Debat om vacciner

Hvilken generelle indvendinger er der mod vaccinationsprogrammer?

Selv om der er ret stor tilslutning til børnevaccinationsprogrammet i Danmark, er der også danskere, som er skeptiske over for programmet og over for vaccinationsprogrammer i det hele taget. Nogle mener, at offentlige vaccinationsprogrammer og kampagner for at få flere til at tilslutte sig dem er indblanding fra myndighedernes side i noget, der udelukkende bør være et personligt valg. Andre er bekymrede over sikkerheden eller effektiviteten af vaccination og stoler ikke på, at risikoen for bivirkninger undersøges grundigt nok. Eller de mener ikke, at de sygdomme, der vaccineres imod, udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Andre har den opfattelse, at det er bedst for deres børne at få sygdommene og blive immune over for den på den måde, og de vælger for eksempel alternativ behandling og vitaminer for at styrke deres børns helbred.

Der findes en række anti-vaccinations-grupper og -foreninger i Danmark, hvoraf nogle er meget skeptiske over for myndighedernes måde at informere på og for eksempel mener, at myndighederne ligger under for medicinalindustriens interesser, eller at myndighederne ikke tager bivirkningerne alvorligt nok. En del af medlemmerne af disse grupper benytter sig af alternativ behandling, for eksempel i form af homøopati. Et indtryk af anti-vaccinationsgruppernes synspunkter kan man få i artiklen ”Ja, jeg prioriterer mit eget barns sundhed først” i Information (se kilder). I artiklen forklarer en mor til fire, at hendes ældste barn blev ramt af voldsom børneeksem efter en af de første vaccinationer, og det fik hende til herefter at fravælge vacciner til sine børn: ”Jeg kan jo ikke bevise, at det var på grund af vaccinen, at han fik det – men jeg ved bare, at det var det. Derfor har jeg ikke villet udsætte de andre børn for det.”

Hvad kan ellers få forældre til ikke at lade deres børn vaccinere?

Travlhed og forglemmelse kan være en faktor, og derudover kan det have betydning, at mange forældre i dag – på grund af udbredelsen af børnevaccinationsprogrammet – ikke selv har haft børnesygdommene. Denne forklaring nævner sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab Else Guldager i Ritzau-telegrammet ”Det farlige i at droppe vaccine er glemt”, bragt i Information (se kilder): ”Forældrene har heller ikke selv haft sygdommene, så de ved ikke, hvor slemt det er at have mæslinger. Det farlige er gået i glemmebogen. Man er ikke klar over, hvor alvorlige sygdommene i virkeligheden er.”

Nogle forældre fravælger eller udsætter vaccination af deres børn, fordi de synes, at de mangler viden. Det fremgik for eksempel af en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2016, at mange forældre undlod eller udskød at lade deres døtre HPV-vaccinere (mod udvikling af livmoderhalskræft), fordi de syntes, at de manglede information om effekt, risiko og bivirkninger.

Hvilken debat har været om MFR-vaccinen?

MFR står for Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde. MFR-vaccinationen bliver også kaldt paraplyvaccinationen. MFR-vaccinationen blev en del af det danske vaccinationsprogram fra den 1. januar 1987, da Danmark som det sidste land i verden indførte mæslingevaccination i sit børnevaccinationsprogram.

Der opstod debat om vaccinen, efter at det medicinske tidsskrift Lancet i 1998 publicerede en artikel af en engelsk forsker, der konkluderede, at der muligvis var en forbindelse mellem MFR-vaccination og autisme. Det fik forældre både i England, Danmark og andre lande til at frygte, at deres børn ville udvikle autisme, hvis de blev vaccineret med MFR-vaccinen. Flere hundrede forældre anlagde sag mod den britiske stat, fordi de mente, at deres børn var blevet autister som følge af MFR-vaccination, og der har også været eksempler på danske forældre, som mente, at deres barn havde fået autisme på grund af vaccinen, og derfor lagde sag an mod den danske stat. Danske forskere har dog for længst slået fast, på baggrund af en undersøgelse med godt 500.000 danske børn, at risikoen for at udvikle autisme er ens for vaccinerede og uvaccinerede. Desuden trak tidsskriftet Lancet efterfølgende artiklen, som startede debatten, tilbage, da resultaterne fra artiklen ikke havde været mulige at reproducere for andre forskere. Desuden var de etiske retningslinjer for forsøg med børn blevet overtrådt.

Selv om forskerne generelt i dag afviser, at der kan være en sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme, er der stadig forældre, som frygter, at der kan være sådan en sammenhæng, og teorien om sammenhængen dukker stadig indimellem op på for eksempel internetfora, hvor vaccinationsmodstandere og -skeptikere deler deres holdninger.

Flere danske forskere og myndighedspersoner mener, at debatten om en eventuel sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme har fået skepsissen mod vacciner generelt til at vokse, og at den også kan være en del af forklaringen på, at man i Danmark ikke har nået WHO og de danske myndigheders mål om, at 95 procent af hver årgang skal vaccineres mod mæslinger for at undgå en ny epidemi. Debatten om risikoen for nye epidemier dukker jævnligt op, senest i februar 2015, da et lille barn i Tyskland døde, efter at være blevet smittet med mæslinger.

 

ung pige vaccineres

HPV-vaccinen blev indført i 2009 og har givet anledning til stor debat. Foto: Scanpix

Hvad er HPV vaccinen?

HPV-vaccinen blev indført i 2009 som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinen beskytter mod HPV, som er en virus, der overføres ved seksuel kontakt. Der findes over 100 typer af HPV, hvoraf typerne 6 og 11 er årsag til kønsvorter, mens type 16 og 18 kan medføre kræft i livmoderen endetarmsåbningen, penis og mundsvælget. Vaccinen var til at starte med i Danmark udelukkende et tilbud til piger på 12 år, som myndighederne anbefalede som en forebyggende foranstaltning mod udvikling af livmoderhalskræft. Siden 2019 har danske drenge også haft mulighed for at blive vaccineret. Drenge der er fylder 12 år den 1. juli 2019 eller senere har mulighed for at blive vaccineret, senest når de fylder 18 år. Pr. 1. februar 2020 blev tilbuddet udvidet til også at gælde drenge, der er fyldt 12 år i perioden 1. januar 2018 – 30. juni 2019 og unge mænd i alderen 18-25 år, da denne gruppe er i særlig risiko for at udvikle analkræft. Det kan man læse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder).

Hvilken debat har der været om HPV-vaccinen?

Forskere har kaldt vaccinen et stort gennembrud i forebyggelse af kræft, men vaccinen har også mødt stor skepsis og modstand og har flere gange siden 2009 været genstand for kritisk medieomtale på grund af formodede bivirkninger. Medieomtalen har især fokuseret på de flere tusinde piger, der siden 2009 har meddelt, at de har oplevet symptomer og lidelser, som de mener, er bivirkninger fra HPV-vaccinen. Det er særligt de såkaldte svimmel- og træthedssyndromet Postural tachycardia Syndrome (POTS) og smertesyndromet Complex Regional Pain Syndrome (CRPS), som mange af pigerne har oplevet. Mange af pigerne har fået disse diagnoser, og der er ikke tvivl om, at de har det dårligt. Spørgsmålet, som forældre, læger og andre fagfolk diskuterer, er, om syndromerne er opstået som bivirkning til HPV-vaccinationen, er delvist fremkaldt eller forstærket heraf eller slet ikke har nogen relation hertil. En del forældre er helt overbeviste om, at det er vaccinen, der har gjort deres døtre syge, og de ønsker derfor, at myndighederne enten stopper vaccination med HPV eller sætter grundigere undersøgelser og forskning i gang – samt giver erstatning og hjælp til de ramte piger. Det gælder for eksempel en mor, der i debatindlægget ”Hvornår tager man HPV-vaccinens ofre alvorligt?” i Information (se kilder) beskriver konsekvenserne for sin datter på denne måde: ”Inden vores yngste datter fik sin første HPV-vaccination, var hun en rask 12-årig, der passede sin skole, gik til kor, klaver og dansede standard/latin to gange om ugen. I dag er hun 14 år og lever med konstant hovedpine, kroniske muskelsmerter, svimmelhed, træthed, udmattelse og hukommelsesproblemer.”

Hvordan har læger og andre fagfolk forholdt sig i debatten om HPV-vaccinen?

Der har været stor uenighed blandt de læger, der har udtalt sig, hvilket blandt andet fremgår Ritzau-telegrammet ”Overlæger strides om virkningen af hpv-vaccine” (se kilder) og artiklen ”Enten er du med os, eller også er du imod os” fra Information (se kilder).

Nogle læger mener, at pigerne er blevet syge af andre årsager end vaccinen, og at deres symptomer for eksempel kan skyldes præstationspres og sociale og psykiske problemer, mens andre mener, at pigerne muligvis har gener, der gør dem særligt udsatte for at udvikle for eksempel svimmelheds- og træthedssyndrom, og at vaccinen kan har ’trigget’ syndromet, så syndromet er brudt ud.

Enkelte læger har fortalt, at de har holdt sig tilbage med kritik af vaccinen af frygt for at blive frosset ud af kolleger eller lægge sig ud med medicinalfirmaet, der har produceret vaccinen, og i en TV2 dokumentar "De vaccinerede piger", der blev sendt i marts 2015 (se kilder), fortalte den danske læge Louise Brinth, at hun og hendes kolleger havde mistanke om en mulig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de ens symptomer hos et stort antal piger. Det fremgik af dokumentaren, at lægerne mente, at de så et mønster hos disse piger, og som de også genfandt hos piger i udlandet, der havde indberetter bivirkninger til HPV-vaccine, og lægerne ville gerne have denne mulige forbindelse nærmere undersøgt. Disse læger mente blandt andet, at der er behov for ny medicinsk forskning, der måske kan forklare, hvorfor vacciner ’trigger’ bivirkninger i nogle mennesker.

Siden har en række undersøgelser frifundet vaccinen for at skulle kunne forårsage disse bivirkninger, og modstanden mod HPV-vaccinen er svundet ind. Senest aflivede forskere fra Statens Serum Institut påstanden. Forskerne baserer frifindelsen af vaccinen på en stor undersøgelse af 1,4 millioner danske piger og kvinder i alderen 10 til 45 år, som forskerne har fulgt i perioden mellem 2007 og 2016 uden at finde en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de påståede bivirkninger træthed, svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær, kvalme og smerter.

”De piger og kvinder, der blev HPV vaccineret, havde ingen overhyppighed af disse syndromer i året efter, at de blev vaccineret. Der var heller ingen overhyppighed senere i livet hos disse kvinder”, siger professor Anders Hviid fra SSI, der står bag undersøgelsen i artiklen ”Ingen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige neurologiske lidelser” på Statens Serum Instituts hjemmeside. Faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak håber, at konklusionerne kan være med til at mindske bekymringerne for vaccinen. ”Vi kan se, at tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet næsten er på samme niveau, som før vaccinen kom i modvind. Jeg håber, at denne store undersøgelse kan være med til at få nogle af de sidste tvivlere med”, siger han i artiklen (se kilder).

Hvordan har fortalerne for HPV-vaccination reageret på kritikken?

Læger fra Kræftens Bekæmpelse har påpeget, at ifølge deres beregninger kan op mod 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft forebygges ved hjalp af HPV-vaccination. Organisationen opfordrer derfor forældre til at lade deres døtre vaccinere. Desuden åbnede organisationen i efteråret 2016 en telefonisk HPV-hotline (se kilder) for forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres døtre få vaccinen. Det skete som reaktion på en undersøgelse fra organisationen, som viste, at mange forældre undlod at lade deres døtre HPV-vaccinere, fordi de var i tvivl, om det var en god ide.

Læger fra Statens Serum Institut har tilsvarende udtalt, at vaccinen er effektiv og et stort og vigtigt skridt i kampen mod livmoderhalskræft. Den danske sundhedsstyrelse henviser til, at vaccinen er internationalt godkendt til at forebygge livmoderhalskræft og anbefaler fortsat danske forældre at lade deres døtre vaccinere med den. Sundhedsstyrelsen henviser blandt andet til, at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) i en rapport fra 2015 konkluderede, at der ikke er nogen påviselig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og trætheds- og svimmelhedssyndromet POTS. Flere danske forskere har dog anklaget EMA’s vurdering for at hvile på et tyndt grundlag.

Hvilke konsekvenser har debatten fået for tilslutningen til HPV-vaccinen?

Medieomtalen af HPV-vaccinen og de mange piger, der mener at have fået bivirkninger af den, ser ud til at have fået flere til at fravælge eller udskyde vaccination. Efter at TV2 i marts 2015 viste dokumentaren ”De vaccinerede piger” faldt tilslutningen til vaccinationsprogrammet, og generelt er der i dag flere piger end ved indførslen af vaccinen i 2009, der tager imod tilbuddet. Tal fra Statens Serum Institut fra efteråret 2016 viste, at 42 procent af pigerne, der var født i 2003 og var gamle nok til at blive vaccineret, havde fået HPV-vaccinen, mens det gjaldt 78 procent af årgang 2002. Tidligere Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mente, at faldet skyldtes, at myndighederne havde reageret for langsomt på den voksende frygt for bivirkninger. Det blev bekræftet af en undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2016 blandt 1.053 forældre til 10-13-årige piger. Her svarede mere end hver anden, at de var i tvivl om, hvorvidt de ville lade deres døtre vaccinere, eller at de havde besluttet ikke at gøre det foreløbig. Derudover svarede tre ud af fire, at de havde brug for mere information om HPV-vaccinationen, inden de traf en endelig beslutning.

Som reaktion på de mange indberetninger om bivirkninger blev der i 2015 oprettet fem regionale HPV-centre, der skal forsøge at finde årsager til symptomerne hos piger, der har fået HPV-vaccinen. I juni 2016 var 2109 piger blevet henvist til centrene. På samme tidspunkt havde i alt 242 piger i Danmark anmeldt sager om bivirkninger pga. HPV-vaccinen til Patienterstatningen. Antallet af piger, der lader sig vaccinere, er steget markant de seneste år. I 2018 blev 40.000 piger vaccineret, svarende til en stigning på 20 procent fra året før. Måske skyldes denne stigning i antallet af vaccinerede, at flere videnskabelige studier har frikendt vaccinen for de påståede bivirkninger og i øvrigt understøttet vaccinens effektivitet og sikkerhed, fremgår det af artiklen ”Fortsat stigning i HPV-vaccination i 2018” på Statens Serum Instituts hjemmeside.

”Den fortsatte stigning i HPV-vaccination er meget positiv. Den er et udtryk for, at også årgange af piger, som er ældre end 12 år, nu bliver vaccineret. For eksempel er 79% af pigerne fra årgang 2003 nu blevet vaccineret mod 47% for to år siden”, siger afdelingslæge Palle Valentiner-Branth fra SSI i artiklen (se kilder).