Perspektivering på vacciner

Hvilke udfordringer er der for de danske vaccinationsprogrammer i fremtiden?

Der er en stigende skepsis i befolkningen over for lægevidenskaben og en tendens til, at flere borgere og patienter selv søger information ad alternative kanaler som internet, interesse- og patientorganisationer. Der er opstået flere fora på internet og flere foreninger og grupper, som advarer mod vaccination. Det kan ifølge nogle forskere blive et stort problem for vaccinationsprogrammet, fordi borgerne let støder på misinformation og myter, som kan afskrække dem fra at tilslutte sig vaccinationsprogrammet. Vælger tilstrækkeligt mange for eksempel børnevaccinationsprogrammet fra, øges risikoen for, at børnesygdomme, der ellers er stort set udryddet i Danmark, igen bryder ud med jævne mellemrum – med alvorlige komplikationer og i visse tilfælde dødsfald til følge.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har for eksempel som mål at udrydde mæslinger i Europa, hvilket vil sige, at, der højst påvises ét tilfælde pr. million indbyggere pr. år. Da mæslinger er en ekstremt smitsom virus, kan det kun opnås ved at have en vaccinationstilslutning til de to MFR-vaccinationer på mindst 95 procent. I Danmark har tilslutningen aldrig været så høj, og nogle læger og forskere frygter, at den vil falde yderligere, fordi for eksempel debatten om HPV-vaccinen kan medføre større skepsis og frygt over for vaccination generelt. Opgørelser fra de senere år viser, at det især er i hovedstadsområdet, at forældre fravælger vaccination af deres børn, og det kan øge risikoen for smitte og epidemier, hvis andelen af ikke-vaccinerede børn er særlig høj i bestemte områder.
En anden udfordring er det stigende antal flygtningebørn, der kommer til Danmark. En undersøgelse blandt 16.000 herboende flygtningebørn viste, at flygtningebørn i væsentlig lavere grad end danske børn modtager de tilbudte vacciner. Det fremgår af artiklen ”Vaccineskeptiske forening: ’Danske forældre bør vide noget om 
fordele og ulemper” i Politiken (se kilder).

Hvordan er de internationale tendenser på vaccinationsområdet?

Den stigende skepsis over for vaccination er ikke kun et dansk fænomen, men ses i store dele af verden. Nogle taler ligefrem om en anti-vaccinationsbølge, som præger blandt andet USA. I for eksempel Norge og Sverige er tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne dog fortsat høj, mens Verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret for en forholdsvis lav og faldende tilslutning i Tyskland og Danmark. Den hidtil største globale undersøgelse af tilliden til vacciner i det videnskabelige tidsskrift The Lancet viser, at der i mange lande er udbredt skepsis mod vacciner, og at vaccinemodstanden længe har haft vind i sejlene i Finland, Frankrig, Italien, Irland, Storbritannien og Polen, fremgår det af kronikken ”Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen” på Altinget.dk (se kilder).

Hvordan kan tilslutningen til vaccinationsprogrammerne øges?

Der har været forskellige forslag fremme i debatten i Danmark til, hvordan man kan få flere til at huske og tilvælge vaccinationer. Statens Serum Institut har siden maj 2014 sendt brev til forældre, hvis børn har manglet en eller flere vaccinationer, når de fylder to år, 6,5 år eller 14 år, og det ser ud til at give en vis effekt i form af flere vaccinerede. Nogle mener i tråd hermed, at påmindelser og oplysning er vejen frem. Andre har foreslået at gøre det lovpligtigt at få sine børn vaccineret, eller at gøre det til en betingelse for, at ens børn kan gå i offentlige børnehaver og skoler, sådan som det gælder visse steder i udlandet.

En undersøgelse foretaget af Epinion for DR Nyheder viste ifølge Ritzau-telegrammet ”Flertal vil gøre mæslingevaccine tvungen” (se kilder), at tre ud af fire danskere over 18 år mener, at det skal være lovpligtigt at lade børn vaccinere mod mæslinger, mens 12 procent mener, at det er en dårlig ide.

Hvordan har udviklingen af en vaccine mod coronavirus været skelsættende?

Kun ni måneder efter udbruddet af den nye coronavirus i Wuhang i Kina blev de første vacciner testet på tusindvis af mennesker. Det er første gang i verdenshistorien, at udviklingen af en vaccine mod en sygdom i den skala er blevet udviklet så hurtigt, vurderer forhenværende overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver i kronikken ”Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen” på Altinget.dk.

Den verdensomspændende efterspørgsel på en hurtig vaccine har gjort, at forskerne bag nogle af vaccinekandidaterne har gjort brug af nye og uprøvede teknologier, mens myndighederne har lovet ekstra hurtige vurderinger af vaccinerne.

Hvordan har nye vacciner mod coronavirus pustet liv i en udbredt vaccineskepsis?

Det er desværre langt fra sikkert, at de nye vacciner mod coronavirus vil blive taget godt imod af befolkningen, vurderer forhenværende overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver. En undersøgelse fra Epinion viser for eksempel, at kun syv ud af ti danskere er parate til at lade sig vaccinere mod coronavirus. Hver femte svarer ved ikke, mens hver tiende svarer direkte nej til, at de vil lade sig vaccinere. Det kan man læse i kronikken ”Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen” på Altinget.dk. Frygten for bivirkninger er den vigtigste årsag til mistillid til vacciner, siger Doris Stenver i artiklen (se kilder). Verdenssundhedsorganisationen WHO har identificeret tre ting, der afgør vores holdninger til vacciner: Tillid, vigtighed og bekvemmelighed. Netop tillid er helt afgørende for at komme skadelig skepsis mod vaccination, lyder opfordringen fra formanden for Fagforeningen Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen i debatartiklen ”Pharmadanmark: Tvangsvaccinerig puster til vaccineskepsis”. Hun advarer kraftigt mod, at myndighederne indfører beføjelser i epidemiloven, som vil give sundhedsministeren lovhjemmel til at kræve tvangsvaccination for at inddæmme udbredelsen af farlig eller såkaldt samfundskritisk sygdom. Alene det signal, der ligger i at tale om tvang i forbindelse med vaccination, kan få alvorlige konsekvenser for folkesundheden ved at underminere befolkningens tiltro til og forståelse for vacciner, argumenterer hun i debatartiklen på Altinget.dk (se kilder).