyske rige fra 1918-1933), som det lykkedes Adolf Hitler at afskaffe i 1933. Tyskerne ville gerne undgå, at det, der skete med Hitlers magtovertagelse, kunne ske igen: at et ellers demokratisk system som det under Weimarrepublikken ikke havde været i stand til at forsvare sig selv mod antiparlamentarisme og antidemokratiske strømninger. “Det havde været for nemt for politikerne at sætte forfatning og demokrati ud af kraft,” som professor i statskundskab Peter Nedergaard skriver i sin bog Tyskland (se kilder).
I den nye Grundgesetz fra 1949 indførte man derfor følgende for at skabe et stærkere demokrati:
- En svagere præsidentfunktion, så præsidentens rolle er næsten udelukkende ceremoniel.
- Konstruktivt mistillidsvotum. Hvis man skal stille et mistillidsvotum til den siddende regering, skal man have et alternativ klar, der skal kunne samle et flertal i parlamentet.
- Forfatningsdomstol, der skal kunne dømme partier ulovlige, hvis de arbejder imod forfatningens principper om demokrati og menneskerettigheder. Dette er sket to gange i forbundsrepublikkens historie: i 1952 mod et nationalistisk autoritært parti og i 1956 mod det kommunistiske parti.
- En spærreprocent på fem procent, som gør det sværere for mindre og radikale partier at blive repræsenteret.
Hvordan er Tysklands politiske system opbygget?
Det tyske politiske system er bygget op omkring Grundgesetz, den tyske grundlov, som definerer Tyskland som demokrati, forbundsstat, velfærdssamfund og retsstat.
Forbundsdagen, som ligger i hovedstaden Berlin, er landets folkevalgte parlament. Valget hertil finder sted hvert fjerde år og gennemføres som en kombination af personlige og proportionale repræsentationsvalg – læs mere om, hvad dette betyder, nedenfor. De politiske partier er af stor betydning, og der er tradition for flertalsregeringer i Forbundsdagen.
Hvem bestemmer i tysk politik?
Forbundspræsidenten er Tysklands statsoverhoved, men vedkommende varetager hovedsageligt repræsentative opgaver. Præsidenten udnævner forbundskansleren (eller bare kansleren) og underskriver lovene. I december 2021 blev Olaf Scholz (SPD) valgt som kansler, efter at forgængeren Angela Merkel (CDU) – der havde siddet på posten siden 2005 – valgte ikke at genopstille ved det seneste valg den 26. september 2021. I Tyskland er det primært kansleren, altså den tyske regeringsleder, som bestemmer landets politiske linje. Kansleren står i spidsen for forbundsregeringen, som skal have støtte af et flertal i det tyske parlament for at kunne lede landet.
Forbundskansleren anses for at være det mest politisk magtfulde tyske embedsmedlem. Nogle gange taler man endda om ‘kanslerens demokrati’. Alligevel er forbundskansleren formelt ‘kun’ nummer tre i magthierarkiet efter forbundspræsidenten og præsidenten for Forbundsdagen.
Hvad er Forbundsdagen?
Den vigtigste lovgivende og udøvende magt ligger i Forbundsdagen, det tyske parlament. Her udarbejder de folkevalgte politikere landets lovgivning, vælger kansleren og kontrollerer regeringen og politiet såvel som militæret og statsbudgettet. Forbundsdagen har mindst 598 medlemmer, men tallet kan være op til 800, afhængigt af de respektive valgresultater, som også giver plads til såkaldte tillægs- og kompensationsmandater. Alle mandater vælges direkte ved folkeafstemning hvert fjerde år. Ved valget i september 2021 blev den største forbundsdag i forbundsrepublikkens historie valgt. Forbundsdagen omfatter i denne valgperiode 736 medlemmer fordelt på seks partier samt et enkelt medlem fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som repræsenterer det danske mindretal og nordfriserne i Sydslesvig.
Hvor stor magt har kansleren?
Det er Forbundsdagen, der formelt vælger forbundskansleren. Forbundspræsidenten foreslår en kandidat, som Forbundsdagens medlemmer så stemmer hemmeligt om uden forudgående debat. Kansleren er valgt, når det absolutte flertal af parlamentsstemmerne opnås. Ifølge den tyske grundlov kan kansleren kun væltes, hvis der kan dannes flertal for en anden regering. Selv om Forbundsdagen kan ændre grundloven (med 2/3 flertal), er visse friheds- og menneskerettigheder “eviggyldige” og kan ikke ophæves. En kanslerkandidat kan genopstille alle de gange, vedkommende har lyst, indtil kandidaten har et flertal imod sig, ligesom det er tilfældet for statsministerposten i Danmark.
Hvilken rolle spiller de tyske delstater?
Tyskland er organiseret i 16 delstater, som har en forholdsvis høj grad af selvbestemmelse. Berlin, Hamburg og Bremen danner som de eneste byer deres egne delstater. Hver delstat har sit eget parlament og sin egen regering, som bl.a. kan træffe suveræne beslutninger i forbindelse med uddannelse, kultur og kommunalforvaltning. Derfor findes der 16 forskellige uddannelsessystemer i Tyskland. Hver delstat har også sit eget politi. Mod øst ligger de nyere delstater Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen, som blev etableret ved Tysklands genforening i 1990.
Som nævnt har de enkelte delstater udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning. Der kan derfor være store forskelle på love og forordninger fra delstat til delstat. Valg til delstatsparlamenterne finder som hovedregel sted hvert fjerde år.
Delstaterne er repræsenteret i Forbundsrådet, der holder til i det tidligere preussiske Herrenhaus (parlament) i Berlin. Forbundsrådets vigtigste opgave er at varetage delstaternes interesser i sager, der vedrører deres kompetence. Det er delstaternes regeringer, der udpeger repræsentanterne til Forbundsrådet.
Hvilke andre tyske valg findes der?
Foruden parlamentsvalg og delstatsvalg afholdes også lokalvalg i Tyskland. Lokalvalgene afholdes i valgkredse og kommuner, og i nogle dele af landet har borgerne stemmeret, fra de er 16 år, ellers fra de er 18.
Hvad er forskellen mellem det politiske system i Danmark og i Tyskland?
Til forskel fra i Danmark er det ikke almindeligt, at tyske partier danner en mindretalsregering. Det har længe været sådan, at et af de to store folkepartier – Socialdemokraterne (SPD) eller Kristendemokraterne (CDU) – indgår en koalition med et af de mindre partier – det vil sige med Tysklands liberale parti (FDP) eller De Grønne (Bündnis 90/Die Grünen). Partiet CSU er CDU’s søsterparti, som udelukkende opererer i delstaten Bayern. CDU findes således slet ikke i Bayern.
