Tyrkiet er et stort land med mange forskellige landskabstyper. Det er mere end 1600 km langt og 800 km bredt. En stor del af landet består af Den Anatolske Højslette. Nord for højsletten ligger De Pontiske Bjerge og nord for dem ligger Sortehavet. Mod syd ligger Taurusbjergene og syd for dem Middelhavet. I den østlige del af landet mødes de to bjergkæder og danner et dramatisk bjergrigt landskab.
I den centrale del af Tyrkiet ligger et klippelandskab som er skabt af stivnet vulkansk materiale efter vulkanudbrud for mange år siden. Der er ret ofte jordskælv i Tyrkiet.
Der er stor forskel på den vestlige og østlige del af Tyrkiet. Mod vest er der store industribyer og god landbrugsjord. I den østlige del af landet er landskabet bjergrigt og øde. Ud mod Sortehavet ligger der en kystslette. Her er der frodigt, og der dyrkes citrusfrugter, nødder og te. Mod syd langs Middelhavskysten er der store områder hvor der dyrkes bananer, bomuld og citrusfrugter. I det centrale Tyrkiet er der tørt. Der dyrkes hvede, og store flokke af får og geder græsser.
De største søer er saltsøen Tuz Gölü sydøst for hovedstaden Ankara og Van Gölü langt østpå. Det højeste bjerg, Ararat (5.165 m.o.h.) ligger på grænsen mellem Tyrkiet og Iran.
I den vestlige del af Tyrkiet er der varme, tørre somre og milde vintre. Ved Sortehavet mod nord falder der meget regn, over 2500 mm om året. I det centrale og østlige Anatolien er der fastlandsklima – varme somre med op til 40 grader og vintre med ned til 45 grader. I de højeste områder ligger der sne i 4-5 måneder om året.