Udbredelsen af den russiske mafia i dag

Hvordan er situationen i dagens Rusland?

De russiske forbryderbanders storhedstid er forbi, men til gengæld har ’systemet Putin’ taget ved lære af dem. Sådan lyder en af konklusionerne i den mangeårige mafiaforsker Mark Galeottis bog ”The Vory” (se kilder). Ifølge Galeotti er den russiske Vory – tyven – ”tæmmet af en politisk elite, der på sin egen måde er mere brutal end tidligere tiders bandechefer og i øvrigt har lært en hel del af underverdenen”, som Politiken-artiklen om bogen beskriver det (se kilder).

Hvor omfattende er den russiske mafia under Vladimir Putin?

I 2007 blev det ifølge Informations artikel ”Ruslands mafia kontrollerer 10 procent af landet” (se kilder) anslået, at der stadig var over 10.000 organiserede forbrydergrupper i Rusland, som organiserede mere end 300.000 mennesker. Mafiaen styrede ifølge artiklen 25% af landets økonomi, og ifølge regeringen var ”kampen imod dem næsten håbløs”. Så hvor der i Jeltsin-tiden i 1990’erne ikke rigtig herskede grænser mellem over- og underverdenen, så er det i nutidens Rusland præsident Putin selv, der bestemmer systemet. ”Det er ganske vist korrupt, så der er et betydeligt spillerum. Men når systemet sætter grænser, skal de overholdes. Det gælder i forretningsverdenen, og det gælder i underverdenen”, lyder det i Politikens artikel om Galeottis bog. Ifølge Politiken-artiklen har den russiske mafia især stor magt i Østukraine, hvor Putins regering ”har brug for både smuglere, sortbørshandlere og frivillige til de oprørske militser. Der smugles våben, forbrugsvarer og penge i stor stil i det sydvestligste Rusland og de omstridte områder i Ukraine”, fremgår det af artiklen.

Hvilke mafiarelaterede sager har vakt særlig opsigt?

Den britiske hovedstad London har været omdrejningspunkt for flere iøjnefaldende sager med forbindelse til den russiske mafia:

· I 2006 blev den tidligere spion Alexander Litvinenko dræbt, efter at en person havde kommet gift i hans te på et hotel i byen. Sagen fik en konflikt mellem regeringerne i London og Moskva til at blusse op, fordi der var uenighed om motiverne bag handlingen og om den russiske mafias mulige indblanding i drabet. Det fremgår af BBC-artiklen ”Alexander Litvinenko: Profile of murdered Russian spy” (se kilder), hvor det bl.a. nævnes, at Litvinenko angiveligt var i gang med at undersøge en forbindelse mellem den russiske mafia og spanske gangstere, da han blev forgiftet.

· I 2012 rystede et mislykket skudattentat på en tidligere russisk bankmand i London de russiske indvandrerkredse i den britiske hovedstad, og sagen bragte igen den kriminelle underverden i fokus. ”Skudepisoden har forstærket indtryk af, at russiske gangstere har spundet tråde i Storbritanniens hovedstad, som ofte kaldes "Londongrad" af de russere, som søgte tilflugt i Vesten, da Sovjetunionen gik i opløsning for 20 år siden”, fremgik det af et Ritzau-telegram (se kilder).

· I 2017 blev et stort antal russere anholdt i Spanien efter at været blevet afsløret i organiseret kriminalitet på den spanske sydkyst. Sagen er beskrevet i ProPublicas reportageartikel “A Gangster Place in the Sun: How Spain’s Fight Against the Mob Revealed Russian Power Networks” (se kilder).

· I 2018 blussede formodningerne om den russiske mafias færden på engelsk jord igen op, da den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter blev udsat for et angreb med nervegift i byen Salisbury. Informations artikel ”Giftattentatet mod Sergej Skripal følger et velkendt russisk mønster” (se kilder) beskriver, hvordan vestlige regeringer anklagede enten den russiske mafia eller Putins regering for at stå bag.

Hvordan er den russiske mafias forbindelse til cyberkriminalitet?

I forbindelse med de senere års stigende antal cyberangreb på virksomheder og stater i Vesten har pilen flere gange peget på Rusland, herunder den russiske mafia. Blandt andet i Danmark, hvor forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V) i 2017 kunne oplyse, at det danske forsvar gennem to år var blevet udsat for hackerangreb af russiske grupper. Ifølge DR-artiklen ”Claus Hjort: Rusland har hacket det danske forsvar i over to år” (se kilder) henviste ministeren til en rapport fra Center for Cybersikkerhed, der vurderede, at det er ”meget sandsynligt, at det er gruppen APT28 også kendt som Fancy Bear, som står bag cyberangrebet. Hackergruppen, som angiveligt er styret af den russiske regering, stod ifølge amerikanske myndigheder også bag hackerangrebet på Demokraternes partikonvent under valgkampen sidste år”. At også den russiske mafia skulle have noget at gøre med de russiske cyberangreb, betvivles dog af forskeren Jonathan Lusthaus fra University of Oxford. Han har undersøgt forbindelsen mellem cyberkriminalitet og den russiske mafia og kalder sammenhængen ”overdrevet”, som det fremgår af artiklen ”Is the Mafia Taking Over Cyber Crime? Not Really” på blogsitet Symantec (se kilder).