Initiativer og løsninger

Hvilke initiativer er iværksat til genbrug og genanvendelse af tøj?

Flere forskellige initiativer har været med til at skabe opmærksomhed omkring tøjspild som en væsentlig miljømæssig udfordring. Der er f.eks. opstået flere tøjdelingstjenester og
-fællesskaber – også kaldet cirkulære koncepter – hvor tøjet går på omgang og dermed bliver udnyttet bedre og af flere mennesker.

Eksempler på cirkulære tøjkoncepter er Better World Fashion, der fremstiller unikke skindjakker, computertasker m.m af 98 procent genanvendte materialer (læder, lynlåse, knapper, foer m.v.), og som enten kan købes eller lejes. Med en tilbagekøbsgaranti kan købere desuden levere deres jakker retur til virksomheden og få 50 procent rabat på et nyt køb.

Eksempler på tøjdelekoncepter er Kalo Kopenhagen, Veras samt Carmas Closet med tøj til voksne og Velzeet.dk med babytøj, hvor man for et fast beløb om måneden kan låne tøj hjem hver måned.

Det er også blevet populært at mødes for at dele tøj i mindre fællesskaber i privat regi eller på byttemarkeder, som afholdes af biblioteker, frivilligcentre o.l. Videresalg af brugt tøj gennem handelsgrupper på de sociale medier, websites og genbrugsbutikker oplever også et opsving. Det fremgår af artiklen "Mens detailhandlen lider, boomer salget af genbrugsvarer" fra Berlingske, som fortæller, “at en lang række genbrugsaktører som DBA, Røde Kors og Trendsales melder om høje vækstrater." (se kilder).

Også fra politisk hold er der taget initiativer til at øge genanvendelsen af tøj. I Klimaplanen fra juni 2020 har de danske myndigheder vedtaget, at der fra 2022 skal indsamles tekstilaffald fra danske husstande. I indsamlingsordningen skal det sikres, at frivillige velgørende organisationer får let adgang til tekstiler, der kan genbruges (se kilder). Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af de tekstiler, vi smider ud eller sender til genbrug, 80 procent af levetiden tilbage – og dermed et stort potentiale for at blive genbrugt, fremgår det af artiklen “Kampen mod tøjspild er i gang” på Samvirke.dk (se kilder).  

Hvordan genanvendes tøj til andet end beklædning?

Der eksperimenteres også med at genanvende tøj til andet end beklædning. En bunke tøj kan således omdannes til f.eks. lydisolering, kan man læse i artiklen “Kampen mod tøjspild er i gang” i Samvirke (se kilder). På den måde kan man holde tekstilerne i en cirkulær proces, så de samme råvarer genanvendes, og vi sparer på ressourcerne. Men det er kun en del af løsningen. Det optimale er, at tøjproduktionen minimeres og bliver i sit eget cirkulære kredsløb, forklarer Sine Beuse Fauerby, der er politisk chefkonsulent for cirkulær økonomi i ingeniørforeningen IDA i artiklen.

Det største problem er, at vi producerer for meget tøj, og at det holder for kort tid, lyder vurderingen fra Tænketanken Tekstilrevolutionen, der forsøger at kortlægge den grønne omstilling i tekstilindustrien. En del af løsningen er derfor at forbedre tøjets holdbarhed ved f.eks. at putte mere polyester i bomulds-t-shirts og gøre op med fast fashion-princippet, som fortsat dominerer tøjproduktionen, fordi producenterne tjener penge på at sælge tøj med kort holdbarhed, forklarer Marcus Hatting i artiklen.   

Hvilke initiativer har større tøjfirmaer taget til genanvendelse af tøj?

Virksomheder som H&M og Levi’s er begyndt at indsamle kundernes brugte tøj og sko direkte i butikkerne, hvorefter det enten indgår som fibre i nyt tøj eller bliver solgt til genanvendelse i andre produkter som karklude og madrasfyld.

Online-tøjfirmaet Zalando tilbyder, at man kan sende sit brugte tøj ind til dem og derved optjene point, man kan bruge på at købe for. Herefter sælger Zalando det indsendte tøj videre som såkaldt “preowned”/genbrugstøj med samme rettigheder i forhold til returnering som ved køb af nyt tøj.

I 2020 lancerede H&M en såkaldt Loop-maskine i en af tøjkædens forretninger i Stockholm, der kunne forvandle gammelt tøj til nyt. I artiklen “Svensk tøjgigant vil forvandle brugt tøj til nyt direkte i butikken” på Finans.dk (se kilder) kan man læse om, hvordan maskinen på fem timer kan forvandle et stykke brugt tøj til enten en sweater, et babytæppe eller et tørklæde, ved at maskinen nedbryder det gamle stofs fibre og deler det ind i tråde, der herefter omdannes til et nyt produkt. Tøjindustrien mangler dog stadig at knække koden til, hvordan det i højere grad både kan lade sig gøre og betale sig at anvende brugt tøj i produktionen af nye beklædningsgenstande. H&M har en målsætning om kun at lave tøj af genbrugte materialer i 2030. Det kan man læse i artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på verdensbedstenyheder.dk (se kilder).

Hvordan kan du gøre garderoben mere bæredygtig?

Forbrugerrådet har lavet en guide til, hvordan du kan minimere dit tøjspild. I artiklen "Tøj: Sådan får du et mere bæredygtigt forbrug" på taenk.dk (se kilder) kan du blandt andet læse følgende råd:

  • Brug tøj, du allerede har. Gå på opdagelse i tøjskabet, og se, hvad du har i gemmerne bagerst i skabet.
  • Lån og lej tøj. Der findes flere låne- og delefællesskaber og butikker, som lejer tøj ud.
  • Byt eller sælg dit brugte tøj. På den måde får dit brugte tøj nyt liv et andet sted og er med til at minimere produktionen af nyt tøj.
  • Reparer tøj, der mangler en knap eller er gået i stykker.
  • Donér dit brugte tøj. Så forlænger du tøjets levetid.
  • Køb kun det tøj, du har brug for. Tøj, der bare ligger i skabet, efterlader et lige så stort miljøaftryk som det, du bruger ofte.

Forbrugerrådet advarer om, at meget tøj sælges som bæredygtigt uden reelt at være det, og anbefaler derfor at gå efter følgende mærkningsordninger: GOTS, Svanemærket, FairTrade-mærket, Oeko-TEX Standard 100-mærket. I guiden “Mere bæredygtigt tøj: gå efter disse mærker og materialer” på Forbrugerrådets hjemmeside (se kilder) kan du finde flere gode råd.

Hvilke materialer er mest bæredygtige?

Bæredygtigt tøjforbrug handler ikke alene om at minimere mængden, men også om valg af materialer. For der er stor forskel på, hvor meget de forskellige materialer belaster klimaet. I artiklen “Klimakorrekte klæder” på Weekendavisen.dk (se kilder) forklarer Marie-Louise Nosch, der er professor ved Center for Tekstilforskning på Saxoinstituttet, Københavns Universitet, hvordan man kan træffe klimabevidste valg omkring tøjforbrug. Hun anbefaler f.eks., at man vælger tøj produceret af de mest miljøvenlige naturfibre (nedbrydelige fibre, som binder CO2), såsom uld, hør og hamp, da de er biologisk nedbrydelige, og at man vælger ubleget materiale, som ikke kræver kemisk behandling.

Dernæst bør man minimere forbrug af bomuld, da bomuldsproduktion kræver enorme mængder landbrugsjord, vand og pesticider. Selvom økologisk bomuld er et bedre alternativ end konventionelt, kræver det fortsat meget jord og vand. Et alternativ til tøj produceret af naturlige fibre, er tøj produceret af semi-naturlige fibre, fx viskose, lyocell, tencel og modal, som er lavet af træ og planter. Desuden bør man undgå materialer, som er lavet af plastik – det gælder polyester, nylon, akryl, elastan og lycra, fordi det udleder mikrofibre i vandet ved vask og er svært biologisk nedbrydeligt, forklarer Marie-Louise Nosch, som anslår, at 60 procent af det tøj, der bliver brugt i Vesten, er lavet af plastik.

Herudover kan man gå efter tøj, der er mærket GOTS (global organic textile standard). Det er en mærkningsordning, som stiller krav til, at tøjet er økologisk, produceret uden en række kemikalier, blegemidler og farvestoffer, at spildevand er håndteret forsvarligt, og at de mennesker, der har produceret tøjet, har regler om arbejdstid, ret til en fagforening og sikkerhed på arbejdspladsen (se kilder).

Hvad er upcycling?

Upcycling – eller på dansk ’opbrug’ – er et ord, der dækker over en form for genbrug, hvor der tilføjes ny værdi til en brugt ting, man ellers ville betragte som affald. Det kan f.eks. være ved at opfinde noget nyt eller bruge genstanden som en del af et nyt produkt. Processen adskiller sig fra genbrug, hvor en ting enten bruges i samme form, som den er skabt, eller nedbrydes for at blive genanvendt i et nyt produkt, som man kender det fra flasker, der omsmeltes til nyt glas. Både forbrugere og virksomheder har fået øjnene op for potentialet i at upcycle.

I artiklen "Upcycling puster liv i dit gamle skrald" på Dr.dk (se kilder) kan man læse, hvordan Rie Winkler laver smykker af alt fra kontaktlinsehylstre over legetøj til spillebrikker og LP’er, som ellers skulle være smidt ud. Upcycling er i virkeligheden slet ikke nyt, men et moderne ord for, hvad generationer før os har gjort for at få mest muligt ud af ressourcerne.

Hvad er deadstock?

Begrebet deadstock eller dødt materiale dækker over det stof, der bliver til overs i produktionen af tøj. Stoffet bliver til overs i produktionen, fordi mange modevirksomheder går meget op i at producere deres egne materialer. På den måde kan de selv styre kvalitet, design og farve ret præcist. Men de får ikke altid brugt alle de materialer, de har bestilt, fordi moden skifter, og det ikke er sikkert, at de metervarer, de bestilte og brugte i sidste års kollektion, vil passe ind i næste sæsons mode. Da branchen arbejder med minimumrater for, hvor meget stof, de kan bestille, vil der ofte komme stof i overskud i en produktion. De rester har en række tøjfirmaer set et potentiale i at udnytte til produktion af mere bæredygtigt produceret tøj baseret på sammensætning af stofrester eller ’deadstock’-materiale. Blandt tøjfirmaer, der anvender deadstock, er Reformation og det danske firma Önling. Det kan man læse i artiklen "Hvad er deadstock fabric?" på bloggen Bedremode.nu (se kilder). 

Hvordan bidrager forskere til at gøre tøjproduktion mere bæredygtig?

Verden over arbejder forskere på at udvikle nye metoder, der skal gøre tøjproduktionen mere bæredygtig. F.eks. har et hold forskere fra DTU Biosustain i Lyngby i samarbejde med forskere fra University of California i Berkeley i USA opfundet en ny og mere bæredygtig måde at indfarve jeans på. Forskerne har fundet ud af, at man kan bruge bakterier til at frembringe den blå indigofarve, som man bruger til at farve cowboybukser. I dag bruges indigofarve fra indigoplanten på en måde, der er skadelig for miljøet, fordi farvningsprocessen involverer kemikalier, og tungmetaller og giver syreaffald og stort vandforbrug. I laboratoriet har forskerne fundet en måde, hvor de ved hjælp af en bakterie kan efterligne naturens måde at frembringe den blå farve.

“Vi giver dem et kemikalie, som er et forstadie, til et forstadie, til et forstadie til indigo, og så ved hjælp af cellernes eget maskineri, omdanner de det til indigo, som er blåt,” siger forsker Ditte Welner fra DTU Biosustain i artiklen “DTU-forskers bæredygtige idé: kan revolutionere tøjindustrien” på Tv2.dk (se kilder). Hvornår metoden kan tages i brug er endnu uvist, men forskerne vurderer, at udsigterne er gode, forklarer DTU-forskeren i artiklen.

På Aarhus Universitet har tre diplomingeniørstuderende udviklet en metode, der gør det muligt at opløse fibre fra blandt andet bomuld, polyester og viskose, så tekstilerne kan genanvendes til fremstilling af nyt tøj. Metoden er en kombination af kemisk og mekanisk teknologi.

“Vi behandler de brugte tekstiler mekanisk ved at køre dem igennem en slags kværn, så fibrene bliver findelt. Derefter opløser vi dem i en grøn og kemisk skånsom proces, som vi har udviklet til formålet. Det hele foregår på polymerniveau, så vi kan styre processen optimalt og undgå at beskadige tekstilmassens molekyler,” forklarer Ditte Højland, en af de studerende, i artiklen “Start-up vil forvandle affald til tøj” på Aarhus Universitets hjemmeside ingenior.au.dk (se kilder). Det var et nyt EU-direktiv, der gav de studerende idéen. Direktivet dikterer, at alle medlemsstater i 2025 skal indføre separat indsamling af tekstiler, og at tekstiler kommer til at tælle med i de enkelte landes genanvendelsesregnskab.   

Andre forskere forsøger at udvikle metoder til at bruge overskydende produkter fra landbruget i tøjproduktion. Molekylærbiolog Birgit Bonefeld forsker i, hvordan man kan lave tekstiler af græs –et såkaldt biotekstil. Det klimamæssige potentiale i at genbruge overskydende bioprodukter fra landbruget er, at man undgår at fælde træer og slipper for at fragte tekstilerne fra den anden side af Jorden, hvor det meste af vores tøj produceres i dag, hvis man kan producere det lokalt af græs fra landbrug i Danmark. Der er stadig et stykke vej til, at vi kan købe tøj lavet af græs. Der mangler fortsat investeringer, fabrikker, der kan bearbejde græsset, og spinderier, der kan omdanne græsfibrene til tøj, kan man læse i artiklen “Dansk forsker laver tekstil af græs” på Videnskab.dk (se kilder).