Hvilke vigtige nationale symboler har Tyskland?

Tyskland er kendt som et land hvor der har været mange store kunstnere, filosoffer, musikere, videnskabsmænd og opfindere. Det er for eksempel filosofferne Immanuel Kant, Karl Marx og Friedrich Nietzsche, videnskabsmanden Albert Einstein og komponisterne Johann Sebastian Bach, Ludvig van Beethoven og Johannes Brahms.

Tyskland er også kendt som en nation med mange og dygtige sportsfolk. Den mest populære sportsgren er fodbold. Seks millioner tyskere spiller fodbold i 170.000 klubber, og Tyskland er blevet verdensmestre i herrefodbold fire gange. Andre populære sportsgrene er håndbold, hockey, bordtennis, tennis og basketball.

Desuden er Tyskland kendt som et land med en lang tradition for at brygge og drikke øl.