Hvad kendetegner Tyrkiets økonomi og samfundsforhold?

Tyrkiet har orienteret sig meget mod Vesten. Tyrkiet handler især med EU-lande, USA og Rusland, men også med lande omkring Sortehavet som tidligere var en del af Sovjetunionen.
Tyrkiet er et af verdens største landbrugslande og er blandt de ti største producenter i verden af bl.a. hvede, byg, sukkerroer, tomater, æbler, te, tobak og bomuld. Der bliver også bygget mange skibe i Tyrkiet. Tyrkiet sælger især bomuld, tobak, frugt, nødder, tøj, biler, maskiner, jern og stål til udlandet. Landet tjener også mange penge på turisme.

Over 3,5 millioner tyrkere lever uden for Tyrkiet, de fleste i Europa og især i Tyskland. Mange af dem sender penge hjem til familien i Tyrkiet. I Tyrkiet er det især familien der tager sig af ældre og syge.

Tyrkiet er med i OECD, Europarådet og Nato. I 1987 søgte Tyrkiet om at blive medlem af EF, nu EU. I 1999 blev Tyrkiet kandidatland, og i 2005 begyndte der forhandlinger om optagelse mellem Tyrkiet og EU. Der er dog stadig ikke udsigt til at Tyrkiet kan blive medlem af EU. Det skyldes især at Tyrkiet ikke respekterer menneskerettighederne. I 2015 lavede EU og Tyrkiet en aftale om at Tyrkiet skulle tage imod flygtninge fra krigen i Syrien og sørge for at de ikke rejste ind i EU. Til gengæld får Tyrkiet penge fra EU. Der er kommet 3,5 millioner syriske flygtninge til Tyrkiet.

Der har i mange år været en konflikt mellem den tyrkiske stat og PKK som er en kurdisk bevægelse der er på EU’s terrorliste. PKK ønsker at etablere en uafhængig kurdisk stat. Der blev indgået våbenhvile mellem PKK og den tyrkiske regering i 2015, men den er blevet brudt flere gange. PKK angriber stadig tyrkiske sikkerhedsstyrker i den sydøstlige del af landet, og tyrkisk militær laver gengældelsesangreb.

Tyrkisk militær har haft stor magt og har flere gange i historien taget magten i landet.

I juli 2016 var der et kupforsøg i Tyrkiet. Det blev hurtigt nedkæmpet, men over 240 mennesker blev dræbt og over 2.000 såret. Den tyrkiske regering har beskyldt en religiøs bevægelse, Gülen-bevægelsen, for at stå bag kuppet. Siden kuppet har de tyrkiske myndigheder slået hårdt ned på personer som de mener er knyttet til Gülenbevægelsen. Mere end 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret.