Hvem var kandidaterne til USA's præsidentvalg 2020?
Kandidaterne til valget i 2020 var republikaneren Donald Trump, der stillede op for at blive genvalgt, og demokraten Joe Biden, der stillede op imod ham.
Joe Biden var bedst kendt for sin tid som vicepræsident for Barack Obama (2009-2017). Biden blev officielt udnævnt til Demokraternes præsidentkandidat i juni 2020. Inden havde Biden været presset af den mere venstreorienterede kandidat, Bernie Sanders, der også stillede op imod Hillary Clinton i 2016. Mens Sanders særligt appellerede til unge, venstreorienterede vælgere, havde Biden mere fat i de mere moderate demokrater samt sorte vælgere, hvilket mange mente hænger sammen med hans tid som vicepræsident for Obama.
Da det stod klart, at Joe Biden ville blive Demokraternes kandidat, meddelte Sanders sin støtte til Biden. Det samme gjorde Michael Bloomberg, en anden præsidentkandidat for Demokraterne.
Joe Biden er blevet beskrevet som rigtig god til at tale med almindelige mennesker og til at relatere til deres liv og smerte. Det tillægger mange den sorg, som Biden selv har oplevet ved at have mistet en ægtefælle og to børn.
Hvad er Joe Bidens baggrund?
- Joe Biden fødenavn er Joseph Robinette Biden. Han er født den 20. november 1942 i Scranton, Pennsylvania, som den første af fire børn. Da Biden var 10 år, flyttede familien til Claymont i staten Delaware, hvor Biden stadig bor.
- I starten af 60’erne startede Biden på universitet og dimitterede med en grad i historie og politik. Han blev senere uddannet jurist.
- 60’erne var også årtiet, hvor Joe Biden blev gift med sin første kone, Neilia, og de fik sammen tre børn. Joe Biden mistede i 1972 sin kone og yngste barn i en bilulykke – en personlig tragedie, der fik stor betydning for ham som menneske og politiker.
- I 60’erne gik Biden ind i politik som medlem af the New Castle County Council, og i en alder af 29 år blev han det yngste medlem af Senatet nogensinde. Biden blev valgt få uger, før bilulykken skete, og blev taget i ed på hospitalet, hvor hans sønner var indlagt.
- Gennem 1970’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne fortsatte Biden sin politiske karriere og stillede undervejs op som USA’s præsidentkandidat to gange – i 1988 og 2008. I 2008 stillede han op imod Barack Obama, men endte med at blive vicepræsident. Som vicepræsident arbejdede Biden for at hæve levestandarden for den amerikanske middelklasse, reducere våbenvold, vold mod kvinder og bekæmpe cancer. Obama og Biden fik blandt andet gennemført sundhedsreformen Affordable Care Act.
- I 2017, inden sin aftrædelse som præsident, gav Obama Biden the Presidential Medal of Freedom with Distinction. Det fremgår af Joe Bidens kampagneside (se kilder).
- 25. april 2019 meddelte Biden, at han stillede op som præsident, og hans kampagneslogan blev “Battle for the Soul of the Nation”.
- Det var tredje gang, Joe Biden meldte sig som præsidentkandidat for Demokraterne, og han blev kåret som Demokraternes favorit. Under de første primærvalg i foråret blev han dog ikke spået mange chancer, da især Bernie Sanders klarede sig bedre i meningsmålingerne.
- Senere på foråret begyndte det at vende for Biden, og han blev valgt som Demokraternes præsidentkandidat i juni.
Hvad gik Joe Biden til valg på?
Joe Biden går til valg under sloganet “Battle the Soul of America”. Budskabet ar, at USA skulle kæmpe for og genfinde sin ‘sjæl’ og bekæmpe den højreradikale udvikling, som han mente, var accelereret i Donald Trumps tid som præsident. I Bidens kampagnevideo, hvori han annoncerede, at han stillede op som præsidentkandidat, talte han specifikt om den hændelse, der fandt sted i 2017 i Charlottesville (se kilder), hvor en demonstrant blev dræbt, da den nynazistiske James Alex Fields Jr kørte sin bil ind i en menneskemængde. På et pressemøde sagde Donald Trump efterfølgende om episoden, at der var “fine mennesker på begge sider”. Det var denne udtalelse, som Biden specifikt refererede til i sin video. Biden mente, at Trump udgjorde en trussel for USA, dets sjæl og karakter. Det fremgik af Bidens kampagnevideo (se kilder).
Trumps håndtering af de voldsomme raceuroligheder i USA i 2020 blev også kritiseret af Biden, der kaldte Trump den første racist til at blive valgt som præsident. Det fremgår af artiklen “Biden: Trump is the first racist elected president” i Politico. Bidens kampagneteam afklarede senere, at der har været flere racistiske præsidenter, men at Trump “skiller sig ud – især i moderne tid – fordi han slog sig op på racisme og splittelse (i sin præsidentkampagne, red.) og vandt. Han gør det bevidst og forårsager med vilje ubeskrivelig smerte, fordi han mener, at det er fordelagtigt for ham politisk,” udtalte Symone Sanders, Bidens kampagnerådgiver, i artiklen.
En anden hjørnesten for Biden var, at han ville udnævne en sort kvinde som vicepræsident. Det gjorde han i august, da han pegede på politikeren og juristen Kamala Harris som sin makker. På forhånd havde udtalt, at han ikke forventer at genopstille efter fire år, hvis han blev valgt, og det gjorde udpegningen af vicepræsident mere betydningsfuld end typisk under et præsidentvalg. Samtidig nærmer Biden sig 80 år, og derfor har det været ham magtpåliggende at vælge en person, der vi kunne træde til, hvis han pludselig er nødt til at trække sig. Det forventes af den grund, at Kamala Harris kommer til at have en mere fremtrædende rolle, end man normalt har som vicepræsident.
Hvilken kritik er der af Joe Biden?
En af de ting, som Joe Biden er blevet kritiseret for, er hans alder. Han er den ældste præsident, USA har haft. Nogle såede derfor under valgkampen tvivl om, hvorvidt han ville være i stand til at påtage sig præsidentembedet. Det fremgår af artiklen “Is Joe Biden Too Old” i Politico (se kilder). Biden forsøgte at mane til ro omkring dette ved at udnævne en yngre kvinde som sin vicepræsident, som kan tage over, hvis det bliver nødvendigt for ham at trække sig før tid.
En anden ting, som Joe Biden er blevet kritiseret for, er hans retoriske evner. Det er velkendt, at han nogle gange kommer til at snuble over ordene og miste tråden i det, han fortæller – hvilket kædes sammen med, at han stammede som barn og indimellem stadig kommer til det i debatter. Biden er dog kendt for at være rigtig god til at tale med og foran sine vælgere.
Desuden blev det under valgkampen brugt imod ham, at han havde stillet op som præsidentkandidat to gange før uden at blive valgt. Omvendt hævdede andre, at Biden, i modsætning til Trump, udmærkede sig positivt ved at have solid politisk erfaring gennem mere end 50 år.
Hvad gik Donald Trump til valg på i 2020?
Donald Trump fortsatte på mange måder sit budskab fra sin valgkampagne i 2016; nemlig “Make America Great Again”.
Trumps kernebudskab i 2020 var at ville indføre ‘lov og orden’. Trump udnævnte sig selv til The Law and Order President – altså præsidenten for lov og orden, fremgår det af The Guardian-artiklen “What’s behind Trump’s ‘law and order’ strategy and will it work?” (se kilder). Denne strategi hang sammen med de mange raceuroligheder, der var i USA i 2020 i kølvandet på flere drab af sorte amerikanere af hvide betjente. Drabene fik blandt andet bevægelsen Black Lives Matter til at gå på gaden og demonstrere mod uretfærdighed og strukturel racisme. Nogle demonstranter protesterede mere voldeligt, plyndrede butikker og sætte huse og nabolag i brand, hvilket fik Trump til at kalde dem ‘looters’ – på dansk ‘plyndrere’. Trump tegnede desuden et billede af alle demonstranter, der sympatiserede med Black Lives Matter, som potentielt farlige, selvom kun et fåtal greb til vold. Det gjorde Trump blandt andet, fordi han har mange støtter i konservative, men også højreradikale miljøer, hvor budskaber om lov og orden vægtes højt.
Trumps forbindelse til højreradikale miljøer har været kritiseret og diskuteret meget. Det skyldes blandt andet, at højreorienterede militser – uofficielt – har hjulpet ordensmagten under Black Lives-demonstrationer og gadekampe, hvilket i sig selv er kontroversielt, ikke mindst fordi der er blevet set igennem fingre med, at militserne har båret automatvåben, og nogle demonstrationer er endt i skud med drab til følge. Trump har dog kaldt de højreorienterede militser “sande patrioter”. Det fremgår af podcasten “Kan de mystiske militser redde Donald Trump?” i Politiken (se kilder).
Trump erklærede sig ikke entydigt enig med de højreradikale bevægelser, men han tog heller klart afstand fra dem. På et direkte spørgsmål om, hvorvidt han ville tage afstand til en højreradikal nyfascistisk gruppe kaldet Proud Boys, svarede han, at de skulle “stand back and stand by”. Mange tolkede dette som en besked om, at Proud Boys-gruppen skulle stå klar til at hjælpe, hvis det blev nødvendigt. Trumps udtalelse faldt under den første debat mellem ham selv og Biden i slutningen af september 2020 (se kilder).
Hvilken kritik fik Donald Trump håndteringen af coronapandemien?
I begyndelsen af 2020 brugte Donald Trump meget energi på at tale pandemiens alvor ned, bagatellisere den og sammenligne den med en influenza. Det fremgik blandt andet af et pressemøde i februar 2020 (se kilder).
USA var derfor også meget langsomme til at indføre tiltag og restriktioner i forhold til corona, hvilket fik betydning for mange millioner amerikanere og gjorde, at virusset nåede at sprede sig meget. Op i mod en halv million amerikanere har mistet livet, og næsten hver tredje amerikaner har været ramt af ledighed under corona, skriver Dansk Industri i artiklen “Coronakrisen har ført til 55 millioner fyresedler i USA” (se kilder). Trump korrigerede da også senere sine udtalelser om, at corona var sammenlignelig med influenza, og erkendte, at det er en alvorlig sygdom.
I september 2020 kom det frem, at Trump tilbage i februar skulle have sagt, at corona var en “dødelig sygdom” og meget mere alvorlig end en almindelig influenza – altså i strid med de offentlige udmeldinger, han gav til befolkningen. Trump skulle således bevidst at have underspillet coronavirussets alvor for ikke at skabe ‘panik’, skriver BBC i artiklen “Trump deliberately played down virus, Woodward book says” (se kilder). Udtalelserne kom frem, da den kendte journalist Bob Woodward offentliggjorde sine samtaler med præsidenten fra december 2019 til juli 2020. I starten af oktober fik præsidenten selv konstateret corona, hvilket betød, at han måtte aflyse vælgermøder og gå i karantæne.
Hvorfor blev Trump kritiseret for sine personlige skatteforhold?
I modsætning til alle andre amerikanske præsidenter nægtede Donald Trump at fremlægge sine skatteoplysninger for den amerikanske befolkning. Men i september 2020 fremlagde avisen The New York Times Trumps skattepapirer. Oplysningerne viste, at Trump kun havde betalt 750 dollars i skat – svarende til små 5.000 kroner – i 2016 og 2017, hvilket er langt mindre end langt de fleste amerikanere. Oplysningerne viste også, at Trump gennem årene har tabt flere penge, end han har tjent, og nu har en meget stor gæld. Disse oplysninger stod i modsætning til det image, som Trump har brugt meget tid på at bygge op af sig selv som en succesfuld forretningsmand. Samtidig krævede flere demokrater at få undersøgt, hvem præsidenten skyldte disse mange penge til, da der kunne være en interessekonflikt, hvis det for eksempel er folk i udlandet, der dermed kunne have en “klemme” på Trump. Det fremgår af podcasten “Trump i minus” fra DR (se kilder).
Hvad handler valget i 2020 om?
Valget i 2020 var dels præget af corona, dels af raceurolighederne i USA, som nåede et omfang og en styrke, der gjorde, at de er blevet sammenlignet med starten på en borgerkrig. Det fremgår af artiklen “De møder op med våben og trusler i øjnene – men hvor tæt er USA på en ny borgerkrig?” i Politiken (se kilder).
Flere kommenterede også det ifølge dem utidssvarende i, at to ældre, hvide mænd, kæmpede om magten – i lyset af de aktuelle raceuroligheder og #MeToo-debatten. Dertil kom, at hverken Joe Biden eller Donald Trump for alvor formåede at formidle deres politiske visioner under den første vælgerdebat, der af kommentatorer mest af alt blev betegnet som mudderkast og mundhuggeri. Det fremgår blandt andet af artiklen “Mundhuggeri, anklager og øgenavne – men også lidt politik” på DR.dk (se kilder). Valget i 2020 handlede mere end nogensinde om, hvilken person amerikanerne ønskede som præsident – og måske især om, hvorvidt de ville have, at personen Donald Trump skulle sidde fire år mere.
Som det sidste forhold var der Donald Trump selv, der ifølge iagttagere har øget splittelsen i landet, så USA i dag er en nation, der måske mere end nogensinde tidligere er præget af polarisering og delt i to fløje. Mange vælgere stemte angiveligt på Biden blot for at slippe af med Donald Trump, ikke fordi de nødvendigvis var enige med Biden.
Forud for valget spåede flere, at valget – uanset udfaldet – ville føre til voldelige uroligheder, hvilket desværre viste sig at være rigtigt. Det tydeligste eksempel på dette var Stormen på Kongressen den 6. januar 2020, hvor adskillige Trump-tilhængere trængte ind i Kongressen i Washington i protest imod, at Biden havde vundet valget. Fem personer omkom under urolighederne, herunder en politibetjent.
Hvilket udfald fik valget 2020?
Da det efter valget den 8. november 2020 stod klart, at Joe Biden havde vundet valget, nægtede Trump at erkende sit nederlag. I stedet fastholdt han, at valget var blevet ’stjålet’ fra ham, og at der var foregået valgsvindel. Han anfægtede især gyldigheden af de mange millioner brevstemmer, som var blevet afgivet op til valgdagen. Denne manøvre kaldte Trump ’Stop the steal’, og det blev hurtigt til en national bevægelse, hvor Trump-tilhængere protesterede over valgresultatet. Trumps påstand om valgsvindel var udokumenteret og er mange gange blevet manet i jorden, men det afholdt ikke Trump fra at lægge sag an og kræve genoptælling af valgstemmerne i adskillige stater, blandt andet i den vigtige svingstat Georgia.
Helt frem til indsættelsen af Joe Biden den 20. januar 2021 nægtede Trump at lykønske Biden med valget, og han deltog heller ikke i den officielle indsættelse af sin rival, hvilket ikke er set i over 150 år.
Ved valget i 2020 vandt Joe Bidens parti, Demokraterne, også to afgørende pladser i det amerikanske senat. Dermed har Republikanerne og Demokraterne begge 50 sæder i Senatet, hvilket betyder, at den afgørende stemme ved uenighed tilfalder vicepræsidenten, demokraten Kamala Harris. Sejren er vigtig for Joe Biden, fordi den betyder, at Demokraterne både har flertal i Kongressen og Senatet, hvilket vil gøre det nemmere for Biden at få sin politik gennemført.
Hvad er Stormen på Kongressen?
To uger inden indsættelsen af Joe Biden – den 6. januar 2021 – holdt Donald Trump tale i Washington for sine mange tilhængere forud for, at Kongressen officielt skulle godkende valgstemmerne og udnævne Joe Biden som USA’s næste præsident. Her opfordrede Trump sine tilhængere til at gå mod Kongressen. Foran Kongressen opstod der en tumultarisk stemning og senere store uroligheder, da adskillige aktivister trængte ind i Kongressen, hvor politiet ikke havde mandskab til at holde dem tilbage. Her vandaliserede aktivisterne bygningen og kontorer. Først da den amerikanske Nationalgarde blev sat ind, kom der styr på situationen. Nogle demonstranter blev anholdt på stedet, mens andre nåede at flygte og først blev anholdt senere. Der blev også fundet sprængstof og våben blandt de anholdte, der er sigtet for terror. Det fremgår af Ritzau-telegrammet ”Mindst 25 terrorsager i gang efter stormen på Kongressen” (se kilder).
Hvorfor stilles Donald Trump for endnu en rigsret?
Stormen på Kongressen blev af mange anset som dråben, der fik bægeret til at flyde over. Begivenheden førte til massiv kritik af Donald Trump, og flere politikere fra hans eget parti lagde efterfølgende afstand til ham. Ikke mindst fordi Trump på intet tidspunkt under urolighederne tog klart afstand til, hvad der foregik foran og inde i Kongressen. I en video, han sendte ud, mens urolighederne stod på, gentog han sin påstand om valgsvindel og sagde: ”Vi havde et valg, der blev stjålet fra os (…) Men I skal gå hjem nu. Vi skal have fred. Vi skal have lov og orden (…) Så gå hjem, vi elsker jer. I er meget særlige. Jeg ved, hvordan I har det.” Det fremgår af Ritzau-telegrammet ”Trump til demonstranter: Gå hjem, vi elsker jer” (se kilder).
Derudover menes hele Trumps håndtering af valgresultatet at have opildnet til de uroligheder, der kulminerede den 6. januar. At han så konsekvent og vedvarende nægtede at anerkende sit nederlag og efterfølgende opfordrede sine tilhængere til at gå mod Kongressen, menes af kritikere at have ført til volden og stormløbet på Kongressen. Den 13. januar 2021 indstillede Repræsentanternes Hus derfor til, at Trump – for anden gang – skal stilles for en rigsret, anklaget for at have opildnet til de voldelige uroligheder. Ved afstemningen i Repræsentanternes Hus stemte 197 imod og 232 for en rigsret, heraf ti fra Trumps eget parti, Det Republikanske Parti. Det bliver dermed Trumps anden rigsret, og det er aldrig sket før, at en præsident er blevet stillet for en rigsret to gange. Det er dog meget tvivlsomt, hvorvidt Trump rent faktisk bliver dømt. Det er Senatet, der skal tage endelig stilling til, hvorvidt Trump er skyldig eller ej, og skal Trump dømmes skyldig, skal to tredjedele af Senatet stemme for. Det betyder, at Demokraterne skal have mindst 17 republikanske senatorer over på deres side, og det er meget usikkert, om det kan lade sig gøre. Det fremgår af artiklen ”Nu skal Trump stilles for endnu en rigsret: Her er fem ting, du skal holde øje med” fra Berlingske (se kilder). Siden Trump forlod Det Hvide Hus og flyttede til Florida, er opbakningen fra hans eget parti nemlig begyndt at vokse igen. Det ses blandt andet ved, at flere højtstående Republikanere har besøgt ham, hvilket ifølge eksperter cementerer Trumps fortsatte magt og position i partiet. Det fremgår af artiklen ”Denne uge viste Trump, at det stadig er ham, der bestemmer, hvem der skal leve eller dø i Det Republikanske Parti” i Politiken (se kilder).
Hvilket USA overtager Joe Biden?
Joe Biden står over for betydelige vanskeligheder. Dels er der den verserende coronapandemi, der har ramt USA hårdt, blandt andet fordi de amerikanske myndigheder under Trumps lederskab var sene til at indføre restriktioner. Det har betydet, at rigtig mange amerikanere er blevet smittet med sygdommen og op imod en halv million mennesker er døde. Desuden har virusdbruddet og nedlukningen af samfundet betydet stor arbejdsløshed i landet. Det fremgår af artiklen ”USA har mistet 400.000 til corona: Vi er nødt til at finde en mening i lidelsen” fra Kristeligt Dagblad (se kilder).
Derudover står Biden over for et USA, der mere end nogensinde før er splittet i to fløje. Mange amerikanere stemte på Trump og er fortsat af den opfattelse, at der er foregået valgsvindel, selvom det er er blevet afkræftet flere gange. I sin indsættelsestale lagde Biden derfor meget vægt på, at han vil være præsident for hele USA – også for dem, der ikke har stemt på ham.
Endeligt står USA midt i en racekonflikt. Det er kun et halvt år siden, at der var demonstrationer og ild i gaden mange steder. Her protesterede Black Lives Matter-bevægelsen imod drab på sorte mænd i hænderne på hvide betjente og imod strukturel racisme og en voksende højreradikalisme. Over for dem stod nationalkonservative bevægelser, og disse to fløje tørnede flere gange sammen i voldelige opgør. Trump stemplede tidligt Black Lives Matter-bevægelsen som ’skurke’, hvorimod han ophøjede de nationalkonservative aktivister som ’patrioter’, hvilket førte til yderligere splittelse og had. Det er blandt andet disse udfordringer, Joe Biden står over for at skulle løse som præsident.
Hvad er Joe Bidens vigtigste politiske tiltag?
For det første har Biden lanceret en omfangsrig coronastrategi, der vil investere 20 milliarder dollars i et landsdækkende vaccinationsprogram og yderligere 50 milliarder dollars i et udvidet testsystem. Strategien har som målsætning, at 100 millioner amerikanere skal være vaccineret inden for de første 100 dage, står der i artiklen ”Sådan ventes Joe Biden at ændre USA i sine første uger som præsident” på TV2.dk (se kilder).
For det andet har Biden genindmeldt USA i den internationale klimaaftale, Parisaftalen, som Trump meldte landet ud af. Desuden skal USA være vært for et internationalt klimatopmøde i april 2021. Kampen mod klimaforandringer ligger højt på Bidens dagsorden, og selvom klimaet ikke har fyldt meget i Trumps fire år i Det Hvide Hus, er der voksende opbakning i den amerikanske befolkning til en bæredygtig omstilling, vurderer udenrigskorrespondent Lasse Engelbrecht i podcasten (se kilder). Omvendt vurderer DRs USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz i podcasten ”Ny præsident – og hvad så?” (se kilder), at det kan blive svært for Biden at skaffe midlerne og den politiske støtte til realisere sine planer,
For det tredje har Joe Biden tilkendegivet, at han ønsker at styrke USAs internationale engagement, blandt andet illustreret ved en video, hvor han taler med NATO’s generalsektrær, Jens Stoltenberg, om at styrke det internationale samarbejde. Biden har også foretaget opkald til politiske ledere i Europa for at styrke den del af alliancen. Den første, han ringede til, var den britiske premierminister Boris Johnson. Biden har fået lidt kritik for at ringe til Johnson først, frem for den franske præsident Emmanuel Macron eller den tyske kansler Angela Merkel, fordi Storbritannien nu er trådt ud af EU.
For det fjerde har Joe Biden fremlagt en ny, økonomisk plan. I den afsættes en del penge til at bekæmpe coronaudbruddet og hjælpe amerikanske familier. Blandt andet vil Biden sende en check på omkring 2000 dollars ud til så godt som hver eneste amerikanske familie. Derudover vil han hæve understøttelsen, minimumslønnen, give et skattefradrag til børnefamilier og hjælpe folk, der står til at blive sat ud af deres bolig. Det er dog ikke sikkert, at alle disse økonomiske planer bliver til noget, da de først skal stemmes igennem. Det fremgår af artiklen ”Sådan ventes Joe Biden at ændre USA i sine første uger som præsident” på TV2.dk (se kilder).