Anklagerne mod Julian Assange

Hvad var anklagerne om seksuelle overgreb?

I august 2010 kom det frem, at det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, havde igangsat en undersøgelse af anklager om seksuelle overgreb, som to svenske kvinder havde rettet mod Julian Assange. Overgrebene, som ifølge anklagerne skal være foregået under et kort ophold i Sverige i midten af august 2010, blev i første omgang ikke efterforsket nærmere, efter at Assange havde været til en kort afhøring. Men 1. september 2010 blev sagen efter appel fra kvindernes advokat genoptaget, og i november blev Assange så efterlyst gennem Interpol, via en såkaldt Red Notice, som er en slags anmodning til fremmede stater om at foretage en anholdelse på vegne af ens egen anklagemyndighed. Anklagen mod Assange lød på ”andre seksuelle overgreb”, og det har været fremlagt, at spørgsmålet går på, hvorvidt de to tilfælde af seksuelt samkvem kunne siges at være frivillige, hvis de først foregik med, men dernæst uden, kondom.

Hvordan har Julian Assange forholdt sig til de svenske anklager?

Julian Assange meldte sig selv til politiet i England den 7. december 2010, omkring en uge efter, at der via Interpol var blevet udstedt en såkaldt red notice på ham. Han blev dernæst varetægtsfængslet i en uge.

Assange har efterfølgende gennem sin advokat udtalt skarp kritik af de metoder, der er blevet brugt i efterforskningen af anklagerne imod ham. Han har blandt andet pointeret, at en red notice normalt bruges til at efterlyse terrorister, våben- og menneskesmuglere eller producenter af børneporno. Julian Assanges advokat udtalte på et kort pressemøde efter varetægtsfængslingen, at han antager, at fjender af WikiLeaks' operationer står bag anklagerne, og mange steder på nettet florerer mere eller mindre fantasifulde teorier om baggrunden for sagen mod Assange; blandt andet har der været teorier fremme om, at hele sagen er orkestreret af CIA, at de to kvinder er medlemmer af en ekstremfeministisk ring, der vil straffe mænd, eller sågar, at WikiLeaks selv står bag anklagerne for at skabe røre og opmærksomhed om deres sag.

Hvordan har de svenske anklager udviklet sig de senere år?

Julian Assange har siden 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, hvor han søgte asyl af frygt for at blive udleveret til Sverige, efter at den højeste domstol i Storbritannien i maj 2012 afgjorde, at han skulle udleveres til Sverige. Julian Assange frygtede, at en udlevering til Sverige ville medføre retsforfølgelse i USA (se kilder).

I juli 2014 blev det opgjort, at de britiske myndigheder havde brugt 56 millioner kroner på at holde Wikileaks-stifteren under 24 timers overvågning på ambassaden i London (se kilder).

Byretten i Stockholm genovervejede sommeren 2014 Assanges sag, men endte med at fastholde arrestordren.

Herefter opstod spekulationer om, at Julian Assange var klar til at lade sig udlevere og anholde efter to års ophold på ambassaden, som skulle have svækket hans helbred markant. I februar 2015 forsøgte WikiLeaks-stifteren endnu engang at få ophævet arrestordren ved at sende sin sag til højesteret. I foråret 2015 frafaldt den svenske anklagemyndighed sit krav om kun at ville afhøre Assange inden for Sveriges grænser og takkede ja til Assanges tilbud om at lade sig afhøre på Ecuadors ambassade i London. Dagen før afhøringen, som skulle have fundet sted den 19. juni 2015, blev afhøringen dog aflyst, fordi Ecuador ikke havde givet de nødvendige tilladelser (se kilder).

I august 2015 droppede det svenske retsvæsen den efterhånden fem år gamle sag om, at Julian Assange skulle have begået seksuelle overgreb, fordi de svenske anklagemyndigheder ikke havde kunne undersøge sagen til bunds, indenfor de fem år, der nåede at gå, før sagen faldt for forældelsesfristen.

Hvilken kritik har FN rejst af Assanges sag?

I 2016 opfordrede FN-panelet UNWGAD igen Storbritannien og Sverige til at indstille det, de kalder krænkelserne af Julian Assanges bevægelsesfrihed. FN-panelet mente, at Julian Assange var blevet frihedsberøvet ulovligt på Ecuadors ambassade i London siden 2012. Men opfordringen blev afvist.

I begyndelsen af 2017 tilbød Assange USA at lade sig udlevere mod en garanti på, at hans rettigheder ville blive beskyttet. Den forhenværende amerikanske præsident Barack Obama havde forinden valgt at benåde whistlebloweren Chelsea Manning, som hermed slap for 28 års fængsel for læk af fortrolige oplysninger om USA’s militære rolle i Afghanistan og Irak.

I begyndelsen af 2018 blev Assange tildelt ecuadoriansk statsborgerskab, men de britiske myndigheder afviste at give ham diplomatstatus, og dermed kunne han ikke blive flyttet fra ambassaden i London til Ecuador. Assange frygtede, at Ecuador vil fratage ham asyl og udlevere ham til USA, en frygt der blev en realitet i april 2019, hvor Ecuadors præsident Lenin Moreno annoncerede, at Assanges diplomatiske asyl og immunitet ville blive annulleret. Kort efter blev Julian Assange anholdt af britisk politi, som annoncerede, at han ville blive stillet for en domstol hurtigst muligt. Det kan man læse i artiklen ”Overblik: Sexanklager og krigsafsløringer har holdt Assange i diplomatisk fængsel” på Dr.dk (se kilder).

Hvad blev Assange dømt for i maj 2019?

I maj 2019 blev Assange idømt 50 ugers fængsel ved en domstol i London for, at han, dengang han i juni 2012 søgte tilflugt på Ecuadors ambassade, brød reglerne for løsladelse mod kaution. Dette forhindrede de svenske myndigheder i at retsforfølge ham i sager, hvor to svenske kvinder havde anklaget ham for at have begået seksuelle overgreb.

”Ved at gemme dig på ambassaden, placerede du dig forsætligt uden for rækkevidde, imens du forblev i Storbritannien, sagde dommer Deborah Taylor under domsafsigelsen, kan man læse i artiklen ”Julian Assange skal næsten et år i fængsel for at bryde kautionsregler” (se kilder). Dommeren pegede på, at Assanges tilflugt på Ecuadors ambassade utvivlsomt havde påvirket det svenske sagsforløb, og at sagen har kostet de britiske skatteydere næsten 140 millioner kroner.

Siden har Julian Assange opholdt sig i et britisk fængsel. De svenske anklagemyndigheder ønskede at genåbne den gamle sag mod Assange i maj 2019, men meldte i november 2019 alligevel ud, at de igen droppede sagen pga. manglende beviser.

Hvordan har læger kritiseret Assanges forhold i fængslet?

I februar 2020 kom det frem, at den 48-årige WikiLeaks-stifter Julian Assange er blevet udsat for tortur i det britiske fængsel Belmarsch. Mere end 60 læger har skrevet under på et åbent brev, som blev bragt i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. ”Vi fordømmer tortur af Assange. Vi fordømmer benægtelse af hans menneskeret til sundhedsydelser”, skrev lægerne, som rejste kritik af, at lægeudtalelser og henstillinger efter tilsyn med Assange i fængslet konsekvent er blevet ignoreret. Lægernes brev er også et opråb til myndighederne om at overføre Julian Assange fra fængslet til Londons universitetshospital.

Retten i Westminister i London har flere gange været nødt til at udsætte behandlingen, fordi Julian Assange har været for syg til at møde i retten, og torturekspert i FN, Nils Melzer, har flere gange advaret om, at Julian Assange har udvist tegn på tortur og vurderet, at fortsat ophold i fængslet kan koste ham livet. Det kan man læse i artiklen ”Julian Assange’s health is so bad he ‘could die in prison’, say 60 doctors” i theguardian.com (se kilder)

Hvad er der sket i retssagen om udlevering af Assange til USA?

Den 24. februar 2020 indledtes retssagen, hvor det skulle afgøres, om Assange skal udleveres fra Storbritannien til USA. Her fortalte Assanges advokat, at præsident Donald Trump angiveligt skulle have lovet Assange benådning, hvis Assange til gengæld lovede at fortælle verden, at Rusland ikke var involveret i at hacke mails fra Demokraterne i USA under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. WikiLeaks stod nemlig bag offentliggørelse af flere mails fra Demokraterne under valgkampen. Det kan man læse i artiklen ”Advokat: Trump lokkede Assange med benådning” på Dr.dk (se kilder). På retssagens dag nummer to anklagede Assanges forsvarer Edward Fitzgerald fængslet for unødvendig hårdhændet behandling af Assange i forbindelse med retsmødet. Betjente skulle angiveligt have lagt ham i håndjern 11 gange, bedt ham smide alt tøjet under kropsvisiteringer to gange og konfiskeret alle hans filer om sagsforløbet, da han kom tilbage til fængslet, fremgår det af artiklen ”Julian Assange was ’handcuffed 11 times and striped naked” på theguardian.com (se kilder).

På retssagens fjerde dag afviste Assanges advokater, at hans offentliggørelse af hemmeligstemplede dokumenter skulle være politiske lovovertrædelser. Deres argument var, at offentliggørelse af dokumenterne var i offentlighedens tjeneste, som bragte overtrædelser af menneskerettighederne frem i lyset for eksempeloffentliggørelsen af videoen, der viser, at en amerikansk helikopter nedskyder 12 mennesker og afsløringen af forholdene i Guantánamo fængslet, kan man læse i artiklen ”Julian Assange’s lawyers: US files were leaked for political ends i theguardian.com (se kilder).

I slutningen af marts 2020 bad Assange om at blive løsladt mod kaution af frygt for at blive smittet med coronavirus COVID-19 i fængslet. Under et retsmøde via Zoom argumenterede hans forsvarer Fitzgerald for, at Assange var i særlig risiko for at blive smittet med CORVID-19 pga. tidligere infektioner i bryst og tænder, og fordi 100 af fængslets ansatte allerede var i selvisolation. Assanges anmodning om kaution blev dog nægtet, og dommer Vanessa Baraitser holdt fast i, at fængslet fulgte myndighedernes retningslinjer, og at coronapandemien ikke er grund nok til at tildele Assange løsladelse fra fængslet. Vanessa Baraitser lagde også Assanges tidligere tilflugt til Ecuadors ambassade til grund for vurderingen, da hun mente, at der var begrundet mistanke mod, at Assange igen ville bryde reglerne for løsladelse mod kaution og undslippe det videre retsforløb. Det kan man læse i artiklen ”Junian Assange denied bail in UK after claiming ’high risk’ of catching coronavirus” I theguardian.com (se kilder).