Debat om Nobelprisen og Nobelkomiteen

Hvilken kritik har der været i forbindelse med Nobels fredspris?

Nobels fredspris blev to år i træk, i 2009 og 2010, genstand for verdensomspændende kritik. Priserne blev uddelt til hhv. den amerikanske præsident Barack H. Obama og den kinesiske systemkritiker og menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo. At prisen gik til Obama, der endnu var ny i embedet, vakte stor kritik, da mange mente, at han med sin korte politiske karriere endnu ikke havde vist sine fredsbevarende evner og i øvrigt var øverstbefalende for USA’s væbnede styrker.

Kritikken af Liu kom hovedsageligt fra den kinesiske regering, der lagde pres på den norske regering og advarede dem mod at give prisen til en kinesisk dissident. Liu måtte modtage prisen in absentia, da han i 2008 blev tildelt en 11 år lang fængselsstraf for at tilskynde til at undergrave statsmagten. Til prisoverrækkelsen i Oslo stod der en tom stol som repræsentant for Liu Xiaobo. Formand for den norske nobelkomite, Thorbjørn Jagland, har i en artikel (se kilder) forsvaret de to kontroversielle valg med, at Nobelkomiteen både hædrer en realist som Obama og en idealist som Liu, og at menneskerettigheder er nært forbundet med fred.

I de senere år har det været kritiseret, at Aung San Suu Kyi, der i 1991 modtog Nobelprisen for sit arbejde for demokrati i Myanmar, ikke får frataget sin pris. Kritikken kommer på baggrund af, at hun som et ledende medlem af regeringen i Myanmar bærer en del af ansvaret for landets forfølgelse af det etniske mindretal rohingyaerne. Mens flere priskomiteer har valgt at tilbagekalde deres hæder, afviser Nobelpriskomiteen at fratage Aung San Suu Kyi fredsprisen, fremgik det af et Ritzau-telegram bragt i Fyens Stifttidende i 2018 (se kilder). Olav Njølstad forklarer ifølge telegrammet, at Nobelpris-komitéens regler ikke tillader, at en pris trækkes tilbage, og forsvarer yderligere beslutningen således (se kilder): ”Det er vigtigt at huske, at en Nobelpris, hvad enten den er givet for fysik, litteratur eller fred, er tildelt for en prisværdig indsats eller præstation i fortiden.”

Hvilken kritik har der været i forbindelse med Nobels litteraturpris?

I 2011 gik Nobels litteraturpris til den svenske digter Tomas Tranströmer, og det er faldet flere amerikanske kritikere for brystet, at det igen er en europæer og endda en svensker, der modtager prisen. Ifølge artiklen ”Amerikanske medier: Det Svenske Akademi er eurocentrisk” (se kilder) har både det faktum, at syv af de seneste ti modtagere af prisen har været europæere, og at daværende sekretær Horace Engdahl for et par år siden kritiserede amerikanske forfattere for litterært snæversyn, givet anledning til kritik af Det Svenske Akademi som eurocentrisk. Kritikken går endvidere på, at de 16 svenskere, der uddeler prisen, umuligt kan have indgående kendskab til alle de forfattere, de skal forestille at vurdere. Den amerikanske forfatter og journalist Alexander Nazaryan har dog givet Engdahl ret og kalder den nye store generation af amerikanske forfattere for ”Store Mandlige Narcissister”, der kun skriver om den verden, de kender.

I 2016 overraskede Nobelpriskomiteen verden ved at tildele litteraturprisen til den amerikanske musiker og sangskriver Bob Dylan, hvilket vakte jubel hos Dylan-fans verden over, men som også blev kritiseret af andre. Berlingskes litteraturredaktør skrev således efterfølgende på Berlingske.dk (se kilder): ”Bob Dylan burde aldrig have haft Nobelprisen i litteratur. Det er en joke. [...] En sangskriver, som nok, i sine bedste øjeblikke, og dem har der været mange af, har skrevet sange, der står som klassikere, ikke bare i amerikansk musik, men i det hele taget. Men altså også en sangskriver, som netop er dét, sangskriver. Og som i den egenskab nok har skabt brugskunst, i ordets bedste betydning, men ikke i den forstand stor litteratur, der kan stå alene, sådan som stor litteratur kan og skal.”

Igen i 2019 blev tildelingen af Nobelprisen i litteratur mødt med kritik, da prisen blev overrakt til den østrigske forfatter Peter Handke. Peter Handke har været voldsomt kritiseret i offentligheden for at støtte den serbiske krigsforbryder Slobodan Milosevic og for at deltage i hans begravelse i Beograd i 2006. Ifølge en artikel fra Information, ”Det svenske Akademi har åbnet en sprække for at se et politisk aspekt af Nobelprisen” (se kilder), mener kritikere, at det er forkert at give en så prestigefuld pris til en mand, der støtter en dømt krigsforbryder, mens andre forsvarer valget af Peter Handke med, at hans politiske holdninger intet har at gøre med hans evne til at skrive litteratur, og at Peter Handkes politiske overbevisninger desuden ingen steder i hans forfatterskab fremgår direkte, heller ikke i hans essays fra Serbien.

Blandt de danske kritikere er den bosniskfødte forfatter Alen Meskovic, som flygtede til Danmark i 1994 på grund af borgerkrigen på Balkan. Mens han fremhæver Peter Handkes litterære talent, mener han samtidig, at det er forkert at give ham Nobelprisen: ”Peter Handke er en forfatter i nobelprisklassen, og jeg synes absolut, at man skal gå ud og købe hans bøger, for hans skønlitterære værker fortjener bestemt at blive læst. Men jeg synes ikke, at han skulle have haft Nobelprisen. [...] Nobelprisen i litteratur er noget meget stort, og med prisen får modtagerens hidtidige udsagn, både dem i værkerne og i offentligheden, en helt ny tyngde og troværdighed,” siger han i en artikel i Kristeligt Dagblad den 19. oktober 2019 (se kilder).

Valget af Peter Handke blev ikke kun kritiseret udefra. Også internt i Nobelpriskomiteen genlød kritikken, og en uge inden overrækkelsen i december 2019, valgte to medlemmer at forlade Nobelkomiteen i protest.

Hvad handlede skandalen i Det Svenske Akademi om?

I 2018 valgte Det Svenske Akademi, at Nobelprisen i litteratur det år ikke ville blive uddelt. Det skete i kølvandet på, at akademiet blev blandt ind i en skandale, der både handlede om seksuelle krænkelser og magtmisbrug. 18 kvinder med forbindelse til Det Svenske Akademi havde i slutningen af 2017 fortalt til en svensk avis, hvordan de var blevet udsat for enten seksuel chikane eller overgreb fra teaterinstruktør Jean-Claude Arnault. Ifølge en artikel i Information, ”Kulturprofilens dom for voldtægt hjælper næppe Det Svenske Akademi med at løse sin dybe krise” (se kilder), blev akademiet blandet ind i skandalen, da mange af overgrebene havde fundet sted i kulturklubben Forum, som Jean-Claude Arnault ejede sammen med sin hustru, digteren Katarina Frostenson, som også var medlem af Det Svenske Akademi. Sagen udviklede sig til også at handle om magtmisbrug i Det Svenske Akademi, da det i en intern undersøgelse kom frem, at kulturklubben havde modtaget økonomisk bistand fra akademiet.

Af samme artikel i Information (se kilder) fremgår det, at skandalen – og ikke mindst håndteringen af skandalen – splittede Det Svenske Akademi i to: På den ene side var en fløj med den permanente sekretær Sara Danius, som havde iværksat den interne undersøgelse af relationen mellem akademiet og Jean-Claude Arnault, og som havde været åben over for offentligheden omkring skandalen. På den anden side var en fløj med forfatter og akademimedlem Horace Engdahl i spidsen, som mente, at anklagerne skulle være blevet håndteret internt i institutionen.

I protest over, hvordan akademiet håndterede skandalen, valgte flere medlemmer i løbet af 2018 at forlade akademiet, ligesom også Jean-Claude Arnaults hustru, digteren Katarina Frostenson, forlod akademiet.

Kritikere mener, at skandalen omkring Jean-Claude Arnault har vist, at Det Svenske Akademi er en håbløs gammeldags institution og infiltreret af magtmisbrug. I en artikel fra Kristeligt Dagblad (se kilder) citeres den svenske forfatter Jonas Gardell, der i et debatindlæg i en svensk avis skriver følgende: ”Endnu sidder alle medlemmerne og klamrer sig patetisk fast til magt og privilegier (…) vi må finde nye regler for, hvordan medlemmerne vælges, og hvilke relationer de kan have til hinanden (…) Og kræve åbenhed (…) Dem, der har misbrugt magten og beskyttet sig selv eller vennerne i skyggen af institutionens høje, velisolerede vægge. Dem, som har vidst det, men ladet svineriet foregå, de skal ud. Punktum,” skriver han.